Kan bordet begå kulørsvigt?

Man hører af og til udtrykket, at bordet ikke kan begå kulørsvigt. Lad os undersøge påstanden ved at se på følgende eksempel:

Syd er spilfører i 3ut. Vest spiller ♠B ud til ♠D og ♠E, Øst fortsætter i spar, og Syd vinder tredje stik på ♠K med klørafkast hjemme.

Nu spiller Syd E fulgt af ruder til K. Han trækker håndens sidste to ruder, og da 10 ligger gemt under E, beder han om henholdsvis en hjerter og en klør som afkast fra bordet.

Syd trækker ♣EK fulgt af bordets EK, hvorefter 10 kommer til syne.

Turneringslederen tilkaldes og forklarer, at spillet må fortsætte. Dermed giver 10 overstikket.

Er det en kulørsvigt?

Eftersom bordet kunne have bekendt med 10 og ikke gjorde det, er der helt klart tale om en kulørsvigt. Så bordet kan godt begå kulørsvigt! Og da kulørsvigten forlængst er etableret, gjorde turneringslederen ret i at lade spillet fortsætte.

Men turneringslederen må endelig ikke overføre et stik til Ø-V, som han normalt ville have gjort, for § 64B3 siger eksplicit, at der ikke skal overføres stik for en kulørsvigt fra bordet.

Det er måske det, folk mener, når de siger, at bordet ikke kan begå kulørsvigt, men det er jo noget vrøvl. Bordet kan begå kulørsvigt, men der skal ikke ske overførsel af stik.

Så får spilfører nu et godt resultat, fordi ingen opdagede fejlen i tide? Nej, for som vi så i sidste uge, skal turneringslederen justere scoren, hvis den ikke‐fejlende side er skadet af en etableret kulørsvigt (efter at eventuelle stik er overført). Det er netop, hvad der er sket her. Uden kulørsvigten havde Syd taget sine 9 topstik, men ikke mere, og scoren justeres derfor til 9 stik.

Dette er tilfældigvis samme resultat, som hvis vi havde overført et stik, men det er vigtigt at forstå forskellen. Vi justerer kun scoren til 9 stik, fordi spilfører tjente på kulørsvigten. Havde Syd opdaget bordets 10 og bekendt med den på sin sidste ruder, ville han kun have opnået 9 stik i spillet af kortene. Dermed ville han ikke have tjent på kulørsvigten, og scoren skulle stå ved magt.

Hvordan kan situationen opstå i praksis?

I praksis sker kulørsvigt fra bordet, fordi der kun ligger 12 kort på bordet – fx fordi et af kortene har gemt sig, fordi den blinde har tabt et kort på gulvet, eller fordi den blinde glemte at tælle sine kort og hele tiden kun har haft 12 kort.

Det er på ingen måde modspillernes ansvar at tælle den blindes kort, og derfor er det kun spilførers side, der er fejlende. Det gælder også, hvis modspillerne spiller forkert imod som følge af, at der er lagt et kort for lidt op.

Men netop fordi modspillerne trods alt havde chancen for at opdage fejlen og påpege den, belønner reglerne dem ikke med overførsel af stik efter kulørsvigten, kun med justeret score i tilfælde af skade.

Det sker jævnligt, at en distræt spilfører glemmer at bekende fra bordet. Normalt har den blinde ikke lov at gøre opmærksom på en uregelmæssighed under spillet, men kulørsvigt udgør en undtagelse. Så når spilfører kommer til at begå kulørsvigt fra bordet, har alle lov at protestere, også den blinde!

I praksis vil mindst én spiller protestere refleksmæssigt over bordets kulørsvigt, hvis alle kort er synlige. Modspillerne mister dog ingen rettigheder, hvis de af vanvare eller for den sags skyld med overlæg ikke påpeger fejlen.

Gentagen kulørsvigt

De fleste sager med etableret kulørsvigt er lette at dømme. Hvis stikket med kulørsvigten tages på den hånd, hvor kulørsvigten begås, overføres 2 stik, ellers 1 stik. Dog kan der kun overføres stik, der blev vundet fra og med det stik, hvor kulørsvigten blev begået. Alt dette fremgår af § 64A i lovene.

I praksis forekommer overførsel af 2 stik kun, når man trumfer sig til et stik, hvor man kunne have bekendt. Hvis spilfører vinder på bordet og samtidig svigter kulør på hånden, overføres kun 1 stik – stikket er jo ikke vundet på den hånd, hvor kulørsvigten blev begået.

I dagens eksempel, der stammer fra en stor parturnering, begik Øst kulørsvigt to gange i spilførers farve, og det komplicerede sagen:

Syd er spilfører i 3ut med hjerterudspil. Han vinder første stik på bordet og går i gang med klørfarven. Øst svigter kulør to gange og kommer uventet ind på ♣9, hvorefter modspillet tager deres 4 hjerterstik – én ned.

Vi skal se, hvordan fire forskellige turneringsledere håndterer sagen – lad os kalde dem Anders, Børge, Carl og Daniel.

Overførsel af stik

Anders slår fast, at der skal overføres ét stik til spilfører, og derfor noterer han Syd for 9 stik. Selvom Øst har svigtet kulør to gange, skal der jf. § 64B2 kun overføres ét stik, da begge kulørsvigt var i samme farve, klør.

Syd protesterer straks og siger, at han jo har 10 topstik. Heldigvis har vi tre turneringsledere mere at gøre godt med.

Justeret score

Børge kender til § 64C, der siger, at turneringslederen skal justere scoren, hvis overførslen af stik ikke er tilstrækkelig til at holde den ikke‐fejlende side skadesløs.

Hvis Øst ikke havde svigtet kulør, havde Syd taget 10 eller 11 stik afhængigt af begivenhederne i spar. Børge giver 11 stik til Syd, for som han siger, skal al tvivl komme N-S til gode.

Det er Carl imidlertid ikke enig med ham i. Når scoren justeres, og der er tvivl om resultatet, skal man som udgangspunkt give en vægtet score og ikke bare give den ikke‐fejlende side alt, hvad der kunne have tilfaldt dem ved bordet.

Det er vanskeligt at vurdere de præcise sandsynligheder for hhv. 10 og 11 stik, så Carl vælger at kigge i resultaterne og se, hvordan de Syd‐spillere, der fik hjerter ud mod 3ut, har klaret sig. Denne metode er lige så god som enhver anden i denne situation.

Det viser sig, at 31 tog 11 stik, 19 tog 10 stik, og 2 nøjedes med 9 stik. Omsat direkte til procenter giver det 60, 36 og 4. Carl runder lidt op til fordel for den ikke‐fejlende side og giver 70% til 11 stik og 30% til 10 stik.

Gentagen kulørsvigt

Carl synes, at det er en interessant sag, og han fortæller om den til Daniel for at høre hans mening. Han vil også gerne være sikker på, at han ikke skal overføre et stik til Syd, når han justerer scoren.

Daniel bekræfter: “Det er et klassisk eksempel. Når Vest svigter kulør og tjener på sin kulørsvigt, selv når det overførte stik medregnes, skal du give justeret score i stedet for at overføre et stik. Den justerede score skal svare til det resultat, der sandsynligvis var fremkommet uden kulørsvigt. Så det er korrekt, at du ikke skal give et stik oveni.”

Carl: “OK, det var nu Øst, der fik hold i farven – sjovt at man kan få hold på ♣9x, ikke? Nå, men tak for hjælpen!”

Nu siger Daniel: “Hov, så må Øst jo have svigtet kulør to gange. Lad os lige se på sagen igen.”

Daniel ræsonnerer, at hvis Øst kun havde svigtet kulør én gang og havde bekendt med ♣9 til tredje runde klør, ville Syd have taget 10 eller 11 stik. Uanset om resultatet var blevet 10 eller 11 stik, ville turneringslederen derefter overføre et stik til Syd pga. den første kulørsvigt, og dermed ville Syd blive noteret for enten 11 eller 12 stik.

Derfor giver Daniel følgende justerede score:

  • 70% af S 3ut 12 = +490
  • 30% af S 3ut 11 = +460

Dette princip sikrer, at Øst ikke forbedrer sit resultat ved at svigte kulør to gange i stedet for én, og det er fremhævet i lovenes § 64C2a.

Bemærk, at det kun er muligt at kombinere overførsel af stik med justeret score for kulørsvigt, når der er tale om gentagen kulørsvigt. Og det er ikke noget, man kan gøre på rygraden – turneringslederen er nødt til at overveje nøje, hvad det endelige resultat ville have været, hvis der var blevet bekendt tidligere.

Spærrende eller inviterende?

Du spiller parturnering og er udstyret med følgende hånd:

♠ET943 96 T85 ♣EB8

Makker åbner 1♠, og du vælger at invitere med 3♠. MTV dobler, makker passer, og MTH melder 4. Hvad melder du nu?

Det er ikke noget åbenlyst valg mellem pas, D og 4♠.

Forestil dig nu, at MTV inden sin dobling spurgte din makker om betydningen af 3♠, og at makker forklarede 3♠ som spærrende. Dermed ved du, at makker meget vel kan have en fornuftig hånd til sin pas, og at I dermed har 4♠ i kortene.

Da du har fået ubeføjede oplysninger fra din makkers uventede forklaring, må du overveje, om de fortæller, hvilken af mulighederne du skal vælge. Her er det oplagt, at D og 4♠ er blevet meget mere attraktive. For at undgå at drage fordel af de ubeføjede oplysninger, er du derfor nødt til at vælge den tredje mulighed, pas.

Det er underordnet, hvem af dig og din makker der har husket aftalen korrekt, for de ubeføjede oplysninger er lige værdifulde for dig i begge tilfælde – de fortæller, at I har misforstået hinanden, og at du har meget bedre kort, end makker forventer.

Hele spillet

Hele fordelingen så således ud:

I praksis meldte Vest pas i overensstemmelse med reglerne, og det giver ham grund til at være godt tilfreds med sig selv og sin bridgeetik. Mange ville ikke kunne se bort fra de ubeføjede oplysninger og ville melde 4♠.

Kontrakten gik 3 ned. Havde Vest meldt 4♠ og scoret +620, ville scoren være blevet justeret, fordi N-S ville være skadet af Vests ulovlige melding.

Men der var et yderligere problem. Da spillet var slut, tilkaldte Nord turneringslederen og forklarede, at han ikke ville have doblet, hvis han havde vidst, at Vest havde så gode kort.

Før turneringslederen foretager sig andet, skal han undersøge, hvad Ø-V’s aftale er. Hvis det er klart, at Øst har forklaret aftalen korrekt og Vest dermed har meldt forkert, kan turneringslederen ikke hjælpe. Men har Øst forklaret forkert, herunder hvis Ø-V ikke har en klar aftale og Øst alligevel har givet udtryk for, at der var, skal turneringslederen vurdere, om det har skadet N-S, og i så fald justere scoren.

Det viste sig, at det var Vest, der huskede systemet korrekt. Dermed havde Nord fået en forkert forklaring af Ø-V’s makkeraftale.

Er N-S skadet?

Mange vil tænke på følgende måde: Øst forklarede forkert, fordi han havde glemt den aftalte betydning af 3♠. Hvis han havde husket korrekt, ville han have meldt 4♠ og taget +620, og derfor er N-S ikke skadet.

Det er imidlertid ikke den rigtige måde at tænke på! Vi skal overveje, hvad der ville være sket, hvis Nord havde haft den korrekte forklaring, men vi interesserer os ikke for, hvorfor han ikke fik den. Vi giver altså hypotetisk den korrekte forklaring til Nord uden samtidig at give den til Øst.

Hvis Nord havde meldt pas, ville det være helt usandsynligt, at Øst havde meldt 4♠, når han ikke aktuelt gjorde det. Og hvis Vest har, hvad Øst forventer, vil der normalt være 8‑9 stik i kortene, så på den måde meldte Øst fornuftigt – han huskede bare dårligt.

Men det er ikke åbenlyst, at Nord ville have passet, hvis han havde haft den korrekte forklaring. Derfor gav turneringslederen Nords hånd som et meldeproblem til et antal spillere. Alle ville doble, hvis 3♠ var spærrende, men noget over halvdelen ville også have doblet, hvis de i stedet fik at vide, at 3♠ var inviterende. Turneringslederen lod noget tvivl komme den ikke‐fejlende side til gode og vurderede, at Nord med 40% sandsynlighed ville have passet med korrekt forklaring, og det førte til følgende vægtede score:

  • 40% af Ø 3♠ 10 = −170
  • 60% af S 4 7 = −300

Eftersom næsten hele feltet stod i 4♠, havde det givet 95% at slippe med 3 udoblede beter i 4, så skaden var til at overse. Alligevel skal turneringslederen forsøge at give den korrekte afgørelse, for Ø-V må selvfølgelig ikke tjene på den forkerte forklaring, uanset hvor dårlig en score de fik ved bordet.

Efter at scoren blev justeret som vist ovenfor, steg N-S’s score på spillet til 96%. Dermed fik tilkaldet ikke den store betydning denne gang, men det gør ikke spillets pointer mindre væsentlige.

Skærmreglerne

Jeg får af og til spørgsmål om skærmreglerne. Den danske divisionsturnering starter i morgen, og derfor er det passende at samle op på nogle af disse spørgsmål.

I alle tilfælde gælder det, at turneringslederen skal tilkaldes, medmindre det er åbenlyst for spillerne, hvad der skal ske.

Spiller du ikke turneringer med skærme, behøver du ikke slette dit link til bridgeregler.dk – vi er tilbage med mere almengyldige problemstillinger i næste uge!

1. Må jeg acceptere en melding uden for tur?

Nej! Hvis din skærmfælle melder uden for tur, har du pligt til straks at gøre opmærksom på fejlen. Din skærmfælle tager herefter sin melding tilbage. Spillerne på den anden side får ikke at vide, at der er meldt uden for tur, og slet ikke hvad der er meldt.

Der er ingen straf for melding uden for tur i form af tvungen pas eller udspilsbegrænsning. Sådanne regler findes, fordi den fejlendes makker har fået vigtige oplysninger om hånden – men det er der jo ikke tale om, når der spilles med skærme.

Hvis meldingen sendes over på den anden side af skærmen, regnes den for accepteret. Da det ikke er tilladt at acceptere meldingen, er begge spillere fejlende i dette tilfælde. Normalt vil turneringslederen dog ikke gøre noget, da begge fejl potentielt kan skade spilleren, der har begået fejlen.

2. Må jeg acceptere en utilstrækkelig melding?

Nej! Det er fuldstændig samme princip som melding uden for tur. Og derfor er der heller ingen straf i form af tvungen pas eller udspilsbegrænsning.

Da det utilstrækkelige bud kan skabe forvirring om, hvad meldingen (eller de efterfølgende meldinger) er ment som, kan turneringslederen justere scoren, hvis et par er skadet af dette.

3. Må jeg ændre min melding, hvis den ikke er sendt over på den anden side?

Her er reglerne de samme som uden skærme. Et fejlgreb kan rettes, men en tilsigtet (uigennemtænkt) melding må ikke rettes.

Hvis du fortryder din melding, fx fordi du har overset en modstanders melding, fordi du havde overset et kort på din hånd, eller fordi du kortvarigt havde glemt dit system, står meldingen ved magt – den må ikke rettes.

Der er dog væsentlig forskel i forhold til spil uden skærme, og den ligger i, hvornår en melding regnes for afgivet:

  • Uden skærme: Så snart meldingskortet er taget ud af meldekassen.
  • Med skærme: Når meldingskortet er lagt på slæden og sluppet.

Forskellen skyldes naturligvis, at makkeren ikke ser meldingen, når der spilles med skærme. Du har således mulighed for at ombestemme dig, så længe du har meldingskortet i hånden – men ikke længere end dét.

Er der tale om en melding uden for tur eller en utilstrækkelig melding, skal den naturligvis rettes – reglerne beskrevet under de første spørgsmål i denne artikel har forrang.

4. Må jeg acceptere et åbningsudspil uden for tur?

Nej! Samme argument som melding uden for tur. Du har pligt til at gøre opmærksom på fejlen, hvis din skærmfælle spiller ud uden for tur til første stik.

Hvis skærmen åbnes, og der ligger et åbningsudspil med billedsiden opad fra den forkert hånd, er der tre muligheder:

  • Den fejlende side åbnede skærmen: Samme regler som uden skærme (spilfører har 5 valgmuligheder).
  • Spilførers side åbnede skærmen: Udspillet regnes for accepteret. Turneringslederen justerer scoren, hvis en af siderne har fået en forventelig fordel af fejlen.
  • Begge modspillere har spillet ud med åbent kort, uanset hvem der åbnede skærmen: Det korrekte udspil står ved magt, og det forkerte udspil bliver et stort strafkort.

Se senere i artiklen, hvorfor tilfælde 1 (den fejlende side åbnede skærmen) ikke bør forekomme i praksis!

5. Hvem fjerner slæden?

Det er altid spilførers side, der fjerner slæden, når meldeforløbet er slut.

Denne regel blev indført, efter at det i 2015 blev opdaget, at nogle kreative spillere ved at placere mappen på et bestemt sted på bordet indikerede, hvilken farve de gerne ville have udspil i.

Internationalt skal slæden være væk fra bordet under spillet af kortene. I Danmark er det dog tilladt at lade slæden ligge, hvis spillerne enes om dette.

6. Hvem åbner skærmen?

Det er altid spilførers side, der åbner skærmen, når et korrekt åbningsudspil er foretaget. Samme grund som før.

Og hvis udspillet foretages på den modsatte side af, hvor skærmen åbnes, er det altid spilførers side, der banker på skærmen eller på anden måde beder de andre åbne skærmen. Igen for at undgå særprægede signaler fra kreative modspillere.

7. Hvem støver af?

Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær havde succes med en forestilling med dette navn på Privat Teatret, men det hjælper os ikke til at finde ud af, hvem der støver af i spillelokalet. Og det har egentlig heller ikke noget med skærmreglerne at gøre.

8. Ubeføjede oplysninger fra en tænkepause

Hvis en modstander har givet sin makker ubeføjede oplysninger fra en tænkepause, bør tilkaldet komme fra den modsatte side af skærmen.

Kommer tilkaldet fra den forkerte side af skærmen, vil turneringslederen i tvivlstilfælde vurdere, at pausen ikke var mærkbar.

Så hvis din skærmfælle er længe om en melding, skal du ikke skynde dig at tilkalde turneringslederen! Lad din makker gøre det – ellers risikerer du at ødelægge sagen for din side.

Hvis din makker sover, kan du blive nødt til at kalde selv. I Danmark er vi så heldige, at spillerne på den anden side normalt vil være ærlige omkring, hvordan de oplevede meldetempoet, så sagen er ikke automatisk gået i vasken.

9. Ubeføjede oplysninger fra en lynmelding

Hvis en modstander har givet sin makker ubeføjede oplysninger ved hjælp af en lynmelding, har du kun dig selv at bebrejde:

Hvis du sidder N-S, kan du vente med at sende slæden over, hvis det hele er gået lidt for stærkt; dog bør slæden ikke være på din side længere end cirka 20 sekunder i dette tilfælde.

På den måde kan spillerne på den anden side ikke vide, at der blev meldt lynhurtigt. Og samtidig undgår du, at de kan lægge noget i en pause på 10‑20 sekunder.

Første gang vil din skærmfælle sikkert kigge underligt på dig, men så kan du jo forklare, hvad du har gang i.

Sidder du Ø-V, kan du lægge din melding foran slæden et øjeblik, indtil den nødvendige tid er gået.

Nogle spillere kan godt lide at signalere selvtillid ved at tage et solidt greb i meldekassen og smække meldingen op på slæden for at forsøge at vinde det psykologiske slag ved bordet. Og det er selvfølgelig ulovligt, hvis det bliver gjort på en støjende måde, fordi det fortæller makker, hvornår der er meldt – meld altid lydløst!