Måned: september 2019

I dagens spil forsøgte spillerne efter bedste evne at rydde op efter en manglende alert.

Før udspillet spørger Øst om betydningen af Nords 2♦‑melding, da Syds pas er kommet bag på ham, og han får svaret “mindst 4‑farve, 0‑9 HP”.

Øst spørger, om meldingen så ikke skulle have været alertet, og Syd medgiver dette (det viste sig siden, at Nord havde glemt, at han skulle have redoblet for at vise 10+).

Øst siger nu, at han gerne vil melde om pga. den manglende alert. Syd accepterer dette, og Øst ændrer meldingen til 2♥.

Da jeg fik tilsendt dette problem, ønskede man at få at vide, om 2♥ dermed var slutkontrakten, da meldeforløbet jo var slut, eller om de øvrige spillere måtte melde igen.

Det er noget, der af og til går galt på klubplan, men svaret er let: Når Øst ændrer sin melding, bliver hans pas og efterfølgende meldinger annulleret.

Derfor er meldeforløbet ikke slut alligevel, men fortsætter som normalt efter Østs 2♥.

Det dømte spillerne heldigvis også ved bordet, når de nu ikke fik tilkaldt turneringslederen. Meldeforløbet fortsatte således:

Syd vandt 10 stik; +180.

Sagen indeholder dog flere problemer end bare det spørgsmål, som jeg blev stillet.

Må Øst ændre sin melding?

Når en spiller ønsker at ændre en melding, fordi han har fået forkert forklaring, må dette kun ske, såfremt der er tale om den ikke‐fejlende sides seneste melding.

I dette tilfælde ville det altså kun være Vest, der potientielt ville kunne få lov at ændre sin afsluttende pas.

Det betyder dog ikke, at Øst må finde sig i situationen. Hvis turneringslederen efter spillet vurderer, at Øst er skadet af den forkerte forklaring, justeres scoren.

Reglerne er sådan, fordi det ofte vil være uoverskueligt at redde situationen, når Øst har hørt yderligere en melding fra makker.

Og når Øst ikke har lov at ændre sin melding og alligevel siger, at han ønsker at gøre dette, er det faktisk en ubeføjet oplysning for makker.

Disse problemer kunne være undgået, hvis spillerne havde tilkaldt turneringslederen i stedet for at dømme selv – og faktisk forlanger reglerne, at den fejlende side gør dette.

Skal spillernes afgørelse stå ved magt?

Det er ikke klart, om turneringslederen skal lade scoren stå ved magt, når den skyldtes spillernes forkerte afgørelse.

En korrekt afgørelse havde ført til, at Nord havde spillet 2♦ med 10 eller 11 stik. Øst er således skadet af, at han fik lov at melde om. En naturlig reaktion ville være at sige, at han selv var ude om det.

Jeg ville dog anvende § 11A:

Retten til at få en uregelmæssighed berigtiget kan mistes, hvis en spiller fra den ikke‐fejlende side foretager sig noget som helst, før vedkommende tilkalder turneringslederen. Hvis den ene side har haft fordel af, at en modstander i uvidenhed om de relevante lovbestemmelser foretog sig noget efter uregelmæssigheden, fjerner turneringslederen den opnåede fordel ved at justere scoren, men kun for denne side; modstanderne beholder den score, som blev opnået ved bordet.

Øst har meldt 2♥ i uvidenhed om, at reglerne beskyttede ham i form af muligheden for at få justeret score, hvis han var skadet af den forkerte forklaring. N-S har fået en fordel heraf, fordi de scorede +180 i stedet for +130 eller +150.

§ 11A fortæller nu, at Ø-V må leve med resultatet ved bordet, mens scoren for N-S’s vedkommende justeres til en passende vægtning mellem 2♦ med enten 10 eller 11 stik (i praksis ser 11 stik mest sandsynligt ud). Der bliver altså tale om en ubalanceret score, og i en parturnering vil scorerne for de to par normalt give mindre end 100% tilsammen.

Nord har ubeføjede oplysninger

Nord har den ubeføjede oplysning, at Syd opfatter 2♦ som visende 0‑9 HP.

Det er muligt, at Nords 2ut‑melding er afgivet under indflydelse af Syds forklaring – han har jo mere, end han i Syds øjne kan have.

Men 2♥ ville være gået 3‑4 zonebeter. Ø-V er således ikke skadet af, at Nord meldte 2ut, og dermed er det uden betydning, om 2ut er lovlig eller ej.

I dagens spil, der stammer fra en parturnering, fik Øst en forkert forklaring og landede i den forkerte udgang.

Nord alertede og forklarede på forespørgsel 2♣ som begge minor. Øst vurderede nu, at hånden var bedst egnet til en farvekontrakt, og sprang til 4♥. Det var ingen succes, idet kontrakten gik én ned (omend den kan vinde med et godt kig).

Øst undrede sig efter spillet over, at der var så mange ruder i spillet, og Syd sagde, at Nords forklaring var noget vrøvl – 2♣ var en naturlig melding. Øst sagde, at han ville have meldt 3ut, hvis han havde fået denne forklaring, og derfor tilkaldte han turneringslederen.

Hvordan skal sagen bedømmes?

Det er fristende at hoppe med på Østs forklaring. Jeg kunne i hvert fald ikke drømme om at melde 4♥, når Syd havde meldt 2♣ naturligt, med en lille doubleton i hjerter samt en ♣K af tvivlsom værdi. Og med maximum samt en ♣K, der skal beskyttes, ligger 3ut lige for.

Et kig på resultaterne viste, at kontrakten var 3ut ved 10 ud af de øvrige 13 borde (de resterende tre kontrakter var 4ut, 2♦ og 6♦!). Så er det ikke bare at justere til 3ut, når dette er et sandsynligt resultat?

Det vil være for overfladisk. Det er altid farligt at basere en afgørelse på spørgsmålet “hvad spillede de andre?” For det er ikke særlig sandsynligt, at denne Øst, der jo meldte 4♥ med en formodet tofarvet minorhånd til venstre, i stedet ville styre parret i 3ut med en naturlig klørmelding til venstre.

Det er vigtigt at beskytte ♣K, uanset om Syd har begge minor eller kun klør, og der er større risiko for, at hjerterne sidder hårdt imod, hvis Syd har begge minor, end hvis Syd kun har klør. Dette gør det til en tvivlsom påstand, at det var forklaringen, der fik Øst til at melde 4♥. Man kan næsten argumentere for, at forklaringen burde have hjulpet Øst til at melde sans.

Det er dog muligt, at forklaringen om begge minor har gjort Øst loren ved en sanskontrakt, fordi ruderne ikke kan udnyttes, og det kan være et argument for at melde hjerter.

Forslag til afgørelse

Den bedste måde at forsøge at veje argumenterne op mod hinanden er at foretage en rundspørge på Østs meldeproblem. Dette giver turneringslederen en god fornemmelse af, hvilken indflydelse Syds forkerte forklaring faktisk havde. Det er svært for turneringslederen at foretage denne bedømmelse på fri hånd, for dels bliver bedømmelsen let påvirket af kendskabet til fordelingen og resultatet, og dels tænker spillere forskelligt. Øst har givet svaret på spørgsmålet ved bordet, men det kan dårligt kaldes en objektiv vurdering!

Jeg tænker, at det er rimeligt at give en vægtet score, hvor Øst får lov at melde 3ut i fx 20% af tilfældene (og 4♥ ellers). Antallet af stik i 3ut er uklart, og en mulig justeret score kunne være:

• 80% af Ø 4♥ 9 = +100
• 5% af Ø 3ut 9 = −600
• 10% af Ø 3ut 10 = −630
• 5% af Ø 3ut 11 = −660

Normalt ville jeg ikke bruge vægte helt ned til 5%, men der er jo kun 20% at fordele i 3ut. Hvis du ville foretrække en gennemsnitsbetragtning og blot slå de 20% sammen til 3ut med 10 stik, vil det næppe gøre den store forskel i dette tilfælde.

Skulle Øst have regnet det ud selv?

Nords forklaring er mildest talt uventet, og man kunne være fristet til at sige, at det burde være klart for Øst, at 2♣ var en naturlig melding uanset forklaringen (i hvilket fald scoren ikke skulle justeres).

Det mener jeg dog ikke. Folk aftaler de særeste ting, og måske har N-S regnet noget smart ud hjemmefra efter Syds forhåndspas. Derudover er det ikke klart, hvad Nord har forvekslet situationen med.

Så i forhold til at tage Nords forklaring for gode varer anser jeg Øst for uskyldig, og dermed er det relevant at justere scoren, hvis Øst er skadet af forklaringen.

Velkommen tilbage til en ny bridgesæson! Jeg håber, at du får en masse spændende problemer at tænke over, men må man altid tænke i bridge? Det skal vi se på i dagens spil, som er fra DM‑finalen for åbent par.

Vest spiller ♠3 ud, 3./5.‑højeste. Med denne udspilsmetode er det fra 3 små i makkers farve bedst at spille laveste ud, når du ikke har støttet, så makker ikke tror, at du har doubleton. Har du støttet (og ikke blot præfereret), er det bedst at spille højeste, så makker ved, at du ikke har en honnør – makker ved fra meldingerne, at du ikke har doubleton.

Øst vinder med ♠D og skifter til ♥6. Syd tænker en 10 sekunders tid og stikker med ♥E. Herefter spiller Syd ♦B, som holder stikket, fulgt af endnu en ruder til Østs ♦E.

Øst tænker, at Syd må have ♥EKB pga. tænkepausen i stik 2. I så fald kan Syd om et øjeblik trække trumf og ende på bordet, hvorefter bordets ruderfarve giver en byge af stik, og spilfører får 11 stik i alt. Derfor trækker Øst ♠E for at korte bordet i trumf og holde kontrakten i 10 stik.

Men aktuelt er det ikke det vindende modspil, for dermed får Syd to spartrumfninger og vinder sin kontrakt. Havde Øst fortsat i trumf, var han gået bet. Øst tilkalder nu TL, fordi tænkepausen har vildledt hende.

Hvad skal turneringslederen gøre?

Østs argument er overbevisende, for det er temmelig sandsynligt, at Syd har ♥EKB til sin tænkepause. Med den aktuelle hånd virker det oplagt at stikke, hvad Syd jo også endte med at gøre.

Når turneringslederen skal vurdere en sag om en ubeføjet oplysning fra en tænkepause, er det centralt, hvad tænkepausen indikerer. Men det er ikke det vigtigste spørgsmål, når det drejer sig om vildledning fra en tænkepause. Her skal turneringslederen først og fremmest vurdere, om spilleren havde et bridgemæssigt problem, dvs. om han “havde noget at tænke over”.

Det har Syd helt klart! Det ser måske fjollet ud at lægge lavt fra hånden, men det ville være den vindende plan, hvis Øst havde skiftet til trumf fra ♥DBx. Det må Syd naturligvis gerne vurdere.

Når dette er tilfældet, spiller det ingen rolle, at Øst drager en i øvrigt yderst rimelig slutning på grundlag af tænkepausen. Så længe Syd har et bridgemæssigt problem, er enhver slutning af Øst på egen risiko, og scoren skal derfor stå ved magt.

Det er således tilladt at tænke i bridge – når blot man har noget reelt at tænke over!