Det kan ikke passe!

I dagens spil, der stammer fra en holdkamp med skærme, fik Øst en forklaring, der umuligt kunne være rigtig:

Nord alertede ikke sin 1ut‑melding, men da meldingen næppe var naturlig efter Nords forhåndspas, spurgte Øst om betydningen. Til hans overraskelse svarede Nord “6‑9”. For en sikkerheds skyld bad Øst om, at Nord skrev det ned, og Nord skrev “6‑9” på blokken. Herefter strafdoblede Øst i håb om en fed gevinst.

Der var selvfølgelig tale om, at Nord havde bildt sig selv ind, at det var makker, der havde åbnet 1♣. På den anden side af skærmen gav Øst den forklaring, der passede til N-S’s aftale, nemlig at 1ut viste de umeldte farver.

Under de omstændigheder var Østs dobling “Support Double”, dvs. 3‑kortstøtte og ukendt hånd i øvrigt. Derfor sprang Vest til 4♠.

Nord var stadig ikke kommet ud af sin vildfarelse og strafdoblede, idet han forventede en revershånd hos makker!

Nu tilkaldte Øst turneringslederen. Det var sandsynligt, at Vest havde fået en anden forklaring end Øst og dermed ikke opfattede Østs dobling som straf. Turneringslederen kunne dog ikke gøre andet end at lade spillerne fortsætte. Øst meldte 5♣ og tog 11 stik, hvorefter han tilkaldte turneringslederen igen.

Er forklaringen forkert?

Det første spørgsmål er altid, om forklaringen er korrekt, for i givet fald er der ingen sag. Og Nord har jo forklaret Øst, præcis hvad han havde!

Men Nord skal ikke forklare Øst, hvad han har, men hvad parrets aftale om meldingen er. Som vi kan se, påvirker betydningen af 1ut Ø-V’s meldinger. Derfor er turneringslederen nødt til at behandle sagen, selvom Nords fejl tydeligvis var uforsætlig.

Ved sin fejl udsatte Nord sig samtidig for en stor risiko, hvad der let kunne have kostet −800 eller mere, men dette er uden betydning for turneringslederens behandling af sagen.

Turneringslederens afgørelse

Hvis Nord havde opdaget sin fejl i tide, havde Øst sikkert meldt 3♣, hvorefter Vest havde taget 10‑11 stik i 3ut. Eller måske havde Syd meldt 3, hvilket sikkert var blevet mødt af en strafdobling til cirka −1100.

Hvis du har fulgt godt med i artiklerne om forkert forklaring og vægtet score, tænker du måske, at scoren skal justeres til en vægtet score mellem +430, +460 og +1100 til Ø-V.

Men det er ikke den rigtige afgørelse i denne sag! Det var helt åbenlyst for Øst, at Nords forklaring var forkert. Den forkerte forklaring var nok anledning til Østs dobling, men årsagen til doblingen var, at Øst ikke søgte den korrekte forklaring. Øst kunne have kigget på systemkortet, eller Øst kunne have forklaret Nord, at det altså ikke var Syd, der havde åbnet. Øst var således selv skyld i, at han ikke fik den korrekte forklaring.

Kan man altid dømme sådan?

Det er afgørende i denne sag, at Nords forklaring er åbenlyst forkert, og at Øst burde have skaffet sig den korrekte forklaring. N-S kan umuligt kan have aftalt 1ut som naturlig med 6‑9 HP (oven i købet alene i zonen), og Øst burde have undersøgt det nærmere.

I følgende tre situationer skal turneringslederen derimod justere scoren, hvis Nords forkerte forklaring medfører et dårligere resultat for Ø-V end en korrekt forklaring:

Hvis Øst ikke er tilstrækkelig rutineret til, at han bør indse, at Nords forklaring er forkert, kan man heller ikke sige, at Øst selv er skyld i misforståelsen (i den aktuelle sag var Øst en meget stærk spiller).

Hvis Nord forklarer, at 1ut viser begge minor, er dette plausibelt for Øst. Derfor har Øst ingen særlig grund til at mistro forklaringen, og han kan ikke forventes at søge nærmere oplysninger.

Hvis Nord siger, at han ikke kan huske aftalen, kan Øst ikke gøre mere, medmindre Nord opfordrer ham til at kigge på systemkortet. Derfor kan man heller ikke pålægge Øst noget ansvar i denne situation.

Sommerferie

Hermed går bridgeregler.dk på sommerferie. Vi ses igen fredag den 13. september!

Systemkort

Der findes spillere, der kritiserer deres modstandere for at spørge om meldinger, som de lige så vel kunne finde i systemkortet. Men denne kritik er forkert – modstanderne har ret til en korrekt (og høflig!) forklaring, selvom meldingen er forklaret på systemkortet.

I dagens spil, der stammer fra en holdkamp, konsulterede Vest systemkortet, men det gav også problemer.

Over for Nords meget svage sans forventede Syd at blive doblet, og han besluttede sig for at bluffe med 2.

Nord alertede ikke, og Vest kiggede i systemkortet, hvor der stod “transfers”. Med længde i Syds formodede sparfarve valgte han at passe, men han blev noget overrasket, da 2 blev passet ud.

Modspillet var langtfra perfekt, blandt andet fordi Syds bluff gjorde det svært at gennemskue fordelingen, og Syd slap med to beter.

Den korrekte forklaring

Vest var hverken tilfreds med forklaringen eller Syds hånd, og han tilkaldte turneringslederen.

N-S forklarede, at de kun spillede transfers efter stærke sanser. 1ut viste 15‑17 i zonen samt i 4. hånd uanset zone, og ellers 10‑13. Efter en svag sans var 2 (og 2♠) naturligt afslag, og Nord havde netop undladt at alerte, fordi meldingen var naturlig.

Vest forklarede, at han gik ud fra, at systemkortet var korrekt, og at han ville have meldt 2♠, hvis han havde fået at vide, at 2 var naturlig.

Turneringslederens afgørelse

Det er ret oplagt, at Vest ville have meldt 2♠, hvis han havde vidst, at 2 var en naturlig melding. Det er uden betydning, at Syd aktuelt har 3‑3 i major, for det er jo ikke noget, Vest ved under meldeforløbet. Det afgørende for Vests melding er, hvilken majorfarve Syd har vist.

At Syd har bluffet, har ingen indflydelse på afgørelsen – Syds bluff er tilladt.

Burde Vest have forstået, at 2 var naturlig, når den ikke blev alertet? Som udgangspunkt ja, men systemkortets forklaring var entydig, og Vest havde ingen grund til at mistro denne oplysning.

Mulige udfald

Vi skal give en justeret score baseret på følgende meldeforløb:

N-S passer naturligvis herefter, men hvad med Øst? Han har kun 9 HP, men de sidder i langfarverne, og han har gode mellemkort til makker. Især i zonen er det tænkeligt at invitere med 2ut, og den vil Vest naturligvis acceptere.

Vi kan altså forudse to mulige meldeforløb:

Her står Syds valg i åbningsudspillet mellem ruder og klør. Udspil i klør giver større håb om at rejse stik, hvis makker skulle have farven, men er også mere risikabelt. Valget afhænger primært af den enkelte spillers filosofi.

Ruder ud fører sandsynligvis til præcis 9 stik, mens N-S skal spille præcist imod for at holde den i 9 stik efter klørudspil.

I denne situation vil Nord med stor sikkerhed spille E ud – husk, at han hverken ved, at makker har bluffet, eller at Øst har godt hold til en sanskontrakt. Derefter har Vest temmelig gode chancer for at vinde 10 stik.

Procenter

Den sværeste vurdering i spillet er, hvor sandsynligt Øst vil melde 2ut. Derfor bør man præsentere Østs meldeproblem for et antal spillere i en rundspørge.

I praksis viste en rundspørge, at cirka halvdelen ville melde 2ut som Øst. Lad os runde op til 60% for at beskytte den ikke‐fejlende side. Jf. diskussionen ovenfor skal disse 60% fordeles mellem 9 og 10 stik, og en fornuftig vægtet score er derfor:

  • 40% af V 2♠ 10 = −170.
  • 40% af Ø 3ut 9 = −600.
  • 20% af Ø 3ut 10 = −630.

Derudover bør turneringslederen give N-S ½ KP straf for fejlen på systemkortet. Turneringslederen skal ikke give strafpoint ved enhver fejl på systemkortet, men når man spiller to helt forskellige sanssystemer, er det let at forudse problemerne ved kun at beskrive det ene, og det burde N-S have forebygget ved at være mere omhyggelige med systemkortet.

Flere procenter

Vi har tidligere set på, hvordan turneringslederen kommer frem til de procenter, han anvender i en vægtet score.

Denne gang skal vi se et kompliceret eksempel, der stammer fra en holdkamp med skærme, hvor turneringslederen kom på overarbejde. Foruden vurderingen af procenterne indeholder spillet også et par yderligere pointer.

Vest fandt ikke udspillet af ♣K, og Syd havde ingen problemer med at trække trumf, trumfe alle håndens tabshjerter samt spille to gange klør hjem mod håndens honnører. Vundet kontrakt!

Men Øst tilkaldte turneringslederen efter spillet, da modstandernes systemkort og Nords forklaring havde givet ham et helt misvisende billede af fordelingen.

Ifølge systemkortet var 2ut en søgemelding med mindst 15 HP, men helt så meget havde Nord ikke. Derudover havde Nord forklaret, at Syds sidefarve var i ruder, så Øst havde frygtet, at der sad honnører bagpå.

2ut‑meldingen

Systemkortets forklaring af 2ut‑meldingen var helt misvisende i forhold til Nords hånd.

Men der er tydeligvis tale om en bluffmelding af Nord. Det er et velkendt nummer at svare 2ut på en svag hånd over for en svag 2‑åbning – naturlig eller kunstig – for at prøve at holde fluerne væk.

Når Ø-V er lige så godt stillet i forhold til at forudse bluffmeldingen som Syd, skal man ikke forklare, at det kan være en bluff. Hvis Øst spørger Nord om betydningen, er det helt korrekt af Nord at holde masken og bare forklare “søgemelding, mindst inviterende, ca. 15+ HP”, sådan som N-S har aftalt.

Øst har således fået den korrekte forklaring af 2ut og kan ikke få kompensation for, at Nords hånd slet ikke passede til forklaringen.

3‑meldingen

Turneringslederen fastlagde Syds forklaring af 3 som den rigtige – maximum med klørfarve – da alt tydede på, at N-S havde aftalt dette.

Øst har en spændende hånd, og måske skulle han have meldt 5 under alle omstændigheder, men det er lettere at udnytte håndens spillestyrke, hvis makker har lidt hjælp i ruder, fx Kxx eller måske bare Bx.

Chancen for hjælp i ruder er langt større, hvis Syd har klør, og det ser derfor ud til, at Ø-V er skadet af den forkerte forklaring. Men det er ikke oplagt, at Øst ville have meldt 5 med korrekt forklaring.

I sådanne situationer bør turneringslederen foretage en rundspørge, og her er det vigtigt både at undersøge, hvad folk ville melde med den aktuelle (forkerte) og med den korrekte forklaring, for ellers kan vi ikke vurdere, om forklaringen havde indflydelse på resultatet.

Resultat af rundspørge

Lad os forestille os, at turneringslederen giver Østs meldeproblem til 6 spillere, og at resultatet falder således ud, idet vi noterer deres svar med henholdsvis aktuel og korrekt forklaring:

Rundspørgen antyder tilsyneladende, at der er 5/6 sandsynlighed for, at Øst melder 5 med korrekt forklaring. Men det er en a priori‐betragtning, og den er ikke et udtryk for, hvad der ville være sket ved dette bord.

Vi ved, at vores Øst ville passe med den aktuelle forklaring, og derfor skal vi i princippet kun betragte svarene fra de spillere, der passede med den aktuelle forklaring. Det var der tre, der gjorde, og heraf ville de to melde 5. Derfor er 2/3 et bedre overslag på sandsynligheden for, at denne Øst ville have meldt 5, hvis han havde fået den korrekte forklaring.

Denne udregning forudsætter, at de adspurgte spillere ville melde det samme hver gang. I praksis svarer folk ofte mindre klart, fx “jeg tror, at jeg ville melde 5, men måske ville jeg melde pas”, og det bør turneringslederen tage i betragtning i sin vurdering af sandsynlighederne.

Udregningen forudsætter også, at spillerne er repræsentative. For at tage højde for usikkerheden runder vi op og lader Øst melde 5 i 80% af tilfældene – Øst er jo ikke‐fejlende, og derfor skal tvivlen komme ham til gode.

Afgørelsen

Hvis Øst havde meldt 5, er det ikke givet, at det var blevet slutkontrakten. Måske havde Nord ofret i 5♠.

Det er heller ikke givet, at 5 vinder. Når Syd har Kxx, er det ikke langt væk at spille singletonen ud og derefter underspille ♠E, når man kommer ind på K.

I den vægtede score skal vi derfor sprede de 80% for en 5‑melding af Øst ud på de resultater, der derefter ville være mulige, mens de resterende 20% går på resultatet i 4♠.

Øst melder 5 i 80% af tilfældene, og lad os sige, at Nord ville ofre mod 5 hver fjerde gang, altså 20% heraf.

Så er der 60% tilbage, hvor Øst spiller 5. Lad os sige, at Syd finder det sættende modspil hver tredje gang, tilfældigvis også 20%.

Dermed kan den vægtede score se således ud:

  • 20% af S 4♠ 10 = +420
  • 20% af S 5♠‑D 10 = −100
  • 20% af Ø 5 10 = +50
  • 40% af Ø 5 11 = −450

Flere muligheder

Måske mener du, at der var endnu flere mulige resultater. Måske ville Syd doble 5. Måske ville Vest finde udspillet af ♣K mod 5♠‑D, selvom han ikke fandt det mod 4♠. Måske ville Ø-V vurdere forkert og melde 6, hvis Nord ofrede.

I så fald er konklusionen, at disse resultater skulle inkluderes i den vægtede score, og da sagen forekom, gav turneringslederen netop en mere detaljeret vægtet score end skitseret ovenfor.

Som vi har set i tidligere sager, kan man erstatte den vægtede score med en kunstig score, hvis det ikke er muligt at fastsætte en fornuftig vægtet score. Den kunstige score giver +3 imp til Ø-V og −3 imp til N-S, da N-S er fejlende side.

Før man erstatter en vægtet score med en kunstig score i en holdkamp, bør man dog undersøge, hvad der skete ved det andet bord. I dette tilfælde var resultatet 5 vundet. Vores vægtede score ovenfor vil give langt mindre end +3 til Ø-V – faktisk vil Ø-V tabe på spillet – og dermed vil det være en stor foræring at give kunstig score i stedet for en vægtet score.

Den bedste løsning er derfor at fastsætte den vægtede score så godt som muligt.

Afsluttende bemærkninger

Man kan dårligt udtale sig om, hvad der er den korrekte afgørelse på et spil som dette. Det vigtigste er, at turneringslederen vurderer mulighederne så godt som muligt og finder en fornuftig vægtet score.

Hvad der til gengæld ikke er en mulighed, er at benytte resultaterne ved de øvrige borde som udgangspunkt for den vægtede score. Østs meldeproblem i dette spil var et helt andet end ved de øvrige borde, hvor meldingerne må have haft en helt anden indledning. Det samme gælder sandsynligheden for at finde det sætte modspil mod 5.

Når forløbet ved andre borde har været det samme, eller når det ikke har haft betydning, er det en god ide at se på de andre borde – det er i så fald den bedste rundspørge, man kan foretage! Men det er ikke tilfældet i denne sag.

Et andet spørgsmål er Vests dobling af 3. Det virker tamt ikke at melde 4, og måske vil du tilskrive doblingen en stor del af æren for, at Ø-V ikke meldte 5. Men det er et tema, vi har set på tidligere – vi skal ikke vurdere de øvrige meldinger i sig selv, men se på, hvilken indflydelse uregelmæssigheden (den forkerte forklaring til Øst) har haft på resultatet.

Dobbeltfejl

Dagens spil, der stammer fra en holdkamp med skærme, startede med et nemt meldeproblem for Vest:

2ut var den åbenlyse melding med dobbelthold i fjendens farve, især når Ø-V spillede store sanser.

Næste melderunde udviklede sig imidlertid uventet:

Inden sin 4‑melding forklarede Syd, at han havde glemt, at Nords 2 viste 5‑5 i major. For Vest betød dette, at makkers 2 ikke var naturlig, som han først havde antaget, men viste en kravhånd med ruder.

Vest forlod bordet og opsøgte turneringslederen. Han forklarede problemstillingen og sagde, at han ikke længere kunne vise sin støttehånd tilfredsstillende, fordi han ville have støttet i foregående runde, hvis han havde haft den korrekte forklaring fra starten.

Turneringslederen forklarede, at meldingerne ikke kunne gå tilbage, men at Vest måtte melde bedst muligt i den givne situation. Hvis det efter spillet viste sig, at Ø-V var skadet af, at Vest ikke havde den korrekte forklaring til rådighed i forbindelse med 2ut‑meldingen, ville scoren blive justeret.

Da makker havde krævet til game, og Vest havde en temmelig god offensiv hånd, valgte han at passe, hvorefter det næste problem ventede:

Vest forlod igen bordet og beklagede sig til turneringslederen. Syds oprindelige forklaring havde reelt gjort spillet uspilleligt, fordi Vest ikke havde kunnet støtte ruder i 2. melderunde, og Vest foreslog derfor, at spillet blev annulleret.

Turneringslederen gentog imidlertid, at der ikke var andet at gøre end at forsøge at få det bedste ud af situationen – hvis Ø-V var skadet af fejlen, ville scoren blive justeret.

Vest gik noget opgivende tilbage til bordet. Han passede igen, da han fremdeles havde gode offensive værdier, og meldeforløbet blev afsluttet således:

Det var svært at regne ud, hvad der præcis var foregået. Hele fordelingen så således ud:

Da det hele var overstået, var N-S gået 6 doblede zonebeter til −1700, og Vest havde ikke længere brug for at tale med turneringslederen!

Som det fremgår, havde Nord også glemt systemet! Men de store problemer for N-S opstod først, da Syd kom i tanke om systemet.

Set fra et lovmæssigt synspunkt er pointen, at turneringslederen ikke må annullere spillet, men at spillerne er nødt til at fortsætte spillet, når der “bare” er afgivet en forkert forklaring. Enten viser det sig, at den ikke‐fejlende side slet ikke er skadet af fejlen – det var unægtelig tilfældet her – eller også må turneringslederen justere scoren efter spillet, baseret på hvad der ville være sket, hvis der i stedet havde været givet korrekt forklaring.

En fortjent straf?

I dagens spil, der stammer fra en holdkamp, blev Syd straffet for en temmelig optimistisk melding. Men der var et problem.

Det ville være fornuftigt at slå af i 2 som Syd, især når makker er forhåndspasset. Men Syd opvurderede kortene gevaldigt og inviterede ikke engang til game, men sprang direkte til 4.

Øst udskrev en “fartbøde” med doblingen af 4, og kontrakten gik fortjent 2 ned.

Men Syd tilkaldte turneringslederen, for Vest havde holdt en markant tænkepause efter 4, måske et halvt minut. Øst forklarede, at hvis bare bordet havde en af minorkongerne, kunne hun se 4 nede helt uden hjælp fra makker.

Skal scoren justeres?

Din første tanke er sikkert, at Syd selv er ude om det pga. den lettere hovedløse 4‑melding. Kan man tillade sig at melde så vanvittigt og bede om hjælp hos turneringslederen bagefter? Og Østs argument er godt, så mon ikke hun havde doblet uanset Vests pause?

Det lyder fornuftigt, men vi skal se det fra en anden vinkel. Selvom Øst har et godt argument, må pas være et logisk alternativ – håndens styrke er allerede vist, og selvom der er god defensiv styrke, må Øst forvente, at Syd kan tage 9 eller måske 10 stik. Doblingen koster 5 imp, hvis 4 går hjem, og tjener kun 2 imp ved 1 bet. Så gode er oddsene heller ikke.

Vests pause viser, at hun med al sandsynlighed har et brugbart kort, og det øger chancen for bet gevaldigt. Derfor er det ulovligt for Øst at doble, når pas er et logisk alternativ.

Situationen er altså følgende: Syd har meldt vildt og har fortjent et dårligt resultat, men Øst måtte bryde reglerne for at give Syd som fortjent.

Hvis Øst havde fulgt reglerne, var Syd sluppet udoblet. Syd har selvfølgelig krav på, at Øst overholder reglerne, og derfor skal scoren justeres, for ellers tjener Øst på at bryde reglerne.

Der er ingen regel, der siger, at hvis man har meldt vildt, så giver man samtidig modstanderne lov til at udnytte ubeføjede oplysninger for at være sikre på, at de kan straffe den vilde melding!

Scoren skal således justeres til 4 udoblet med 2 beter.

Få det skriftligt!

Når der spilles med skærme, foreskriver reglerne, at alle forklaringer afgives skriftligt. Det sker langtfra altid, men det er ikke noget problem, så længe spillerne forstår hinanden.

Men i denne uges spil gik det galt:

Inden åbningsudspillet bad Vest om en forklaring af 2♠, og Syd skrev “5-farve, inviterende”.

For en sikkerheds skyld spurgte Vest mundtligt, om der også var 4‑farve i hjerter hos Nord. Syd opfattede det imidlertid som et spørgsmål om, hvorvidt der kunne være 4‑farve i hjerter, så hun svarede ja.

Med en formodet 4‑farve i hjerter på bordet valgte Vest at spille klør ud. Syd trak alle sine sparstik og kneb i ruder, hvorefter Vest skiftede til hjerter. Det gav 11 stik til Syd.

Turneringslederen tilkaldes

Vest tilkaldte turneringslederen efter spillet på grund af den forkerte forklaring, hvorefter det stod klart, at Syd og Vest simpelthen havde misforstået hinanden.

Men hvem skal vi give skylden, når spillerne var enige om at kommunikere mundtligt? På den ene side har Syd givet en forkert oplysning, og på den anden side kunne Vest bare have bedt om en skriftlig forklaring.

Løsningen er beskrevet i § 125F5 i DBf’s Spillerhåndbog:

Hvis en misforståelse opstår mellem spillerne, fordi kommunikationen foregår på anden måde end skriftlig, og en spiller handler på grundlag af, hvad spilleren fejlagtigt har opfattet, skal turneringslederen dømme, at handlingen er sket på grundlag af egen misforståelse (§ 21A).

Og da § 21A siger, at der ikke sker nogen berigtigelse, når en spiller handler på grundlag af egen misforståelse, skal scoren stå ved magt.

Moralen er klar: Få det skriftligt!

Tilspil i stik 1

I sidste uge så vi et spil, hvor spilfører skulle afholde sig fra at spørge om modspillernes aftaler på et tidspunkt, hvor det ville virke vildledende, fordi han ikke havde noget at bruge svaret til – han havde ingen bridgemæssig grund til at spørge.

Denne gang skal vi se et spil, hvor hverken spilfører eller MTH har et bridgemæssigt problem i første stik. Alligevel er det korrekt at indlægge en tænkepause, for stik 1 er en undtagelse, og vi skal se hvorfor.

Vest spiller ♣5 ud mod 3ut – 4. højeste – og fra de øvrige hænder spilles hurtigt ♣2, ♣E og ♣3. Intet at tænke over indtil videre.

Men skal Øst returnere farven i stik 2 i håb om at rejse Vests klørfarve, eller skal hun hellere forsøge at rejse nogle sparstik? Det er ikke umiddelbart noget let valg, men efter moden overvejelse returnerer hun ♣9, som Syd dækker med ♣B.

Nu er det Vests tur til at have et problem. Hvis Øst er startet med ♣E98, skal Vest falde fra, hvorefter kontrakten automatisk er bet, medmindre Syd kan tage 9 stik fra toppen (hvis Syd har ♠EDxx Dx Bxxx ♣DBx, kan kontrakten dog vinde på en slutspilsskvis).

Men hvis Øst som her har ♣E9 blanke, har Syd dobbelthold i klør, og så er bedste chance at stikke med ♣K og skifte til spar.

Hvilken plan skal Vest vælge?

Vest har et reelt valg. Men Østs tænkepause før tilbagespillet i klør fortæller, at dette ikke var automatisk. Dermed kan Vest regne ud, at Øst ikke har 3‑farve i klør.

Men det er en ubeføjet oplysning! For ikke at udnytte denne oplysning valgte Vest i overensstemmelse med lovene at dykke klør. Syd kneb i hjerter og var dermed sikker på at vinde kontrakten, medmindre hjerterne sad 5‑1 bagpå, for hvis Øst havde flere klør tilbage, ville modspillet kun kunne tage 3 klørstik i alt. Syd vandt dermed sin kontrakt.

Tænkepauser i stik 1

Vest var utilfreds efter spillet, for spilfører bør normalt holde en tænkepause, når bordet er kommet til syne. Flere forbund, herunder DBf og NBF, har ligefrem en regel om, at spilfører bør holde en pause på mindst 10 sekunder før det første tilspil fra bordet (og det ville ikke have skadet, hvis reglen i stedet havde været 15‑20 sekunder).

Ved ikke at holde denne pause medvirkede Syd til, at Øst afslørede sin klørfordeling. Skal turneringslederen justere scoren til fordel for Syd, hvis Vest finder det korrekte modspil, og kontrakten derefter går ned?

En diskussion med andre turneringsledere har vist, at der ikke er enighed om dette. For mig er det afgørende, at Øst nemt kunne have undgået problemet ved i stedet at tænke før tilspillet af ♣E. Derefter ville ingen vide, om tænkepausen vedrørte problemet i stik 2 eller hele spillet som sådan – eller om Øst simpelthen sørgede for at holde neutralt tempo.

Derfor mener jeg, at Øst er skyld i, at Vest fik den ubeføjede oplysning om Østs klørbeholdning, og jeg ville justere scoren, også selvom Syd burde have gjort det lettere for Øst ved at holde en pause. Argumentet imod at justere scoren er, at vi ellers aldrig kan lære spilførerne at holde den ønskede pause før det første tilspil.

Konklusion

Uanset hvilket af de to synspunkter, du holder på, kan du under alle omstændigheder drage følgende lære af spillet:

Før det første tilspil fra bordet bør spilfører holde en pause på mindst 10 sekunder, gerne mere. Gør spilfører ikke dette, bør MTH holde en tilsvarende pause før sit første tilspil, uanset om han har et bridgemæssigt problem i stik 1, selv med en singleton! Dette er ikke at holde en vildledende pause, men at holde et neutralt tempo, for et neutralt tempo indebærer at bruge mindst 10‑20 sekunder i stik 1.

Ingen bridgemæssig grund

Ingen af de implicerede, måske undtagen Nord, var specielt stolte efter dette spil, der stammer fra en parturnering.

Vest spillede E ud, og Syd spurgte om Ø-V’s modspilsaftaler. Øst forklarede, at udspil af et es mod sans bad om kald eller afvisning.

Øst kaldte med 8, Syd bekendte med 7, og første stik blev vendt. Nu gentog Syd sit spørgsmål, og han fik ikke overraskende samme svar.

Vest havde svært ved at læse 8 som et kald, og Syds opfølgende spørgsmål tydede også på, at i hvert fald D sad hos Syd. Derfor skiftede Vest til K.

Syd stak med E og håbede at vinde kontrakten ved hjælp af den gående klørfarve og en sparknibning. Men efter to gange klør var det klart, at den plan ikke ville lykkes. I stedet spillede Syd ♠B fra bordet. Når Øst ikke dækkede, sikrede Syd sig 8 stik.

Vest følte sig narret af Syds optræden, der havde fået ham til at fejlbedømme rudersituationen helt, og derfor tilkaldte han turneringslederen.

Vildledende spørgsmål

Den almindelige reaktion på denne type problemer er, at Syds spørgsmål måske ikke var helt fint i kanten, men “man kan vel ikke gøre noget ved det”, og er der ikke også noget med, at man drager slutninger af modpartens gebærden på egen risiko? Og kan vi overhovedet bevise, at Syd gjorde det med vilje?

Lad os se på bridgelovenes § 73E2:

Hvis turneringslederen afgør, at en uskyldig spiller har draget en fejlagtig slutning ud fra et spørgsmål, en bemærkning, opførsel, tempo eller lignende fra en modstander, og denne modstander ikke har nogen påviselig bridgemæssig grund til sin handling, og denne på tidspunktet herfor kunne have vidst, at denne handling kunne falde ud til egen fordel, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Vi kan altså justere scoren, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Vest har draget en rimelig slutning på grundlag af Syds spørgsmål.
  • Der var ingen bridgemæssig grund til Syds spørgsmål.
  • Syd kunne have forudset, at spørgsmålet ville vildlede Vest.

Syds første spørgsmål havde ingen betydning, for det er almindeligt at spørge om åbningsudspillets betydning, umiddelbart efter at det er foretaget, uanset om man har akut brug for det.

Men når Syd spurgte igen, efter at første stik var vendt, kunne der næsten ikke være andre årsager, end at Syd havde brug for at placere ruderfarven. Dette var klart for både Syd og Vest, og Syd havde ikke brug for at kende ruderfarvens placering for at regne ud, hvordan han skulle forholde sig til den forventede ruderfortsættelse.

Derfor skal vi overveje en justeret score.

Bemærk den sidste betingelse – at Syd kunne have forudset, at spørgsmålet ville vildlede Vest, eller i formuleringen i § 73E2, at Syd “kunne have vidst, at spørgsmålet ville falde ud til egen fordel”. Vi behøver altså ikke fundere over, om Syd bevidst forsøgte at vildlede Vest.

Turneringslederens afgørelse

Vest blev narret af Syds spørgsmål, men sagen var aldrig opstået, hvis Øst havde lagt D i første stik. Det betyder dog ikke, at vi skal afvise sagen – at Øst spiller upræcist imod, giver ikke Syd carte blanche til at vildlede med sit spørgsmål.

Lad os se, hvad der sker, hvis Vest fortsætter i ruder. Ø-V vil tage de første 4 stik, men der er ikke noget, der tyder på, at Øst ville være mere tilbøjelig til at dække ♠B med ♠K, når den tid kommer. Derfor lod turneringslederen scoren stå ved magt.

Dette ræsonnement er i sig selv fornuftigt, men se, hvad der sker, hvis Øst skifter til hjerter i stik 5. Syd ser, at kontrakten er hjemme med klørene 3‑2 og en sparknibning, så han vil stikke med E. Derefter får han kun 7 stik, selvom Øst ikke dækker ♠B.

Hvis Syd i stedet gætter fordelingen og spiller 4 gange klør, må Øst give bordet indkomst på ♠B, og så har spilfører alligevel 8 stik – denne mulighed havde Syd ikke, som spillet faktisk gik.

Vi kan altså konkludere, at en ruderfortsættelse sandsynligvis havde ført til 2 beter – undtagelsen er, når Syd slutspiller Øst.

Men vi kan ikke bare justere scoren til dette. Som altid, når vi justerer scoren, skal vi vurdere, hvad der var sket uden uregelmæssigheden, altså hvis Syd ikke havde stillet sit vildledende spørgsmål.

Se problemet fra Vests side. 8 ligner virkelig en afvisning, specielt hvis Vest forventer, at Øst lægger D fra DB98. Selv uden spørgsmålet taler alt for, at Vest vil fortsætte med K.

Det korrekte er at overveje en vægtet score. Men for at holde kontrakten i 7 stik skal Vest finde ruderfortsættelsen, og Syd må ikke finde slutspillet. En fornuftig mulighed er følgende:

  • 5/6 af S 3ut 8 = −100
  • 1/6 af S 3ut 7 = −200

Men vi er nede i de små procenter, og hvis du mener, at sandsynligheden for en ruderfortsættelse fulgt af, at Syd ikke slutspiller Øst, er væsentligt mindre end 1/6, er det fornuftigt at lade scoren stå ved magt.

Derimod er det vigtigt at slå fast, at turneringslederen ikke må lade scoren stå ved magt, bare fordi Øst kunne have spillet bedre imod. Husk også, at hvis der er en bridgemæssig grund til Syds spørgsmål, gætter Vest altid på egen risiko.

Forskellige forklaringer

En af fornøjelserne ved at spille med skærme er, at meldeforløbet kan køre totalt af sporet, når modstanderne giver forskellige forklaringer af deres meldinger.

Vi skal se et forholdsvis fredeligt eksempel:

Nord sprang ind med 2ut og forklarede det til Øst som 5‑5 i minor, mens Syd forklarede til Vest, at det viste klør og en anden farve. Det førte til, at Øst og Vest fik to helt forskellige billeder af det fortsatte meldeforløb!

To verdener

Øst svarede 3, hvilket var gamekrav med hjerterstøtte, når Nord havde vist begge minor.

Men set fra Vests side var 3 en naturlig melding, når kun klør var en kendt farve hos modparten. Vest havde styr på de øvrige farver og foreslog derfor 3ut.

For Øst, der jo havde fastlagt hjerter som trumf, var 3ut ikke naturlig, men den såkaldte “Unserious 3NT”, som viser slemegnede kort uden at love tillæg, når en majorfarve er fastlagt som trumf. Denne konvention giver bedre mulighed for at vurdere kortene, fordi man derved ikke blot afgiver cuebids bevidstløst, men samtidig viser noget om håndens styrke.

Øst vurderede, at kortene kunne bære en fortsat slemundersøgelse i kraft af den enorme trumfstøtte, og han afgav et cuebid i 4♣.

Vest var usikker på, hvad betydningen af 4♣ – fjendens farve – skulle være efter de naturlige meldinger 3 og 3ut, og han valgte at melde 4. For Øst, som jo befandt sig i en cuebidsekvens, benægtede dette ruderkontrol, og da han heller ikke selv havde ruderkontrol, passede han.

Der var 12 lette stik i 4, og da Ø-V efterfølgende diskuterede hinandens mærkelige meldinger, gik sagens rette sammenhæng op for dem, og de tilkaldte turneringslederen.

Sagens kerne

Når Ø-V har fået forskellige forklaringer, må mindst én af disse være forkert. Turneringslederens første opgave er derfor at fastslå, hvad N-S’s faktiske aftale om 2ut er.

Her forklarede N-S, at Nord havde ret, og systemkortet bekræftede dette – 2ut lovede begge minor.

Det betyder, at Øst har fået korrekt forklaring, og vi skal undersøge, hvad der ville være sket, hvis Vest også havde fået forklaringen “begge minor”. Det ville i hvert fald betyde, at Vest ikke ville have meldt 4, når han havde ruderkontrol, så meldeforløbet er tydeligvis påvirket af den forkerte forklaring.

Derfor forventer vi at justere scoren. Det ser let ud at melde slemmen – der er styr på alle farver, masser af trumfer og kun et udestående es. Men både Øst og Vest ser på potentielle langsomme tabere, og Vest kan være nervøs for kvaliteten af Østs trumfstøtte.

Ved de øvrige borde meldte kun 3 ud af 11 par 6. Det tyder på, at vi skal give en vægtet score mellem slem og udgang baseret på, hvor sandsynligt Ø-V ville melde 6 med korrekt forklaring.

Rundspørge i feltet

Det basale spørgsmål er, hvor sandsynligt Ø-V melder slem efter følgende indledning:

Ø-V har masser af beslutninger at tage, og vi ved kun, at Øst ville melde 4♣ oven på 3ut, når dette er en mild sleminvit. Vests meldinger ved bordet giver os ingen brugbar information.

Det er som regel bedst at foretage en rundspørge. Det bliver en kompliceret affære her, hvor vi skal vurdere både Østs og Vests fortsatte meldinger. Det er ikke umuligt, blot tidkrævende.

Vi har dog en ekstra mulighed, nemlig at “spørge feltet”. Vi kan ikke umiddelbart overføre “3 af 11” til en vægtet score, for meldeforløbet og systemaftalerne kan have været anderledes ved de øvrige borde. Måske har Nord meldt 4ut og ikke 2ut, eller måske har Ø-V ikke haft Unserious 3NT til rådighed.

Men hvis turneringslederen alligevel skal investere tid i en kompliceret rundspørge, er det værd at spørge spillerne ved de øvrige borde, hvordan de meldte kortene, og hvad meldingerne betød. Det giver det mest realistiske billede af, hvordan folk vurderer kortene og melder i praksis.

Baseret på de oplysninger, som turneringslederen får ved “rundspørgen i feltet”, må han beslutte, om der er behov for et bredere grundlag for afgørelsen i form af en klassisk rundspørge. Derefter vurderer han sandsynligheden for, at Ø-V ved dette bord havde meldt 6 med korrekt forklaring, og giver en vægtet score, der afspejler dette.

Kort fra den forkerte mappe

N-S havde en gevaldig meldemisforståelse, idet de endte i 4 med denne fordeling:

Første melderunde gik 1♠‑pas‑2♣‑2, men resten af meldeforløbet er ikke kendt. Sandsynligvis har Syd på et tidspunkt afgivet et cuebid i 4, som Nord uheldigvis passede til.

Vest spillede 10 ud, og da Syd så makkers kort, studsede han over, at begge hænder indeholdt ♣K!

Nu opdagede han, at han sad med kortene fra det forrige spil, og turneringslederen blev tilkaldt. Denne var usikker på reglerne, og han bad Syd tage den korrekte hånd og spille kontrakten.

Den korrekte hånd mindede i forbløffende grad om den, Syd havde meldt to gange:

Heldigvis var Syds rigtige hånd lidt bedre udstyret i trumf end den foregående. Men det var en ringe trøst, for han gik én bet, mens der var 11‑12 lette stik i 4♠ afhængigt af modspillet. Ø-V var godt tilfredse med resultatet.

Hvad siger reglerne?

Som altid skal vi se, hvad reglerne siger om den givne situation. Når en spiller melder på basis af kort fra en forkert mappe, benyttes § 15A, hvor vi her skal se på § 15A1‑2:

1. Hvis en spiller tager kortene fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort, annulleres denne melding (og alle efterfølgende meldinger).
2. a. Hvis den fejlendes makker har meldt efter den annullerede melding, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).
   b. Ellers skal den fejlende afgive en ny melding efter at have set den korrekte hånd, og meldeforløbet fortsætter derefter normalt.
    c. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) gælder for alle tilbagetagne meldinger.

§ 15A1 fortæller os, at Syds 1♠‑åbning skal annulleres sammen med alle efterfølgende meldinger. Det betyder, at hele meldeforløbet annulleres!

§ 15A2b siger, at fejlen kunne have været rettet, hvis den var blevet opdaget, inden Nord svarede på Syds 1♠‑åbning. I så fald var meldeforløbet blevet rullet tilbage, og der havde ikke været andre problemer, end at oplysningerne fra Vests pas ville være beføjede for Øst og ubeføjede for N-S (jf. § 15A2c). Men når det nye meldeforløb også gik 1♠‑pas, ville alle problemer være gået helt over.

I de fleste tilfælde opdages fejlen først senere, fx efter åbningsudspillet, og så siger § 15A2, at der ikke er andet at gøre end at annullere spillet og justere scoren.

Hvad skal der justeres til?

Det er værd at bemærke, at § 15A2a ikke foreskriver kunstig score. Hvis det fx var Vest, der havde taget en forkert hånd, og både den korrekte og den forkerte hånd åbenlyst ville passe i hele meldeforløbet, er meldeforløbet ikke påvirket, og man kan give en justeret score på basis af, hvor mange stik spilfører forventedes at tage i slutkontrakten.

I den aktuelle sag er det klart, at Syd også ville have åbnet 1♠ med den korrekte hånd. Men derefter ved vi ikke, hvad der ville være sket, og det eneste fornuftige er at give kunstig score. N-S er fejlende, og i en parturnering betyder det 40% til N-S og 60% til Ø-V, som du utvivlsomt allerede ved.

Her var der tale om en holdturnering, og det betyder, at Ø-V skal noteres for en gevinst på 3 imp (medmindre resultatet ved det andet bord er mere fordelagtigt for det ikke‐fejlende hold).

Begge sider var utilfredse

Ingen af de to sider var tilfredse med denne afgørelse!

N-S fremførte, at det var let at melde 4♠, hvis Syd havde haft den korrekte hånd. Det er svært at være uenig i … men det burde jo være lige så let med de aktuelle kort, som var tæt på at være identiske. Derfor er −3 imp et rimeligt resultat.

Ø-V følte ikke, at det var rimeligt at fratage dem resultatet for 4 med en bet, for de var uskyldige i sagen og havde blot fulgt turneringslederens instruktioner, som de ikke havde grund til at betvivle.

Således var Ø-V i god tro, og i samfundet fungerer det generelt sådan, at hvis man er i god tro, når man får noget uretmæssigt, skal man have lov at beholde det.

Men reglerne i samfundet kan ikke overføres til bridgeverdenen! Hvis turneringslederen ved en fejl kommer til at give et par for mange points, må han justere resultatet til det rigtige. Ø-V er uskyldige, men det betyder blot, at tvivlen skal komme dem til gode i en vurdering – og ikke, at de må beholde, hvad de fejlagtigt har fået. Derfor kommer det ikke på tale at lade dem beholde beten i 4.

Den eneste konsekvens af, at spillerne gennemførte spillet i 4, er således, at spillerne brugte 5 minutter til ingen verdens nytte. Hvis vi havde haft brug for resultatet i 4, havde det jo været godt, at de fik lov at spille. Så når turneringslederen var i tvivl om reglerne, var det en udmærket løsning at bede dem spille færdig – det kostede ikke noget.