Alert af doblinger

bridgeregler.dk har ligget stille i længere tid, men nu er det tid at starte op igen! På grund af coronakrisen hører jeg dog om færre sager end normalt, og derfor forventer jeg kun at skrive et nyt indlæg hver anden uge.

I sæsonens første indlæg skal vi beskæftige os med de nye danske regler for alert af doblinger. Siden 2007 har de danske regler fulgt de internationale, således at ingen doblinger skulle alertes overhovedet. Det er en regel, der er svær at misforstå – det er nu alligevel lykkedes for nogle at misforstå dem! Men reglen har også altid været genstand for diskussion, fordi mange spillere er gået i vandet efter fx 1ut‑(D), når dette var en konventionel melding og ikke bare en god gammeldags styrkedobling, og det ikke er faldet dem ind at spørge om betydningen.

Det ligger i sagens natur, at det gør reglerne mere komplicerede, hvis man vil lappe på dette problem. Især fordi vi ikke ønsker, at oplysningsdoblinger inde i meldeforløbet skal alertes – sådanne alerter hjælper ofte dobleren mere end modstanderne, hvis der er usikkerhed om doblingens betydning.

Så vi har to hensyn, der i høj grad trækker i hver sin retning – enkelhed samt oplysning til modstanderne – og derfor er det også svært at enes om, hvilket af de to regelsæt der er bedst.

Naturlige og kunstige doblinger

I forhold til at definere, hvilke doblinger der skal alertes, er det fornuftigt at dele doblingerne op i “naturlige” og “kunstige”, fordi reglerne derved kommer til at minde meget om de allerede kendte.

I denne forbindelse kalder jeg både oplysningsdoblinger og strafdoblinger naturlige! Oplysningsdoblinger er ganske vist pr. definition kunstige, men oplysningsdoblingen er en af de første konventioner, man lærer som bridgespiller. Især på lave meldetrin virker det naturligt, at en dobling er oplysende med henblik på at kæmpe om at få spillet.

Styrkevisende doblinger er lidt midt imellem, og dem regner jeg også for naturlige. Desuden er en udspilsdirigerende dobling, der beder om udspil i den doblede farve, næsten så naturlig, som noget kan være.

For at opsummere er følgende doblinger altså naturlige:

  • Oplysningsdoblinger, herunder negative doblinger, svardoblinger og genåbningsdoblinger.
  • Strafdoblinger.
  • Styrkevisende doblinger.
  • Doblinger, der beder om udspil i den doblede farve.

Og alle andre doblinger er dermed kunstige! Eksempler:

  • Doblinger, der viser en bestemt farve, fx 1♣‑(1)‑D visende hjerterfarve.
  • Doblinger, der viser en ukendt farve, fx (1ut)‑D visende en vilkårlig enfarvet hånd.
  • Støttevisende doblinger, fx 1♣‑(pas)‑1♠‑(2)‑D visende 3‑kortstøtte i spar.
  • Maximal Overcall Double: 1‑(pas)‑2‑(3)‑D visende invit til 4 uanset håndtype.
  • Doblinger, der beder om udspil i en anden farve end den doblede, fx (1♠‑4♣)‑D, som beder om udspil i ruder.
  • Doblinger, der advarer makker mod at spille ud i den doblede farve (Anti‐Manco).

Alert af kunstige doblinger

Reglerne for alert af kunstige doblinger er ganske enkle: De skal altid alertes til og med 3ut, og desuden altid i første melderunde uanset meldeniveauet.

Det er med andre ord fuldstændig samme regler som alert af øvrige meldinger! Det eneste svære er at vænne sig til, at de i det hele taget skal alertes.

Alert af naturlige doblinger

Egentlig havde jeg lyst til at sige, at reglerne for alert af naturlige doblinger var lige så enkle: De skal aldrig alertes!

Så enkelt er det desværre ikke. I første melderunde – og kun i første melderunde – skal en naturlig dobling alertes, hvis modstanderne ikke med rimelighed kan forventes at være opmærksomme på betydningen.

Hvorfor nu det? Lad os tage et meldeforløb som 1♠‑(2)‑D. Når vi er ude over begynderniveauet, vil spillerne tage det for givet, at det er en negativ dobling. Derfor er det nødvendigt at alerte, hvis det er en strafdobling.

Jo længere vi kommer længere ind i meldeforløbet, jo mindre kan vi tage betydningen af en dobling for givet. Ofte er makkeren til dobleren selv i tvivl – er det straf eller oplysende? Med andre ord er der mindre brug for en alert inde i meldeforløbet, og den kan ligefrem være skadelig. Dette er grunden til, at vi behandler første melderunde anderledes end resten af meldeforløbet på dette punkt.

Reglen for alert af naturlige doblinger svarer altså til reglen for alert af naturlige meldinger, men kun i første melderunde. Senere i meldeforløbet må naturlige doblinger ikke alertes.

Hvad kan man forventes at være opmærksom på?

I daglig tale hører man ofte – også fra mig – at en naturlig melding skal alertes, hvis den har overraskende betydning.

Dette er dog en forenkling, for det er ikke tilstrækkeligt at sige “den betydning overraskede mig”, hvis man vil have hjælp af turneringslederen. Man er nødt til at have en vis fornemmelse af, hvad modstanderne kunne finde på at spille, men kun inden for rimelighedens grænser.

Derfor er formuleringen i reglerne, at en naturlig melding skal alertes, “hvis modstanderne ikke med rimelighed kan forventes at være opmærksomme på betydningen uden alert”. Det giver ikke noget klart svar i det generelle tilfælde, men det fortæller dog noget om, at begge parter har et vist ansvar for, at meldingerne bliver forstået korrekt.

I foregående afsnit brugte jeg udtrykket “at spillerne tager betydningen for givet”, og det er også en brugbar og enkel måde at udtrykke reglen på. Hvis spillerne vil tage en betydning for givet, skal man alerte øvrige betydninger. Udtrykket “en usædvanlig betydning” er også fornuftigt.

Lad os se nogle eksempler, hvor en naturlig dobling kan have forskellige gængse betydninger.

Når man først har lært, at doblinger på lavt niveau normalt er oplysende, virker det naturligt, at svardoblingen (1♣)‑D‑(1)‑D viser de to umeldte farver. Men det meste bridgelitteratur anbefaler, at doblingen helt enkelt viser den doblede farve – dels for at afsløre en mulig bluff, dels fordi det snildt kan være en god trumffarve, selvom åbners makker skulle sidde med en sløj 4‑farve.

Her må man som bridgespiller være forberedt på, at begge betydninger er reelle muligheder. Derfor skal ingen af dem alertes.

Et enklere eksempel er dobling af åbningsmelding på højt niveau, fx 4♠ eller 5♣/. Her spiller mange stadig oplysningsdoblinger, mens andre spiller strafdoblinger. Ikke engang litteraturen er entydig på dette punkt. Med andre ord må man være forberedt på begge betydninger (og desuden betydningen “styrkevisende”), og ingen af betydningerne skal derfor alertes.

Opsummering

I forhold til alert af doblinger bør man opdele doblinger i “naturlige” og “kunstige”. Herefter kommer reglerne til at ligne de generelle alertregler:

  • Kunstige doblinger skal alertes. Hvis det er over 3ut, alertes dog kun i første melderunde (regnet fra åbningsmeldingen).
  • Naturlige doblinger skal alertes, hvis deres betydning er usædvanlig, men kun i første melderunde.
    • Dette svarer fuldstændig til de generelle alertregler, bortset fra at naturlige doblinger kun skal alertes i første melderunde; senere må de ikke alertes.

      Det kræver dog en lille modifikation af begrebet “naturlig”: Som naturlige doblinger regner vi ikke kun strafdoblinger og doblinger, der beder om udspil i den doblede farve, men også oplysningsdoblinger (herunder negative doblinger svardoblinger og genåbningsdoblinger) og styrkevisende doblinger.