Måned: november 2020

Det er en evig kilde til forvirring, hvornår man skal rette en forkert forklaring. I denne uges spil, som stammer fra en holdkamp på BBO, glemte Syd sit system, men blev opmærksom på fejlen, da makker afgav en overraskende melding.

Hvornår skal han rette fejlen? Det er jo godt at vide som spiller, så man ikke dummer sig mere end højst nødvendigt. Men også i forhold til turneringslederens afgørelse spillede dette spørgsmål en rolle.

Efter Nords sunde støttemelding valgte Syd at vise et kortfarvetrialbid i klør, hvilket han mente 2ut‑meldingen som. Makkers 3♠ gav ikke meget mening, og nu gik fejlen op for Syd – hans 2ut‑melding var ifølge systemet gamekrav med sidefarve i spar, og makker viste simpelthen støtte til den viste sparfarve!

Syd ville fortælle modstanderne, at han havde forklaret forkert, men Øst nåede at doble, inden Syd kom så langt. Derefter tog Syd naturligvis ud i 4♥ og fik lov at spille denne kontrakt, hvor han havde 10 lette stik.

Efter spillet tilkaldte Øst turneringslederen og forklarede, at hun ikke ville have doblet 3♠, hvis hun havde vidst, at 2ut viste sparfarve. Havde hun passet, ville det være sværere for Nord at gennemskue, at Syd ikke havde sparfarve.

Ville Øst have passet?

Vores første opgave er at undersøge, hvorvidt Østs dobling er påvirket af den forkerte forklaring.

Da kontrakten efter al sandsynlighed bliver 4♥ spillet af Syd, er en udspilsdirigerende dobling af 3♠ tilsyneladende lige fristende, uanset hvad meldingerne viser.

Alligevel er det klart, at Øst ikke ville have doblet, hvis hun havde fået den korrekte forklaring. I så fald ville hun have antaget, at N-S havde 4‑4 i spar. Når de samtidig var i en kravsituation, ville det være meningsløst at doble 3♠.

Vi skal derfor undersøge, hvad der ville være sket, hvis Øst havde meldt pas i stedet.

Hvornår skal forklaringen rettes?

Hvis Øst havde passet, ville meldingerne være fortsat således:

Da vi skal vurdere, hvad der ville være sket med korrekt forklaring, skal vi overveje en vægtet score baseret på, hvor sandsynligt Nord ville kunne finde ud af at passe i denne situation.

Men stop en halv! Hvis Syd havde rettet sin forklaring og tilkaldt turneringslederen, og Øst havde ændret sin melding, ville Nord have haft ubeføjede oplysninger fra Østs tilbagetagne dobling. Dermed kunne det meget vel være ulovligt for Nord at passe 4♥ ud.

Syd har altså fået en fordel ved, at forklaringen ikke blev rettet i tide, for nu kan resultatet i 4♥ få lov at tælle med, selvom det er et logisk alternativ for Nord at melde 4♠. Er det rimeligt?

Her skal vi se på, hvornår forklaringen skal rettes, og når der er tale om rettelse af egen forklaring, skal vi se på § 20F4 i lovene:

Hvis en spiller under meldeforløbet bliver klar over, at dennes egen forklaring var fejlagtig eller ufuldstændig, skal spilleren tilkalde turneringslederen, inden afklaringsperioden er forbi, og rette forklaringen. Spilleren kan vælge at tilkalde turneringslederen tidligere, men er ikke forpligtet til det. (Se § 75B2 angående rettelser under spilleperioden).

Som du ved, skal man rette makkers forkerte forklaring ved meldeforløbets afslutning, hvis man selv køber spillet, men vente til efter spillets afslutning, hvis man kommer i modspil.

Men når man retter egen fejl, kan man gøre det med det samme. Derved undgår man, at modstanderne får to heste at spille på, hvis den forkerte forklaring kunne få indflydelse på resultatet. Til gengæld risikerer man, at modstanderne finder en spekulativ strafdobling frem, fordi de ved, at man har haft en midlertidig meldemisforståelse. Under alle omstændigheder skal Syd gøre opmærksom på fejlen (og tilkalde turneringslederen) senest ved meldeforløbets afslutning.

Det lyder måske mærkeligt. Men det ville være svært at håndhæve en regel om, at Syd skal gøre opmærksom på fejlen med det samme, for normalt kan vi jo ikke vide, hvornår Syd bliver opmærksom på sin fejl.

Konklusionen er altså, at vi ikke vil betragte det hypotetiske tilfælde, at Nord skulle træffe sit valg under de begrænsninger, som de ubeføjede oplysninger ville have givet ham, for selvom Syd har undgået dette ved ikke at rette fejlen og tilkalde turneringslederen med det samme, var dette ikke et lovbrud i sig selv.

Turneringslederens afgørelse

Vi mangler nu blot at vurdere, hvor sandsynligt Nord ville flytte til 4♠ i vores hypotetiske meldeforløb. Det ville utvivlsomt have ført til 5♥ med én bet til følge, så det peger på en vægtet score mellem 4♥ og 5♥.

Men kig på meldeforløbet med Østs pas og Syds 4♥‑melding igen. Hvad kan Syd have til disse meldinger, hvis 2ut er gamekrav med sidefarve i spar?

Hvis Syd har sleminteresse, vil han afgive et cuebid i 4♣ eller 4♦. Har han ikke sleminteresse, melder han 4♠. Hvis vi skal tage Syds meldinger alvorligt, må han have 4‑6 i major uden sleminteresse, men så må 4♥ være en bedre kontrakt end 4♠.

Derfor er det usandsynligt, at Nord ville have flyttet 4♥ til 4♠. Med andre ord har den forkerte forklaring ikke påvirket spillets resultat, så scoren skal stå ved magt.

I denne uge får du fornøjelsen af at opleve en spilfører, der havde svært ved at tælle sine stik, da en af modspillerne svigtede kulør.

Syd var spilfører i 4♠, og Vest spillede ♣D ud. Syd vandt på hånden med ♣K, men da han trak ♠E, svigtede Øst kulør, idet hun kastede ruder af. Syd fortsatte med en lille spar og dykkede Vests ♠D, så han kunne knibe ♠B ud i næste runde. Øst kastede endnu en ruder.

Inde på ♠D fortsatte Vest med ♣10 for at rejse et stik til modspillet i denne farve. Nu vågnede Øst op og sagde, at hun desværre havde svigtet kulør, og turneringslederen blev tilkaldt.

Etableret kulørsvigt

Turneringslederen forklarede, at også Østs anden kulørsvigt var etableret, fordi Vest havde spillet ud til det efterfølgende stik (jf. § 63A1). Derfor kunne kulørsvigten ikke rettes. Spillet skulle spilles til ende, og derefter skulle ét stik overføres til Syd. Hvis dette ikke var nok til at holde Syd skadesløs, ville scoren blive justeret.

Syd protesterede straks og sagde, at han var skadet af kulørsvigten. Turneringslederen gentog, at de måtte spille spillet færdig, og så kunne han justere scoren efterfølgende.

Syd stak med bordets ♣E, trak ♠K og kneb i hjerter. Vest vandt med ♥K og kunne også indkassere et klørstik, så Syd måtte nøjes med 9 stik.

Med overførsel af ét stik gav det 10 stik til Syd, der igen protesterede. “Jeg ville have fået 11 stik uden kulørsvigten,” sagde han. Turneringslederen gentog, at scoren ville blive justeret, hvis Syd var skadet, men at han for god ordens skyld ville se på spillet, før han gav en afgørelse, og at spillerne indtil videre skulle indtaste scoren for 10 stik, men at dette ikke var den endelige afgørelse.

Afgørelsen

Det blev hurtigt klart for turneringslederen, at Syd ville have taget 12 lette stik, hvis bare Øst havde kunnet finde ud af at bekende begge gange. Trumferne bliver taget i to omgange, den tabende hjerterknibning følger, og til sidst kaster Syd en klør på bordets fjerde hjerter. Der er ikke potentiale for at gætte forkert eller dumme sig på anden måde i dette spil.

Så det ser ud til, at scoren skal justeres til 12 stik.

Men nu sagde Syd jo kun, at han ville have fået 11 stik, hvis Øst ikke havde svigtet kulør. Hvad skal turneringslederen dømme?

Her skal vi huske, at der ikke er tale om, at Syd skal anlægge erstatningssag for at blive holdt skadesløs. Det fremgår indirekte af § 12C1b:

Når turneringslederen tildeler en korrigeret score, skal turneringslederen forsøge at genskabe det sandsynlige resultat af spillet, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.

Vurderingen går altså ikke på, hvad Syd beder turneringslederen om at få, men udelukkende på, hvad der sandsynligvis ville være sket, hvis Øst havde bekendt. Og det ville jo være, at Syd ville have fået 12 stik.

At Syd ved bordet kun kunne se 11 stik, kan fx skyldes, at han var almindeligt ophidset eller forvirret efter Østs kulørsvigt, men det er ikke relevant for afgørelsen.

Gentagen kulørsvigt

I ovenstående afgørelse er vi gået ud fra, at Øst slet ikke begik kulørsvigt.

Men når Øst begår gentagen kulørsvigt, skal turneringslederen huske at undersøge, hvad der ville være sket, hvis Øst kun havde svigtet kulør første gang. I så fald havde spilfører jo stadig fået et stik overført for den første kulørsvigt.

Det havde dog ikke givet Syd et bedre resultat. Vest fik jo lov at få stikket på ♠D, og når han rejste sit klørstik, ville Syd være holdt i 10 stik. Med et stik overført for den første kulørsvigt ville noteringen blive 11 stik.

Syd er altså skadet af den anden kulørsvigt, som ændrede resultatet fra 11 stik til 10. Men havde Øst heller ikke begået den første kulørsvigt, havde resultatet været 12 stik, så vinklen med gentagen kulørsvigt var ikke afgørende denne gang.

Efterspil

Turneringslederen vendte tilbage til spillerne og forklarede, at scoren blev justeret til 12 stik, også selvom Syd kun havde bedt om 11 stik. Det var Syd godt tilfreds med.

Men netop da turneringslederen var på vej væk fra bordet, sagde Syd, “men så skal jeg vel have 13 stik, for der skal jo overføres et stik på grund af kulørsvigten!”

Sådan spiller klaveret dog ikke. Når scoren justeres, fordi overførslen af stik ikke er tilstrækkelig til at holde spilfører skadesløs, bortfalder overførslen af stik også.