3ut-system

De fleste par har både et gennemarbejdet 1ut‑ og 2ut‑system. Derimod forsømmes svarsystemet, når parrets første naturlige melding er 3ut, både af meldeteoretikere og spillere, dels fordi der ikke er meget meldeplads at gøre godt med, dels fordi man sjældent har brug for det. Når en spiller melder 3ut ind efter en spærreåbning af fjenden, melder makker pas i mindst 9 ud 10 tilfælde.

Manglende makkerforståelse i 3ut‑systemet førte til denne uges turneringslederproblem:

Med længde i begge major vovede Syd en søgemelding efter makkers Multi, men da Nord viste en stærk sanshånd med 3ut, ramte parret det frygtede hul i hjemmeforberedelsen og slingrede i 6.

Inden åbningsudspillet spurgte Vest om meldingerne fra en ende af. Da 3ut var blevet forklaret, spurgte hun, om resten var naturligt, og Ø-V bekræftede dette. Herefter spillede Vest spar ud. Syd vandt på hånden, trak trumf og spillede på sin chance i form af en ruderknibning. Dermed vandt han sin kontrakt trods den åbne klørfarve.

Nu tilkaldte Vest turneringslederen og sagde, at hun pga. forklaringerne havde spillet spar ud i forventning om renonce hos makker. Hvis hun havde vidst, at Nords 4♠ ikke var naturlig, havde ♣E været en mulighed.

Turneringslederen spurgte først Nord, hvorfor han havde bekræftet, at alle meldinger efter 3ut var naturlige, når han tydeligvis havde ment 4♠ som et cuebid. Hertil svarede Nord, at han vel kun skulle forklare sin makkers meldinger. Dette er naturligvis forkert – når N-S har købt spillet, skal de straks rette makkers forkerte forklaring.

Efter yderligere spørgsmål blev det klart, at N-S ikke havde nogen brugbare aftaler efter 3ut, men bare havde gættet hver især.

Afgørelsen

Meldeforløbet antyder kraftigt, at N-S har været på tynd is med deres hjemmeforberedelse. Det er almindeligt at foreslå et par farver på vej til game for at finde den bedste kontrakt, men det aktuelle meldeforløb mod slem er en helt anden situation. Det må være meget mere presserende at undersøge minorkontroller eller esser samt almen interesse for lille‑ eller storeslem end at forsøge at finde en trumffarve med 9 trumfer tilsammen i stedet for 8.

Af denne grund burde Vest nok have indset, at forklaringen var tvivlsom. Men det rigtige grundlag for at afgøre sagen er at vurdere, om udspillet skyldtes forklaringen. Som så ofte før gav en rundspørge bedre indsigt i situationen.

De adspurgte delte sig i to grupper. Den ene gruppe sagde netop, at de ikke lagde vægt på forklaringen. Nogle spillede spar ud for at holde flere muligheder åbne, andre trak ♣E.

Den anden gruppe var mere tilbøjelig til at tro på forklaringen om, at meldingerne var naturlige. Men de følte sig stadig ikke overbevist om, at makker var renonce i spar. Også her fordelte udspillene sig mellem spar og klør, men der var ikke nogen, der ændrede mening om udspillet, når de fik den ændrede forklaring at vide.

Det er ikke helt klart, om en spiller i den anden gruppe ville lade sig påvirke af forklaringen, og på den baggrund kunne man måske give en vægtet score med en 20‑25% til udspil af ♣E. Det blev dog valgt at lade scoren stå ved magt.

Bemærk, at det ikke må have indflydelse på afgørelsen, at Nord fejlagtigt troede, at han ikke skulle korrigere makkers forklaring. Nord har handlet i bedste mening, og det kan man kun have sympati for, men N-S må ikke drage fordel af at overtræde reglerne, selvom han ikke kender dem.

Kan bordet begå kulørsvigt?

Man hører af og til udtrykket, at bordet ikke kan begå kulørsvigt. Lad os undersøge påstanden ved at se på følgende eksempel:

Syd er spilfører i 3ut. Vest spiller ♠B ud til ♠D og ♠E, Øst fortsætter i spar, og Syd vinder tredje stik på ♠K med klørafkast hjemme.

Nu spiller Syd E fulgt af ruder til K. Han trækker håndens sidste to ruder, og da 10 ligger gemt under E, beder han om henholdsvis en hjerter og en klør som afkast fra bordet.

Syd trækker ♣EK fulgt af bordets EK, hvorefter 10 kommer til syne.

Turneringslederen tilkaldes og forklarer, at spillet må fortsætte. Dermed giver 10 overstikket.

Er det en kulørsvigt?

Eftersom bordet kunne have bekendt med 10 og ikke gjorde det, er der helt klart tale om en kulørsvigt. Så bordet kan godt begå kulørsvigt! Og da kulørsvigten forlængst er etableret, gjorde turneringslederen ret i at lade spillet fortsætte.

Men turneringslederen må endelig ikke overføre et stik til Ø-V, som han normalt ville have gjort, for § 64B3 siger eksplicit, at der ikke skal overføres stik for en kulørsvigt fra bordet.

Det er måske det, folk mener, når de siger, at bordet ikke kan begå kulørsvigt, men det er jo noget vrøvl. Bordet kan begå kulørsvigt, men der skal ikke ske overførsel af stik.

Så får spilfører nu et godt resultat, fordi ingen opdagede fejlen i tide? Nej, for som vi så i sidste uge, skal turneringslederen justere scoren, hvis den ikke‐fejlende side er skadet af en etableret kulørsvigt (efter at eventuelle stik er overført). Det er netop, hvad der er sket her. Uden kulørsvigten havde Syd taget sine 9 topstik, men ikke mere, og scoren justeres derfor til 9 stik.

Dette er tilfældigvis samme resultat, som hvis vi havde overført et stik, men det er vigtigt at forstå forskellen. Vi justerer kun scoren til 9 stik, fordi spilfører tjente på kulørsvigten. Havde Syd opdaget bordets 10 og bekendt med den på sin sidste ruder, ville han kun have opnået 9 stik i spillet af kortene. Dermed ville han ikke have tjent på kulørsvigten, og scoren skulle stå ved magt.

Hvordan kan situationen opstå i praksis?

I praksis sker kulørsvigt fra bordet, fordi der kun ligger 12 kort på bordet – fx fordi et af kortene har gemt sig, fordi den blinde har tabt et kort på gulvet, eller fordi den blinde glemte at tælle sine kort og hele tiden kun har haft 12 kort.

Det er på ingen måde modspillernes ansvar at tælle den blindes kort, og derfor er det kun spilførers side, der er fejlende. Det gælder også, hvis modspillerne spiller forkert imod som følge af, at der er lagt et kort for lidt op.

Men netop fordi modspillerne trods alt havde chancen for at opdage fejlen og påpege den, belønner reglerne dem ikke med overførsel af stik efter kulørsvigten, kun med justeret score i tilfælde af skade.

Det sker jævnligt, at en distræt spilfører glemmer at bekende fra bordet. Normalt har den blinde ikke lov at gøre opmærksom på en uregelmæssighed under spillet, men kulørsvigt udgør en undtagelse. Så når spilfører kommer til at begå kulørsvigt fra bordet, har alle lov at protestere, også den blinde!

I praksis vil mindst én spiller protestere refleksmæssigt over bordets kulørsvigt, hvis alle kort er synlige. Modspillerne mister dog ingen rettigheder, hvis de af vanvare eller for den sags skyld med overlæg ikke påpeger fejlen.

Gentagen kulørsvigt

De fleste sager med etableret kulørsvigt er lette at dømme. Hvis stikket med kulørsvigten tages på den hånd, hvor kulørsvigten begås, overføres 2 stik, ellers 1 stik. Dog kan der kun overføres stik, der blev vundet fra og med det stik, hvor kulørsvigten blev begået. Alt dette fremgår af § 64A i lovene.

I praksis forekommer overførsel af 2 stik kun, når man trumfer sig til et stik, hvor man kunne have bekendt. Hvis spilfører vinder på bordet og samtidig svigter kulør på hånden, overføres kun 1 stik – stikket er jo ikke vundet på den hånd, hvor kulørsvigten blev begået.

I dagens eksempel, der stammer fra en stor parturnering, begik Øst kulørsvigt to gange i spilførers farve, og det komplicerede sagen:

Syd er spilfører i 3ut med hjerterudspil. Han vinder første stik på bordet og går i gang med klørfarven. Øst svigter kulør to gange og kommer uventet ind på ♣9, hvorefter modspillet tager deres 4 hjerterstik – én ned.

Vi skal se, hvordan fire forskellige turneringsledere håndterer sagen – lad os kalde dem Anders, Børge, Carl og Daniel.

Overførsel af stik

Anders slår fast, at der skal overføres ét stik til spilfører, og derfor noterer han Syd for 9 stik. Selvom Øst har svigtet kulør to gange, skal der jf. § 64B2 kun overføres ét stik, da begge kulørsvigt var i samme farve, klør.

Syd protesterer straks og siger, at han jo har 10 topstik. Heldigvis har vi tre turneringsledere mere at gøre godt med.

Justeret score

Børge kender til § 64C, der siger, at turneringslederen skal justere scoren, hvis overførslen af stik ikke er tilstrækkelig til at holde den ikke‐fejlende side skadesløs.

Hvis Øst ikke havde svigtet kulør, havde Syd taget 10 eller 11 stik afhængigt af begivenhederne i spar. Børge giver 11 stik til Syd, for som han siger, skal al tvivl komme N-S til gode.

Det er Carl imidlertid ikke enig med ham i. Når scoren justeres, og der er tvivl om resultatet, skal man som udgangspunkt give en vægtet score og ikke bare give den ikke‐fejlende side alt, hvad der kunne have tilfaldt dem ved bordet.

Det er vanskeligt at vurdere de præcise sandsynligheder for hhv. 10 og 11 stik, så Carl vælger at kigge i resultaterne og se, hvordan de Syd‐spillere, der fik hjerter ud mod 3ut, har klaret sig. Denne metode er lige så god som enhver anden i denne situation.

Det viser sig, at 31 tog 11 stik, 19 tog 10 stik, og 2 nøjedes med 9 stik. Omsat direkte til procenter giver det 60, 36 og 4. Carl runder lidt op til fordel for den ikke‐fejlende side og giver 70% til 11 stik og 30% til 10 stik.

Gentagen kulørsvigt

Carl synes, at det er en interessant sag, og han fortæller om den til Daniel for at høre hans mening. Han vil også gerne være sikker på, at han ikke skal overføre et stik til Syd, når han justerer scoren.

Daniel bekræfter: “Det er et klassisk eksempel. Når Vest svigter kulør og tjener på sin kulørsvigt, selv når det overførte stik medregnes, skal du give justeret score i stedet for at overføre et stik. Den justerede score skal svare til det resultat, der sandsynligvis var fremkommet uden kulørsvigt. Så det er korrekt, at du ikke skal give et stik oveni.”

Carl: “OK, det var nu Øst, der fik hold i farven – sjovt at man kan få hold på ♣9x, ikke? Nå, men tak for hjælpen!”

Nu siger Daniel: “Hov, så må Øst jo have svigtet kulør to gange. Lad os lige se på sagen igen.”

Daniel ræsonnerer, at hvis Øst kun havde svigtet kulør én gang og havde bekendt med ♣9 til tredje runde klør, ville Syd have taget 10 eller 11 stik. Uanset om resultatet var blevet 10 eller 11 stik, ville turneringslederen derefter overføre et stik til Syd pga. den første kulørsvigt, og dermed ville Syd blive noteret for enten 11 eller 12 stik.

Derfor giver Daniel følgende justerede score:

  • 70% af S 3ut 12 = +490
  • 30% af S 3ut 11 = +460

Dette princip sikrer, at Øst ikke forbedrer sit resultat ved at svigte kulør to gange i stedet for én, og det er fremhævet i lovenes § 64C2a.

Bemærk, at det kun er muligt at kombinere overførsel af stik med justeret score for kulørsvigt, når der er tale om gentagen kulørsvigt. Og det er ikke noget, man kan gøre på rygraden – turneringslederen er nødt til at overveje nøje, hvad det endelige resultat ville have været, hvis der var blevet bekendt tidligere.

Spærrende eller inviterende?

Du spiller parturnering og er udstyret med følgende hånd:

♠ET943 96 T85 ♣EB8

Makker åbner 1♠, og du vælger at invitere med 3♠. MTV dobler, makker passer, og MTH melder 4. Hvad melder du nu?

Det er ikke noget åbenlyst valg mellem pas, D og 4♠.

Forestil dig nu, at MTV inden sin dobling spurgte din makker om betydningen af 3♠, og at makker forklarede 3♠ som spærrende. Dermed ved du, at makker meget vel kan have en fornuftig hånd til sin pas, og at I dermed har 4♠ i kortene.

Da du har fået ubeføjede oplysninger fra din makkers uventede forklaring, må du overveje, om de fortæller, hvilken af mulighederne du skal vælge. Her er det oplagt, at D og 4♠ er blevet meget mere attraktive. For at undgå at drage fordel af de ubeføjede oplysninger, er du derfor nødt til at vælge den tredje mulighed, pas.

Det er underordnet, hvem af dig og din makker der har husket aftalen korrekt, for de ubeføjede oplysninger er lige værdifulde for dig i begge tilfælde – de fortæller, at I har misforstået hinanden, og at du har meget bedre kort, end makker forventer.

Hele spillet

Hele fordelingen så således ud:

I praksis meldte Vest pas i overensstemmelse med reglerne, og det giver ham grund til at være godt tilfreds med sig selv og sin bridgeetik. Mange ville ikke kunne se bort fra de ubeføjede oplysninger og ville melde 4♠.

Kontrakten gik 3 ned. Havde Vest meldt 4♠ og scoret +620, ville scoren være blevet justeret, fordi N-S ville være skadet af Vests ulovlige melding.

Men der var et yderligere problem. Da spillet var slut, tilkaldte Nord turneringslederen og forklarede, at han ikke ville have doblet, hvis han havde vidst, at Vest havde så gode kort.

Før turneringslederen foretager sig andet, skal han undersøge, hvad Ø-V’s aftale er. Hvis det er klart, at Øst har forklaret aftalen korrekt og Vest dermed har meldt forkert, kan turneringslederen ikke hjælpe. Men har Øst forklaret forkert, herunder hvis Ø-V ikke har en klar aftale og Øst alligevel har givet udtryk for, at der var, skal turneringslederen vurdere, om det har skadet N-S, og i så fald justere scoren.

Det viste sig, at det var Vest, der huskede systemet korrekt. Dermed havde Nord fået en forkert forklaring af Ø-V’s makkeraftale.

Er N-S skadet?

Mange vil tænke på følgende måde: Øst forklarede forkert, fordi han havde glemt den aftalte betydning af 3♠. Hvis han havde husket korrekt, ville han have meldt 4♠ og taget +620, og derfor er N-S ikke skadet.

Det er imidlertid ikke den rigtige måde at tænke på! Vi skal overveje, hvad der ville være sket, hvis Nord havde haft den korrekte forklaring, men vi interesserer os ikke for, hvorfor han ikke fik den. Vi giver altså hypotetisk den korrekte forklaring til Nord uden samtidig at give den til Øst.

Hvis Nord havde meldt pas, ville det være helt usandsynligt, at Øst havde meldt 4♠, når han ikke aktuelt gjorde det. Og hvis Vest har, hvad Øst forventer, vil der normalt være 8‑9 stik i kortene, så på den måde meldte Øst fornuftigt – han huskede bare dårligt.

Men det er ikke åbenlyst, at Nord ville have passet, hvis han havde haft den korrekte forklaring. Derfor gav turneringslederen Nords hånd som et meldeproblem til et antal spillere. Alle ville doble, hvis 3♠ var spærrende, men noget over halvdelen ville også have doblet, hvis de i stedet fik at vide, at 3♠ var inviterende. Turneringslederen lod noget tvivl komme den ikke‐fejlende side til gode og vurderede, at Nord med 40% sandsynlighed ville have passet med korrekt forklaring, og det førte til følgende vægtede score:

  • 40% af Ø 3♠ 10 = −170
  • 60% af S 4 7 = −300

Eftersom næsten hele feltet stod i 4♠, havde det givet 95% at slippe med 3 udoblede beter i 4, så skaden var til at overse. Alligevel skal turneringslederen forsøge at give den korrekte afgørelse, for Ø-V må selvfølgelig ikke tjene på den forkerte forklaring, uanset hvor dårlig en score de fik ved bordet.

Efter at scoren blev justeret som vist ovenfor, steg N-S’s score på spillet til 96%. Dermed fik tilkaldet ikke den store betydning denne gang, men det gør ikke spillets pointer mindre væsentlige.

Skærmreglerne

Jeg får af og til spørgsmål om skærmreglerne. Den danske divisionsturnering starter i morgen, og derfor er det passende at samle op på nogle af disse spørgsmål.

I alle tilfælde gælder det, at turneringslederen skal tilkaldes, medmindre det er åbenlyst for spillerne, hvad der skal ske.

Spiller du ikke turneringer med skærme, behøver du ikke slette dit link til bridgeregler.dk – vi er tilbage med mere almengyldige problemstillinger i næste uge!

1. Må jeg acceptere en melding uden for tur?

Nej! Hvis din skærmfælle melder uden for tur, har du pligt til straks at gøre opmærksom på fejlen. Din skærmfælle tager herefter sin melding tilbage. Spillerne på den anden side får ikke at vide, at der er meldt uden for tur, og slet ikke hvad der er meldt.

Der er ingen straf for melding uden for tur i form af tvungen pas eller udspilsbegrænsning. Sådanne regler findes, fordi den fejlendes makker har fået vigtige oplysninger om hånden – men det er der jo ikke tale om, når der spilles med skærme.

Hvis meldingen sendes over på den anden side af skærmen, regnes den for accepteret. Da det ikke er tilladt at acceptere meldingen, er begge spillere fejlende i dette tilfælde. Normalt vil turneringslederen dog ikke gøre noget, da begge fejl potentielt kan skade spilleren, der har begået fejlen.

2. Må jeg acceptere en utilstrækkelig melding?

Nej! Det er fuldstændig samme princip som melding uden for tur. Og derfor er der heller ingen straf i form af tvungen pas eller udspilsbegrænsning.

Da det utilstrækkelige bud kan skabe forvirring om, hvad meldingen (eller de efterfølgende meldinger) er ment som, kan turneringslederen justere scoren, hvis et par er skadet af dette.

3. Må jeg ændre min melding, hvis den ikke er sendt over på den anden side?

Her er reglerne de samme som uden skærme. Et fejlgreb kan rettes, men en tilsigtet (uigennemtænkt) melding må ikke rettes.

Hvis du fortryder din melding, fx fordi du har overset en modstanders melding, fordi du havde overset et kort på din hånd, eller fordi du kortvarigt havde glemt dit system, står meldingen ved magt – den må ikke rettes.

Der er dog væsentlig forskel i forhold til spil uden skærme, og den ligger i, hvornår en melding regnes for afgivet:

  • Uden skærme: Så snart meldingskortet er taget ud af meldekassen.
  • Med skærme: Når meldingskortet er lagt på slæden og sluppet.

Forskellen skyldes naturligvis, at makkeren ikke ser meldingen, når der spilles med skærme. Du har således mulighed for at ombestemme dig, så længe du har meldingskortet i hånden – men ikke længere end dét.

Er der tale om en melding uden for tur eller en utilstrækkelig melding, skal den naturligvis rettes – reglerne beskrevet under de første spørgsmål i denne artikel har forrang.

4. Må jeg acceptere et åbningsudspil uden for tur?

Nej! Samme argument som melding uden for tur. Du har pligt til at gøre opmærksom på fejlen, hvis din skærmfælle spiller ud uden for tur til første stik.

Hvis skærmen åbnes, og der ligger et åbningsudspil med billedsiden opad fra den forkert hånd, er der tre muligheder:

  • Den fejlende side åbnede skærmen: Samme regler som uden skærme (spilfører har 5 valgmuligheder).
  • Spilførers side åbnede skærmen: Udspillet regnes for accepteret. Turneringslederen justerer scoren, hvis en af siderne har fået en forventelig fordel af fejlen.
  • Begge modspillere har spillet ud med åbent kort, uanset hvem der åbnede skærmen: Det korrekte udspil står ved magt, og det forkerte udspil bliver et stort strafkort.

Se senere i artiklen, hvorfor tilfælde 1 (den fejlende side åbnede skærmen) ikke bør forekomme i praksis!

5. Hvem fjerner slæden?

Det er altid spilførers side, der fjerner slæden, når meldeforløbet er slut.

Denne regel blev indført, efter at det i 2015 blev opdaget, at nogle kreative spillere ved at placere mappen på et bestemt sted på bordet indikerede, hvilken farve de gerne ville have udspil i.

Internationalt skal slæden være væk fra bordet under spillet af kortene. I Danmark er det dog tilladt at lade slæden ligge, hvis spillerne enes om dette.

6. Hvem åbner skærmen?

Det er altid spilførers side, der åbner skærmen, når et korrekt åbningsudspil er foretaget. Samme grund som før.

Og hvis udspillet foretages på den modsatte side af, hvor skærmen åbnes, er det altid spilførers side, der banker på skærmen eller på anden måde beder de andre åbne skærmen. Igen for at undgå særprægede signaler fra kreative modspillere.

7. Hvem støver af?

Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær havde succes med en forestilling med dette navn på Privat Teatret, men det hjælper os ikke til at finde ud af, hvem der støver af i spillelokalet. Og det har egentlig heller ikke noget med skærmreglerne at gøre.

8. Ubeføjede oplysninger fra en tænkepause

Hvis en modstander har givet sin makker ubeføjede oplysninger fra en tænkepause, bør tilkaldet komme fra den modsatte side af skærmen.

Kommer tilkaldet fra den forkerte side af skærmen, vil turneringslederen i tvivlstilfælde vurdere, at pausen ikke var mærkbar.

Så hvis din skærmfælle er længe om en melding, skal du ikke skynde dig at tilkalde turneringslederen! Lad din makker gøre det – ellers risikerer du at ødelægge sagen for din side.

Hvis din makker sover, kan du blive nødt til at kalde selv. I Danmark er vi så heldige, at spillerne på den anden side normalt vil være ærlige omkring, hvordan de oplevede meldetempoet, så sagen er ikke automatisk gået i vasken.

9. Ubeføjede oplysninger fra en lynmelding

Hvis en modstander har givet sin makker ubeføjede oplysninger ved hjælp af en lynmelding, har du kun dig selv at bebrejde:

Hvis du sidder N-S, kan du vente med at sende slæden over, hvis det hele er gået lidt for stærkt; dog bør slæden ikke være på din side længere end cirka 20 sekunder i dette tilfælde.

På den måde kan spillerne på den anden side ikke vide, at der blev meldt lynhurtigt. Og samtidig undgår du, at de kan lægge noget i en pause på 10‑20 sekunder.

Første gang vil din skærmfælle sikkert kigge underligt på dig, men så kan du jo forklare, hvad du har gang i.

Sidder du Ø-V, kan du lægge din melding foran slæden et øjeblik, indtil den nødvendige tid er gået.

Nogle spillere kan godt lide at signalere selvtillid ved at tage et solidt greb i meldekassen og smække meldingen op på slæden for at forsøge at vinde det psykologiske slag ved bordet. Og det er selvfølgelig ulovligt, hvis det bliver gjort på en støjende måde, fordi det fortæller makker, hvornår der er meldt – meld altid lydløst!

Er meldeforløbet slut?

I dagens spil forsøgte spillerne efter bedste evne at rydde op efter en manglende alert.

Før udspillet spørger Øst om betydningen af Nords 2‑melding, da Syds pas er kommet bag på ham, og han får svaret “mindst 4‑farve, 0‑9 HP”.

Øst spørger, om meldingen så ikke skulle have været alertet, og Syd medgiver dette (det viste sig siden, at Nord havde glemt, at han skulle have redoblet for at vise 10+).

Øst siger nu, at han gerne vil melde om pga. den manglende alert. Syd accepterer dette, og Øst ændrer meldingen til 2.

Da jeg fik tilsendt dette problem, ønskede man at få at vide, om 2 dermed var slutkontrakten, da meldeforløbet jo var slut, eller om de øvrige spillere måtte melde igen.

Det er noget, der af og til går galt på klubplan, men svaret er let: Når Øst ændrer sin melding, bliver hans pas og efterfølgende meldinger annulleret.

Derfor er meldeforløbet ikke slut alligevel, men fortsætter som normalt efter Østs 2.

Det dømte spillerne heldigvis også ved bordet, når de nu ikke fik tilkaldt turneringslederen. Meldeforløbet fortsatte således:

Syd vandt 10 stik; +180.

Sagen indeholder dog flere problemer end bare det spørgsmål, som jeg blev stillet.

Må Øst ændre sin melding?

Når en spiller ønsker at ændre en melding, fordi han har fået forkert forklaring, må dette kun ske, såfremt der er tale om den ikke‐fejlende sides seneste melding.

I dette tilfælde ville det altså kun være Vest, der potientielt ville kunne få lov at ændre sin afsluttende pas.

Det betyder dog ikke, at Øst må finde sig i situationen. Hvis turneringslederen efter spillet vurderer, at Øst er skadet af den forkerte forklaring, justeres scoren.

Reglerne er sådan, fordi det ofte vil være uoverskueligt at redde situationen, når Øst har hørt yderligere en melding fra makker.

Og når Øst ikke har lov at ændre sin melding og alligevel siger, at han ønsker at gøre dette, er det faktisk en ubeføjet oplysning for makker.

Disse problemer kunne være undgået, hvis spillerne havde tilkaldt turneringslederen i stedet for at dømme selv – og faktisk forlanger reglerne, at den fejlende side gør dette.

Skal spillernes afgørelse stå ved magt?

Det er ikke klart, om turneringslederen skal lade scoren stå ved magt, når den skyldtes spillernes forkerte afgørelse.

En korrekt afgørelse havde ført til, at Nord havde spillet 2 med 10 eller 11 stik. Øst er således skadet af, at han fik lov at melde om. En naturlig reaktion ville være at sige, at han selv var ude om det.

Jeg ville dog anvende § 11A:

Retten til at få en uregelmæssighed berigtiget kan mistes, hvis en spiller fra den ikke‐fejlende side foretager sig noget som helst, før vedkommende tilkalder turneringslederen. Hvis den ene side har haft fordel af, at en modstander i uvidenhed om de relevante lovbestemmelser foretog sig noget efter uregelmæssigheden, fjerner turneringslederen den opnåede fordel ved at justere scoren, men kun for denne side; modstanderne beholder den score, som blev opnået ved bordet.

Øst har meldt 2 i uvidenhed om, at reglerne beskyttede ham i form af muligheden for at få justeret score, hvis han var skadet af den forkerte forklaring. N-S har fået en fordel heraf, fordi de scorede +180 i stedet for +130 eller +150.

§ 11A fortæller nu, at Ø-V må leve med resultatet ved bordet, mens scoren for N-S’s vedkommende justeres til en passende vægtning mellem 2 med enten 10 eller 11 stik (i praksis ser 11 stik mest sandsynligt ud). Der bliver altså tale om en ubalanceret score, og i en parturnering vil scorerne for de to par normalt give mindre end 100% tilsammen.

Nord har ubeføjede oplysninger

Nord har den ubeføjede oplysning, at Syd opfatter 2 som visende 0‑9 HP.

Det er muligt, at Nords 2ut‑melding er afgivet under indflydelse af Syds forklaring – han har jo mere, end han i Syds øjne kan have.

Men 2 ville være gået 3‑4 zonebeter. Ø-V er således ikke skadet af, at Nord meldte 2ut, og dermed er det uden betydning, om 2ut er lovlig eller ej.

Hvad spillede de andre?

I dagens spil, der stammer fra en parturnering, fik Øst en forkert forklaring og landede i den forkerte udgang.

Nord alertede og forklarede på forespørgsel 2♣ som begge minor. Øst vurderede nu, at hånden var bedst egnet til en farvekontrakt, og sprang til 4. Det var ingen succes, idet kontrakten gik én ned (omend den kan vinde med et godt kig).

Øst undrede sig efter spillet over, at der var så mange ruder i spillet, og Syd sagde, at Nords forklaring var noget vrøvl – 2♣ var en naturlig melding. Øst sagde, at han ville have meldt 3ut, hvis han havde fået denne forklaring, og derfor tilkaldte han turneringslederen.

Hvordan skal sagen bedømmes?

Det er fristende at hoppe med på Østs forklaring. Jeg kunne i hvert fald ikke drømme om at melde 4, når Syd havde meldt 2♣ naturligt, med en lille doubleton i hjerter samt en ♣K af tvivlsom værdi. Og med maximum samt en ♣K, der skal beskyttes, ligger 3ut lige for.

Et kig på resultaterne viste, at kontrakten var 3ut ved 10 ud af de øvrige 13 borde (de resterende tre kontrakter var 4ut, 2 og 6!). Så er det ikke bare at justere til 3ut, når dette er et sandsynligt resultat?

Det vil være for overfladisk. Det er altid farligt at basere en afgørelse på spørgsmålet “hvad spillede de andre?” For det er ikke særlig sandsynligt, at denne Øst, der jo meldte 4 med en formodet tofarvet minorhånd til venstre, i stedet ville styre parret i 3ut med en naturlig klørmelding til venstre.

Det er vigtigt at beskytte ♣K, uanset om Syd har begge minor eller kun klør, og der er større risiko for, at hjerterne sidder hårdt imod, hvis Syd har begge minor, end hvis Syd kun har klør. Dette gør det til en tvivlsom påstand, at det var forklaringen, der fik Øst til at melde 4. Man kan næsten argumentere for, at forklaringen burde have hjulpet Øst til at melde sans.

Det er dog muligt, at forklaringen om begge minor har gjort Øst loren ved en sanskontrakt, fordi ruderne ikke kan udnyttes, og det kan være et argument for at melde hjerter.

Forslag til afgørelse

Den bedste måde at forsøge at veje argumenterne op mod hinanden er at foretage en rundspørge på Østs meldeproblem. Dette giver turneringslederen en god fornemmelse af, hvilken indflydelse Syds forkerte forklaring faktisk havde. Det er svært for turneringslederen at foretage denne bedømmelse på fri hånd, for dels bliver bedømmelsen let påvirket af kendskabet til fordelingen og resultatet, og dels tænker spillere forskelligt. Øst har givet svaret på spørgsmålet ved bordet, men det kan dårligt kaldes en objektiv vurdering!

Jeg tænker, at det er rimeligt at give en vægtet score, hvor Øst får lov at melde 3ut i fx 20% af tilfældene (og 4 ellers). Antallet af stik i 3ut er uklart, og en mulig justeret score kunne være:

  • 80% af Ø 4 9 = +100
  • 5% af Ø 3ut 9 = −600
  • 10% af Ø 3ut 10 = −630
  • 5% af Ø 3ut 11 = −660

Normalt ville jeg ikke bruge vægte helt ned til 5%, men der er jo kun 20% at fordele i 3ut. Hvis du ville foretrække en gennemsnitsbetragtning og blot slå de 20% sammen til 3ut med 10 stik, vil det næppe gøre den store forskel i dette tilfælde.

Skulle Øst have regnet det ud selv?

Nords forklaring er mildest talt uventet, og man kunne være fristet til at sige, at det burde være klart for Øst, at 2♣ var en naturlig melding uanset forklaringen (i hvilket fald scoren ikke skulle justeres).

Det mener jeg dog ikke. Folk aftaler de særeste ting, og måske har N-S regnet noget smart ud hjemmefra efter Syds forhåndspas. Derudover er det ikke klart, hvad Nord har forvekslet situationen med.

Så i forhold til at tage Nords forklaring for gode varer anser jeg Øst for uskyldig, og dermed er det relevant at justere scoren, hvis Øst er skadet af forklaringen.

Må man tænke i bridge?

Velkommen tilbage til en ny bridgesæson! Jeg håber, at du får en masse spændende problemer at tænke over, men må man altid tænke i bridge? Det skal vi se på i dagens spil, som er fra DM‑finalen for åbent par.

Vest spiller ♠3 ud, 3./5.‑højeste. Med denne udspilsmetode er det fra 3 små i makkers farve bedst at spille laveste ud, når du ikke har støttet, så makker ikke tror, at du har doubleton. Har du støttet (og ikke blot præfereret), er det bedst at spille højeste, så makker ved, at du ikke har en honnør – makker ved fra meldingerne, at du ikke har doubleton.

Øst vinder med ♠D og skifter til 6. Syd tænker en 10 sekunders tid og stikker med E. Herefter spiller Syd B, som holder stikket, fulgt af endnu en ruder til Østs E.

Øst tænker, at Syd må have EKB pga. tænkepausen i stik 2. I så fald kan Syd om et øjeblik trække trumf og ende på bordet, hvorefter bordets ruderfarve giver en byge af stik, og spilfører får 11 stik i alt. Derfor trækker Øst ♠E for at korte bordet i trumf og holde kontrakten i 10 stik.

Men aktuelt er det ikke det vindende modspil, for dermed får Syd to spartrumfninger og vinder sin kontrakt. Havde Øst fortsat i trumf, var han gået bet. Øst tilkalder nu TL, fordi tænkepausen har vildledt hende.

Hvad skal turneringslederen gøre?

Østs argument er overbevisende, for det er temmelig sandsynligt, at Syd har EKB til sin tænkepause. Med den aktuelle hånd virker det oplagt at stikke, hvad Syd jo også endte med at gøre.

Når turneringslederen skal vurdere en sag om en ubeføjet oplysning fra en tænkepause, er det centralt, hvad tænkepausen indikerer. Men det er ikke det vigtigste spørgsmål, når det drejer sig om vildledning fra en tænkepause. Her skal turneringslederen først og fremmest vurdere, om spilleren havde et bridgemæssigt problem, dvs. om han “havde noget at tænke over”.

Det har Syd helt klart! Det ser måske fjollet ud at lægge lavt fra hånden, men det ville være den vindende plan, hvis Øst havde skiftet til trumf fra DBx. Det må Syd naturligvis gerne vurdere.

Når dette er tilfældet, spiller det ingen rolle, at Øst drager en i øvrigt yderst rimelig slutning på grundlag af tænkepausen. Så længe Syd har et bridgemæssigt problem, er enhver slutning af Øst på egen risiko, og scoren skal derfor stå ved magt.

Det er således tilladt at tænke i bridge – når blot man har noget reelt at tænke over!

Det kan ikke passe!

I dagens spil, der stammer fra en holdkamp med skærme, fik Øst en forklaring, der umuligt kunne være rigtig:

Nord alertede ikke sin 1ut‑melding, men da meldingen næppe var naturlig efter Nords forhåndspas, spurgte Øst om betydningen. Til hans overraskelse svarede Nord “6‑9”. For en sikkerheds skyld bad Øst om, at Nord skrev det ned, og Nord skrev “6‑9” på blokken. Herefter strafdoblede Øst i håb om en fed gevinst.

Der var selvfølgelig tale om, at Nord havde bildt sig selv ind, at det var makker, der havde åbnet 1♣. På den anden side af skærmen gav Øst den forklaring, der passede til N-S’s aftale, nemlig at 1ut viste de umeldte farver.

Under de omstændigheder var Østs dobling “Support Double”, dvs. 3‑kortstøtte og ukendt hånd i øvrigt. Derfor sprang Vest til 4♠.

Nord var stadig ikke kommet ud af sin vildfarelse og strafdoblede, idet han forventede en revershånd hos makker!

Nu tilkaldte Øst turneringslederen. Det var sandsynligt, at Vest havde fået en anden forklaring end Øst og dermed ikke opfattede Østs dobling som straf. Turneringslederen kunne dog ikke gøre andet end at lade spillerne fortsætte. Øst meldte 5♣ og tog 11 stik, hvorefter han tilkaldte turneringslederen igen.

Er forklaringen forkert?

Det første spørgsmål er altid, om forklaringen er korrekt, for i givet fald er der ingen sag. Og Nord har jo forklaret Øst, præcis hvad han havde!

Men Nord skal ikke forklare Øst, hvad han har, men hvad parrets aftale om meldingen er. Som vi kan se, påvirker betydningen af 1ut Ø-V’s meldinger. Derfor er turneringslederen nødt til at behandle sagen, selvom Nords fejl tydeligvis var uforsætlig.

Ved sin fejl udsatte Nord sig samtidig for en stor risiko, hvad der let kunne have kostet −800 eller mere, men dette er uden betydning for turneringslederens behandling af sagen.

Turneringslederens afgørelse

Hvis Nord havde opdaget sin fejl i tide, havde Øst sikkert meldt 3♣, hvorefter Vest havde taget 10‑11 stik i 3ut. Eller måske havde Syd meldt 3, hvilket sikkert var blevet mødt af en strafdobling til cirka −1100.

Hvis du har fulgt godt med i artiklerne om forkert forklaring og vægtet score, tænker du måske, at scoren skal justeres til en vægtet score mellem +430, +460 og +1100 til Ø-V.

Men det er ikke den rigtige afgørelse i denne sag! Det var helt åbenlyst for Øst, at Nords forklaring var forkert. Den forkerte forklaring var nok anledning til Østs dobling, men årsagen til doblingen var, at Øst ikke søgte den korrekte forklaring. Øst kunne have kigget på systemkortet, eller Øst kunne have forklaret Nord, at det altså ikke var Syd, der havde åbnet. Øst var således selv skyld i, at han ikke fik den korrekte forklaring.

Kan man altid dømme sådan?

Det er afgørende i denne sag, at Nords forklaring er åbenlyst forkert, og at Øst burde have skaffet sig den korrekte forklaring. N-S kan umuligt kan have aftalt 1ut som naturlig med 6‑9 HP (oven i købet alene i zonen), og Øst burde have undersøgt det nærmere.

I følgende tre situationer skal turneringslederen derimod justere scoren, hvis Nords forkerte forklaring medfører et dårligere resultat for Ø-V end en korrekt forklaring:

Hvis Øst ikke er tilstrækkelig rutineret til, at han bør indse, at Nords forklaring er forkert, kan man heller ikke sige, at Øst selv er skyld i misforståelsen (i den aktuelle sag var Øst en meget stærk spiller).

Hvis Nord forklarer, at 1ut viser begge minor, er dette plausibelt for Øst. Derfor har Øst ingen særlig grund til at mistro forklaringen, og han kan ikke forventes at søge nærmere oplysninger.

Hvis Nord siger, at han ikke kan huske aftalen, kan Øst ikke gøre mere, medmindre Nord opfordrer ham til at kigge på systemkortet. Derfor kan man heller ikke pålægge Øst noget ansvar i denne situation.

Sommerferie

Hermed går bridgeregler.dk på sommerferie. Vi ses igen fredag den 13. september!

Systemkort

Der findes spillere, der kritiserer deres modstandere for at spørge om meldinger, som de lige så vel kunne finde i systemkortet. Men denne kritik er forkert – modstanderne har ret til en korrekt (og høflig!) forklaring, selvom meldingen er forklaret på systemkortet.

I dagens spil, der stammer fra en holdkamp, konsulterede Vest systemkortet, men det gav også problemer.

Over for Nords meget svage sans forventede Syd at blive doblet, og han besluttede sig for at bluffe med 2.

Nord alertede ikke, og Vest kiggede i systemkortet, hvor der stod “transfers”. Med længde i Syds formodede sparfarve valgte han at passe, men han blev noget overrasket, da 2 blev passet ud.

Modspillet var langtfra perfekt, blandt andet fordi Syds bluff gjorde det svært at gennemskue fordelingen, og Syd slap med to beter.

Den korrekte forklaring

Vest var hverken tilfreds med forklaringen eller Syds hånd, og han tilkaldte turneringslederen.

N-S forklarede, at de kun spillede transfers efter stærke sanser. 1ut viste 15‑17 i zonen samt i 4. hånd uanset zone, og ellers 10‑13. Efter en svag sans var 2 (og 2♠) naturligt afslag, og Nord havde netop undladt at alerte, fordi meldingen var naturlig.

Vest forklarede, at han gik ud fra, at systemkortet var korrekt, og at han ville have meldt 2♠, hvis han havde fået at vide, at 2 var naturlig.

Turneringslederens afgørelse

Det er ret oplagt, at Vest ville have meldt 2♠, hvis han havde vidst, at 2 var en naturlig melding. Det er uden betydning, at Syd aktuelt har 3‑3 i major, for det er jo ikke noget, Vest ved under meldeforløbet. Det afgørende for Vests melding er, hvilken majorfarve Syd har vist.

At Syd har bluffet, har ingen indflydelse på afgørelsen – Syds bluff er tilladt.

Burde Vest have forstået, at 2 var naturlig, når den ikke blev alertet? Som udgangspunkt ja, men systemkortets forklaring var entydig, og Vest havde ingen grund til at mistro denne oplysning.

Mulige udfald

Vi skal give en justeret score baseret på følgende meldeforløb:

N-S passer naturligvis herefter, men hvad med Øst? Han har kun 9 HP, men de sidder i langfarverne, og han har gode mellemkort til makker. Især i zonen er det tænkeligt at invitere med 2ut, og den vil Vest naturligvis acceptere.

Vi kan altså forudse to mulige meldeforløb:

Her står Syds valg i åbningsudspillet mellem ruder og klør. Udspil i klør giver større håb om at rejse stik, hvis makker skulle have farven, men er også mere risikabelt. Valget afhænger primært af den enkelte spillers filosofi.

Ruder ud fører sandsynligvis til præcis 9 stik, mens N-S skal spille præcist imod for at holde den i 9 stik efter klørudspil.

I denne situation vil Nord med stor sikkerhed spille E ud – husk, at han hverken ved, at makker har bluffet, eller at Øst har godt hold til en sanskontrakt. Derefter har Vest temmelig gode chancer for at vinde 10 stik.

Procenter

Den sværeste vurdering i spillet er, hvor sandsynligt Øst vil melde 2ut. Derfor bør man præsentere Østs meldeproblem for et antal spillere i en rundspørge.

I praksis viste en rundspørge, at cirka halvdelen ville melde 2ut som Øst. Lad os runde op til 60% for at beskytte den ikke‐fejlende side. Jf. diskussionen ovenfor skal disse 60% fordeles mellem 9 og 10 stik, og en fornuftig vægtet score er derfor:

  • 40% af V 2♠ 10 = −170.
  • 40% af Ø 3ut 9 = −600.
  • 20% af Ø 3ut 10 = −630.

Derudover bør turneringslederen give N-S ½ KP straf for fejlen på systemkortet. Turneringslederen skal ikke give strafpoint ved enhver fejl på systemkortet, men når man spiller to helt forskellige sanssystemer, er det let at forudse problemerne ved kun at beskrive det ene, og det burde N-S have forebygget ved at være mere omhyggelige med systemkortet.