Måned: oktober 2020

I denne uges spil skyldtes Syds melding en forkert forklaring fra Øst, som havde glemt parrets forsvar mod stærk klør. Men Øst ville selv have meldt anderledes, hvis han havde husket det! Vi skal se, hvordan turneringslederen håndterer dette.

Vests 2♦‑indmelding viste mindst 4‑4 i major. På den aktuelle hånd ville de fleste være blevet hjemme, zonestillingen taget i betragtning, men en stærk klør kan få aggressiviteten op i mange spillere. Heldigvis primært den meldemæssige aggressivitet.

Desværre havde Øst glemt aftalen, idet han opfattede 2♦ som en naturlig melding. Magen til trumfstøtte havde han sjældent set, og han lagde pres på med 5♦. Syd havde en god offensiv hånd og meldte 5♠, men denne kontrakt var dødsdømt med 3 sikre stik hos Vest.

Syd undrede sig over Vests melding, og Vest forklarede, at Øst måtte have glemt deres forsvar mod stærk klør. Syd sagde, at han aldrig ville have meldt 5♠, hvis han havde vidst, at Vest havde 4‑4 i major, og spillerne blev enige om at tilkalde turneringslederen.

Med korrekt forklaring

Hvis 2♦ og 5♦ er naturlige meldinger, har Syd et vanskeligt problem. Så lidt som ♠Kxxx ♥K10xx ♦xx ♣xxx gør 5♠ oplagt, medmindre Vest har single hjerter, men har Nord dårligere sparstøtte, kan 5♦‑D meget vel være bedste ståsted.

Får Syd den aftalte forklaring at vide, er det derimod oplagt, at han ikke vil melde 5♠. Hånden har 6‑7 potentielle tabere, og det kræver en god portion optimisme at tro på, at Nord kan klare de fleste af dem. Hvad enten Syd melder pas eller dobler, bliver 5♦‑D slutkontrakten.

Men hvis Øst havde været i stand til give Syd den korrekte forklaring, ville han jo aldrig have meldt 5♦! Pas eller 3♦ ville være de sandsynlige meldinger fra Øst, og sagen begynder at se kompliceret ud.

Turneringslederens afgørelse

Grundprincippet for at løse et dilemma som dette er ganske enkelt:

Vi skal vurdere effekten af den forkerte forklaring til N-S, ikke af Østs forglemmelse.

Det lyder som en subtil forskel, men det betyder simpelthen, at vi skal vurdere, hvad der ville være sket, hvis N-S havde fået den rigtige forklaring, uden at vi ændrer på noget for Østs vedkommende.

Med andre skal vi ikke lave om på, at Øst har meldt 5♦, uanset hvem dette er til fordel for.

Havde N-S fået den korrekte forklaring, var kontrakten utvivlsomt blevet 5♦‑D spillet af Vest, og den går 3‑4 beter afhængigt af, om modspillet skifter til hjerter i tide. Derfor bør turneringslederen give en vægtet score mellem 5♦‑D med henholdsvis 7 og 8 stik.

Aktuelt var der tale om en parturnering, og +800 var tilstrækkeligt til at give N-S en ren top, så turneringslederen behøvede ikke fintænke over vægtene.

Et muligt vildspor

Måske tænker du, at Syd kunne have løst problemet alligevel, hvis han havde valgt at passe eller doble 5♦. Skal det ikke føre til en vægtet score?

Lad os for eksemplets skyld sige, at en rundspørge viser, at 50% ville have meldt 5♠, mens 50% ville have passet eller doblet i Syds stol, hvis de ikke havde fået at vide, at 2♦ var kunstig (vi behøver ikke skelne mellem pas og dobler, da begge fører til 5♦‑D). Vi antager desuden, at ingen ville melde 5♠ med korrekt forklaring.

Måske skal resultatet i 5♠ ikke indgå med 50%, men har Syd fortjent den fulde kompensation?

Det er korrekt, at turneringslederen skal medtage i sine overvejelser, at Syd aktuelt meldte 5♠. Det er nødvendigt for at vurdere, hvilken indflydelse den forkerte forklaring havde på resultatet.

Turneringslederen skal således stille følgende spørgsmål:

Givet at Syd aktuelt meldte 5♠, hvor stor er så sandsynligheden for, at resultatet ville være blevet 5♦‑D, hvis Syd havde fået korrekt forklaring?

Her giver vores imaginære rundspørge et klart svar: Sandsynligheden for, at Syd også ville have meldt 5♠ med korrekt forklaring, er 0%. Derfor skal vi give 100% til resultatet i 5♦‑D. Det er kun antallet af stik i 5♦‑D, der er usikkert, og som derfor bliver udsat for en vægtning.

Dagens spil stammer fra en BBO‑turnering. N-S misforstod hinanden, og deres system ser heller ikke ligefrem enkelt ud.

Da der var tale om spil på BBO, alertede spillerne deres egne meldinger og forklarede dem med det samme til modstanderne. Syd havde glemt systemet og meldte 2ut som en naturlig invit, og han forklarede også meldingen sådan. I systemet var meldingen imidlertid Lebensohl, så Nord meldte 3♣ og forklarede, at dette var en tvungen melding.

Da Syd meldte 3ut, var det klart for Øst, at N-S højst havde 25‑26 HP tilsammen og meget vel kunne have mindre. Han var kort i den forventede udspilsfarve og havde desuden styrke i bordets åbningsfarve. Alt dette gjorde, at han valgte at doble for at få udspil i ruder.

Nord redoblede med maximum, og da ruderudspillet gik til ♦8 og ♦10, skulle spilfører blot afblokere ♣K og rejse sparfarven – 3ut‑RD vundet!

Turneringslederen tilkaldes

Øst var ikke tilfreds med forløbet. Nords redobling viste tydeligt, at han var klar over, at Syd havde en invithånd og ikke en svag hånd. Efter Syds 3ut‑melding burde Nord derfor have forklaret, at de havde været ramt af en meldemisforståelse, så Ø-V ikke ville blive skadet af en forkert forklaring. Derudover burde Nord have passet i stedet for at redoble for ikke at drage fordel af situationen.

Af disse grunde tilkaldte Øst turneringslederen efter spillet.

Må Nord redoble?

Lad os først se på, om Nord må redoble.

Det er klart, at pas er et logisk alternativ for Nord. Derfor må Nord ikke redoble, hvis han har ubeføjede oplysninger, der fortæller, at det er bedre at redoble end at passe. Men Nord har ingen ubeføjede oplysninger – han har gættet på basis af meldeforløbet alene, hvorfor Syd meldte 2ut.

Principperne for forkert forklaring er, at turneringslederen justerer scoren, hvis Ø-V er skadet af forkert forklaring, justerer turneringslederen scoren. Men der er ingen regler, der forhindrer Nord i at redoble, efter at Nord eller Syd har forklaret forkert.

Derfor er Nord dobling fuldt lovlig.

Den forkerte forklaring

Øst har fået en forkert forklaring af Syds 2ut‑melding, der jo var Lebensohl ifølge systemet. Men Nords forklaring af 3♣ som en tvungen melding giver ingen mening, hvis 2ut er en naturlig inviterende melding.

Det burde Øst, der var en stærk landsholdsspiller, selv have indset, og derfor burde han have spurgt Nord om nærmere oplysninger om 2ut‑ og 3♣‑meldingerne.

Hvis Øst i stedet tager forklaringen af 2ut for pålydende, må 3♣ vise maximum. Så hvordan vi end vender og drejer det, kan vi ikke henføre Østs dobling til, at meldingerne ikke blev forklaret korrekt. Derfor skal turneringslederen lade scoren stå ved magt.

Måske har mistanken om en meldemisforståelse fået Øst til at doble, og på den måde skyldes doblingen forklaringerne. Men doblingen skyldes i så fald ikke, at Øst er blevet misinformeret – den skyldes, at Øst har fået den ekstra oplysning, at Syd opfattede 2ut som naturlig, mens Nord opfattede den som Lebensohl. Det er uden betydning for Østs beslutning, om det er Nord eller Syd, der har husket systemet korrekt. Når Øst benytter sig af den ekstra oplysning om meldemisforståelsen, sker det på egen risiko.

I dagens spil blev en oplagt storeslem meldt ved begge borde. Men turneringslederen kom på arbejde, da vejen i begge tilfælde gik via en tænkepause i et usædvanligt meldeforløb.

Lukket rum

Vi starter i lukket rum:

Nord holdt en pause før afslaget i 6♣. Og pausen var ganske forståelig, eftersom singletonen samt den gode 3‑kortstøtte i klør må være rigeligt til at give det 13. stik!

Heldet var imidlertid med Nord, idet Syd gentog sin opfordring med 6♠, hvor der var plads til, at Nord kunne slå af i 6ut. Nu meldte Nord naturligvis 7♣, der var let vundet, så længe modspillet ikke havde en trumfning i udspillet.

Det var ingen overraskelse, at Ø-V tilkaldte turneringslederen efter spillet, når Syd ikke havde respekteret makkers afslag. Det er ofte ulovligt at gå videre på egen hånd, når makker har afslået efter en tænkepause, fordi de ubeføjede oplysninger fra tænkepausen forbedrer odds.

Kriteriet er, om det er et logisk alternativ at passe til 6♣. En rundspørge viste, at alle ville give Syds hånd et ekstra forsøg. Syd kan se 12 topstik, så Nord skal bare have en majordame for at gøre storeslem oplagt. Men det ville ikke være nok til at melde 7♣ oven på 5ut. Derfor er pas ikke et logisk alternativ, og turneringslederen lod scoren stå ved magt. Men Syds hånd skulle ikke have været meget dårligere, før scoren var blevet justeret.

Syd bør måske bare springe til 7♣ efter essvaret, idet kontrakten i værste fald hænger på en ruderknibning, og der er ekstra chancer, hvis Nord blot har en majorknægt.

Åbent rum

Vi bevæger os nu ind i åbent rum, hvor meldeforløbet gik således:

Her var det Nord, der spurgte om esser. Men han var i tvivl om, hvorvidt makkers 3ut var naturlig med langfarve i klør, eller om det viste 4‑kortstøtte i hjerter samt sparrenonce!

Efter nogen overvejelse valgte Nord at melde 6♥. Hvis makker havde hjerterstøtte, ville dette være den rigtige kontrakt, og makker ville passe. Hvis 3ut viste klørfarve, ville makker forhåbentlig tage ud i 7♣.

Syd meldte 7♣, og også her tilkaldte Ø-V turneringslederen. De mente ikke, at Syd kunne melde 7♣ efter Nords pause, for den måtte vise tvivl om systemet. Pas måtte være et logisk alternativ for Syd, for hvis Nord ikke var i tvivl om systemet, måtte 6♥ være baseret på langfarve.

Alligevel lod turneringslederen scoren stå ved magt. Lad os sige, at Nord havde meldt 6♥ hurtigt. Man ville dårligt kunne melde i hurtigt tempo, hvis ideen var at foreslå at spille 6♥, når klør var fastlagt som trumf. Det hurtige tempo ville snarere antyde, at Nord troede, at hjerter var fastlagt som trumf, og at Syd derfor var bedst tjent med at flytte til 7♣.

Men så kan vi ikke samtidig argumentere for, at en langsom 6♥ også giver Syd ubeføjede oplysninger om, at det er bedst at melde 7♣! Derfor må det være Syds egne kort og den overraskende 6♥‑melding, der fortæller Syd, at der skal meldes 7♣, så scoren skal stå ved magt.