How Low Can You Go?

En læser har sendt mig denne festlige historie, hvor Syd blev sat over for et usædvanligt problem, idet makker svarede 2 til åbningen 2ut!

Øst passede, og Syd tænkte, at 2 måtte være overføring. Men 2‑skiltet var jo ikke længere i meldekassen! Derfor valgte hun at melde 3 – det samme, som hun ville have meldt, hvis makker havde meldt 3.

Nords fejl skyldtes imidlertid, at hun havde opfattet makkers åbning som 2♣ – det var første bridgeaften efter coronanedlukningen, så spillerne var lidt rustne. Nords 2 var ment som en ventemelding efter makkers formodede 2♣‑åbning, og efter 3 tænkte hun, at makker måtte have en hjerterfarve, så hun hævede til 4.

Det er ikke den bedste kontrakt, men det endte lykkeligt, for 4 kunne ikke sættes med den venlige fordeling. Og vores læser var godt tilfreds med, at spillet kunne afvikles korrekt uden turneringslederens indblanding – man ved jo aldrig, hvor meget en ivrig turneringsleder kunne have ødelagt!

Jeg tager alligevel chancen og fortæller her, hvad en turneringsleder skal gøre, hvis han bliver tilkaldt undervejs i denne sag.

Syd tilkalder turneringslederen

Lad os forestille os, at Syd tilkalder turneringslederen for at gøre opmærksom på, at makkers bud var utilstrækkeligt. Men må hun det?

Ja! Alle må gøre opmærksom på en uregelmæssighed, så længe åbningsudspillet ikke er vendt. Det fremgår af § 9A1:

Medmindre disse love forbyder det, må enhver spiller gøre opmærksom på en uregelmæssighed under meldeperioden, hvad enten den pågældende er i tur eller ej.

Og som vi også omtalte i det forrige indlæg, må Nord rette et fejlgreb, så længe Syd ikke har meldt efterfølgende. Det gælder også, selvom det er Syd, der har fået henledt Nords opmærksomhed på fejlen – fejlgreb har intet med ubeføjede oplysninger at gøre.

Her var der dog tydeligvis ikke tale om et fejlgreb – man vil næppe kunne overbevise nogen om, at man ville have meldt 3ut, men ved et uheld fik 2 op af meldekassen.

Tilbage til Syds aktuelle meldeproblem. Må Syd melde 2, når hendes foregående melding var 2ut? Dette er et spørgsmål, som besvares entydigt af § 18C i lovene:

Et bud er tilstrækkeligt, når det er højere end nærmeste foregående bud.

Svaret er altså: Ja, det må hun gerne. Det nærmeste foregående bud var 2, og 2 er jo højere end 2. Alt, hvad der er gået forud for Nords 2‑melding, er således uden betydning, uanset hvad der befinder sig i Syds meldekasse.

Øst tilkalder turneringslederen

Øst accepterede stiltiende Nords 2‑melding. Men hvad ville der være sket, hvis Øst i stedet havde tilkaldt turneringslederen?

Først og fremmest ville Øst fortsat have fået tilbud om at acceptere meldingen, men først skal turneringslederen forklare konsekvenserne, hvis meldingen ikke accepteres. Dette er behandlet nærmere i artiklen Utilstrækkeligt bud, som ikke accepteres, og Nord vil skulle vælge mellem følgende tre muligheder:

  • Laveste tilstrækkelige bud, der viser samme benævnelse(r) ⇒ ingen tvungen pas eller udspilsbegrænsninger.
  • En tilsvarende melding ⇒ ingen tvungen pas eller udspilsbegrænsninger.
  • Enhver anden melding, dog ikke D/RD ⇒ makker skal passe resten af meldeforløbet + udspilsbegrænsninger i modspil.

Aktuelt ville dette være let. Da Nords 2‑melding var ment som et automatisk svar på Syds formodede 2♣‑åbning, viste Nord ikke noget som helst om sin hånd med denne melding.

Når vi ikke kan slutte noget af det utilstrækkelige bud, som ikke også bliver fortalt med den lovlige melding, er der tale om en tilsvarende melding.

Her kan vi ikke engang slutte noget af det utilstrækkelige bud (det gjorde Syd ganske vist alligevel, men der var tale om en forkert slutning, så det var ingen hjælp for Syd). Dette betyder, at enhver melding fra Nord vil være en tilsvarende melding! Så hvis Øst ikke accepterer Nords 2‑melding, kan Nord afgive en hvilken som helst lovlig melding, hvorefter meldeforløbet kører videre uden nogen begrænsninger for N-S.

Det er også rimeligt nok, for N-S har ikke fået nogen som helst fordel af det utilstrækkelige bud.

Intuition

Når man ser bort fra den korte genåbning i august‐oktober sidste år, har der været 1½ års pause fra livebridge. Det medfører en del rust hos både spillere og turneringsledere. For sidstnævnte kan det være nødvendigt at bruge intutionen, når rutinen er truet af rust.

Men nogle spørgsmål kan ikke klares med intuition alene. I en situation som den, der opstod i dagens spil, kan der blive brug for både rå lovkundskaber og intuition:

Vest genmeldte 2♣, og efter at have kigget på det et lille stykke tid meddelte Nord, at Vests melding ikke var tilstrækkelig. Turneringslederen blev tilkaldt. I det samme gjorde Vest sin melding tilstrækkelig ved at melde 3♣.

Fejlgreb eller tanketorsk?

Turneringslederens første opgave er at afklare, om der var tale om et fejlgreb eller en tanketorsk fra Vests side, for reglerne for disse to uregelmæssigheder er helt forskellige. Fejlgreb behandles ved hjælp af § 25A, mens vi skal anvende § 27 om utilstrækkeligt bud, hvis Vest i et øjebliks forvirring meldte 2♣ med vilje, og meldingen således ikke skyldes et fejlgreb (hvis Vests melding er tilstrækkelig, står den naturligvis ved magt).

Vest forklarede, at det havde været hans hensigt at melde 3♣, men at 3♣‑skiltet ikke var kommet op af meldekassen, og det er yderst plausibelt. Hvis Øst havde meldt pas i stedet for 2, ville det være let at forestille sig, at Vest havde overset Syds melding. Men Vest har næppe overset både 2 og 2♠, eller på anden måde tænkt, at 2♣ var tilstrækkelig.

Ergo er vi i § 25A. Vest retter sin melding til 3♣, og meldeforløbet fortsætter derfra. Alt dette er let, hvis du bare husker hovedprincipperne for rettelse af fejlgreb:

  • Et fejlgreb kan rettes, så længe makker ikke har meldt efterfølgende.
  • Betingelsen for at dømme fejlgreb er, at spilleren meldte noget andet, end han havde til hensigt at melde. Hvis spilleren tænkte forkert og opdagede det efter at have meldt, kan meldingen ikke rettes, uanset hvor hurtigt fejlen opdages.

Disse to hovedprincipper er du næsten nødt til at kende hjemmefra – de er svære at klare pr. intuition. Stoler du til gengæld på, at du har dem på plads, kan du ofte klare spillernes mulige indvendinger på intuitionen.

Meldingen rettes ikke straks

Nord vil ofte indvende, at Vests melding ikke kan bedømmes som et fejlgreb, når Vest ikke har rettet meldingen i samme bevægelse, men den derimod har ligget på bordet et stykke tid, inden Nord påpeger fejlen.

Måske fortæller Nord ligefrem, at turneringslederen hjemme i hans klub siger, at rettelsen skal ske i samme bevægelse, uden nogen form for pause.

Jeg tror gerne Nord, for sådan siger mange turneringsledere – desværre. Men det bliver synspunktet ikke rigtigt af! Lovene nævner intet om tidsfaktoren. Den eneste betingelse vedrørende timingen er, om makker har meldt efterfølgende, og det ville hænge dårligt sammen med et krav om, at meldingen rettes i samme bevægelse. Måske er Vest slet ikke opmærksom på, at det er 2♣ og ikke 3♣, der ligger på bordet. Så hvis du husker grundprincippet, falder du næppe i denne fælde.

Skulle meldeforløbet slutte, uden at makker får mulighed for at melde efterfølgende, siger intuitionen, at der må findes en specifik regel for dette. Og det stemmer – denne regel står i § 25A5, men situationen er så sjælden, at den ikke står på min liste af regler, du bør kende hjemmefra. Slå op i lovbogen, hvis det bliver nødvendigt.

Hurtige meldinger

For nylig spurgte en spiller mig, om det vil være etisk forsvarligt af Nord at melde så hurtigt, at Vest ikke kan nå at rette sit fejlgreb. Det er let at besvare, når vi husker grundprincippet:

Fejlgrebet kan rettes, så længe makker ikke har meldt. Det er altså uden betydning, at Nord har meldt. Hvis både Nord og Øst melder meget hurtigt, kan fejlgrebet ikke rettes, men det må Øst og Vest slås om indbyrdes bagefter. Og husk, at der skal være tale om et fejlgreb – hvis Vest bare har dummet sig og afgivet en dårlig melding efter en tanketorsk, kan meldingen ikke rettes.

Nord ønsker at acceptere meldingen

Når fejlgrebet resulterer i en utilstrækkelig melding, sker det, at modstanderen ønsker at acceptere meldingen for at kunne udnytte den ekstra meldeplads.

Her er to velkendte regler i konflikt med hinanden. Fejlgreb må rettes, og utilstrækkelige meldinger må accepteres. Men vi kan ikke anvende begge principper på én gang. Nord vil måske argumentere med, at han fx kunne have meldt fx 2 eller 2♠ uden at tilkalde turneringslederen, og så var meldingen jo accepteret.

Dette argument hjælper os faktisk til at gennemskue intuitivt, at det må have forrang at lade Vest rette sit fejlgreb. Hvis Vest af vanvare melder 3 i stedet for 3♣, kan Nord også forsøge at “acceptere” fejlgrebet ved fx at passe. Og hvis Vest må rette et 3‑fejlgreb, er der ingen grund til, at han ikke også må rette et 2♣‑fejlgreb.

Nord får altså ikke tilbud om at acceptere 2♣, men må tage sin melding tilbage. Men hvad med de oplysninger, Nords melding har udløst? Her skal vi tænke på, hvem der var skyld i problemet. Det var Vest, også selvom det ikke var med vilje. Oplysningerne fra Nords melding er beføjede for Syd og ubeføjede for Ø-V, for ellers ville Vests fejl stille N-S dårligt.

Aktuelt gik der lidt tid, inden Nord påpegede fejlen. Må Nord melde 2 uden at påpege fejlen, når han tydeligvis er opmærksom på den? Ja, det må han gerne. Det er ikke en uregelmæssighed at melde videre efter en utilstrækkelig melding, når ingen har gjort opmærksom på fejlen. Det påhviler ikke Nord at indse, at der kan være tale om et fejlgreb.