De stakkels heste

De to mest plagede dyr i bridgehistorien er utvivlsomt de stakkels to heste, som så mange gennem tiderne er blevet beskyldt for at spille på. Heller ikke i følgende spil, spillet i en parturnering med 38 borde, fik de lov at blive i den varme stald.

de-stakkels-heste-01
de-stakkels-heste-02

Vests 3♠‑åbning i 3. hånd lagde stort pres på Nord. Stop‐proceduren beskytter Nord ved at give ham 10 sekunders gratis tænkepause, men Nords problem var så akavet, at det snarere tog ham 30 sekunder at tage sig sammen til at passe.

Syd genåbnede 3ut, og Vest troede ikke sine egne øjne: Hvordan i alverden kunne en forhåndspasset have til 3ut, og hvordan kunne Syd tillade sig at melde 3ut efter makkers lange pause? Vest besluttede sig for at give Syd en lærestreg ved at doble, og Nord redoblede i håb om en ren top i kraft af den lange ruderfarve.

Vest spillede ♠10 ud og var ikke begejstret for at se makker kaste af. Syd vandt med ♠B og testede ruderne ved at trække E fulgt af K. Da farven sad 2‑2, kunne Syd trække ♠E, gå over på hjerter og fortsætte med ruder. Vest kunne se, hvor det bar hen, og tilkaldte turneringslederen. Denne noterede sig meldeforløbet, Nords tænkepause (som Nord erkendte sig enig i) samt det foreløbige spilforløb, og bad spillerne spille færdig. Syd viste straks sin hånd og krævede 11 stik, +1800!

Vest tilkaldte turneringslederen igen for at få justeret scoren efter Syds 3ut‑melding, som efter hans mening kun kunne finde sted med hjælp fra Nords tænkepause. Syd forklarede, at 3ut måtte være en fornuftig chance, fordi Nord var markeret med gode kort efter Ø-V’s meldinger. Desuden havde Vest ikke brugt stopskilt, men bare smækket 3♠‑meldingen på bordet.

Er Syds 3ut‑melding lovlig?

Når vi overvejer lovligheden af en melding i forbindelse med ubeføjede oplysninger, skal vi altid stille følgende to spørgsmål:

1. Havde spilleren logiske alternativer?
2. Har de ubeføjede oplysninger gjort det nærliggende at vælge den aktuelle melding frem for et logisk alternativ?

Hvis svaret er ja til begge spørgsmål, er meldingen ulovlig, og ellers er den lovlig.

Er pas et logisk alternativ på Syds kort? Helt klart – Syds sparlængde er værdiløs efter Vests spærremelding, og hånden er kun cirka 3 stik værd i offensiven. At sætte Nord til 6 stik er alt for meget, selv med en sandsynlig åbningshånd.

Gør Nords lange tænkepause 3ut nærliggende? Ja, for nu ved Syd, at Nord har noget ekstra.

Ergo er 3ut ulovlig efter en lang tænkepause fra Nord.

De falske heste

Når Vest først tilkalder turneringslederen, efter at det er åbenlyst, at han er på vej mod et dårligt resultat, høster det ofte kritik blandt spillerkollegerne. Er det rimeligt, at Vest kan spille på to heste ved at vente og se, om han får et godt resultat, og råbe på dommeren ellers?

Lad os se situationen fra den anden side. Syd får et godt resultat, som han ikke ville have fået uden at afgive den ulovlige 3ut‑melding. Er det rimeligt at lade ham drage fordel heraf? Selvfølgelig ikke, og derfor skal vi justere scoren. Syds melding bliver ikke mere lovlig af, at Vest venter med at kalde. Derfor skal afgørelsen være den samme, uanset hvornår turneringslederen tilkaldes.

Udtrykket “at spille på to heste” forbindes ofte med noget negativt, men der er intet som helst forkert ved Vests tilkald. Tværtimod – N-S skal ikke have lov at profitere af Syds ulovlige melding.

Men Vest har doblet med hovedet under armen. Vi vender tilbage til, hvad det skal betyde for afgørelsen.

Det manglende stopskilt

Vest brugte ikke stopskiltet, hvad Syd kritiserede med rette. Dermed har Vest gjort det sværere for Nord at undgå at give ubeføjede oplysninger. Som det er omtalt i artiklen Uregelmæssigheder efter Stop, ville vi ikke regne en pause på 15 sekunder for noget under disse omstændigheder.

Men her var Nords pause så lang, at ingen ved bordet var i tvivl om, at Nord havde et svært problem. Derfor havde Syd brugbare ubeføjede oplysninger, så turneringslederen kan se bort fra, at Vest ikke havde lagt stopskiltet op. Turneringslederen bør dog forklare Vest det uhensigtsmæssige i at lade stopskiltet blive hjemme, når Nord meget vel kunne have et svært meldeproblem.

Den justerede score

Turneringslederen skal basere den justerede score på, hvad der ville være sket, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted. Uregelmæssigheden var ikke Nords lange tænkepause – det er altid tilladt at tænke sig om, når man har noget at tænke over. Uregelmæssigheden var Syds 3ut‑melding frem for det logiske alternativ, pas.

Vi skal altså vurdere, hvad der ville være sket, hvis Syd havde passet. Så ville slutkontrakten være blevet 3♠ udoblet, og den ville sandsynligvis tage 5 eller 6 stik. Turneringslederen vurderede, at 5 stik var en reel mulighed, men at 6 stik var mere sandsynligt, og gav derfor følgende justerede score (set fra N-S’s perspektiv og med angivelse af parturneringspoints med 0 som middel):

  • 1/3 af V 3♠ 5 = +200 ⇒ +16
  • 2/3 af V 3♠ 6 = +150 ⇒ +12

Det vægtede gennemsnit af de to scorer er +13,33 points til N-S, og dermed −13,33 til Ø-V.

De ægte heste

Som beskrevet ovenfor får Vest det bedste af to verdener, når Syd genåbner ulovligt. Enten giver Syds melding bagslag, og det er lige ned i foret for Vest, eller også får Vest det resultat, han ville have fået uden den ulovlige melding.

Her er det nærmest oplagt for Vest, at Syd ikke kan have til sin melding. Følger vi ovenstående princip, kan Vest risikofrit doble – går 3ut bet, bliver det til dobbelt takst, og ellers kan Vest falde tilbage på den justerede score. Dette er det rendyrkede spil på to heste, hvor Vest ikke forsøger at vinde med bridgemæssige midler.

Hvis Vests dobling er bridgemæssigt forståelig, skal han have lov at doble, men her har Vest doblet alene på baggrund af sikkerhedsnettet i form af den justerede score. Når Vest foretager en sådan spekulation uden succes, kender du sikkert til, at Vest kan komme til at hænge på sin dårlige score. Men selvom Vest havde undladt den fjollede dobling, havde Ø-V scoret −660, altså langt dårligere end den justerede score. Vest var derfor ikke skyld i hele ulykken.

Når hele skaden skyldes den spekulative melding, kan vi lade scoren stå ved magt for Ø-V’s vedkommende. Her må vi imidlertid beregne den hypotetiske score for 3ut udoblet – den score, Vest burde have opnået – og 3ut‑RD. Turneringslederen opstillede frekvenstabellerne i de to tilfælde og konstaterede, at −660 ville have givet −28, mens −1800 som forventet ville give en ren bund, −37. Altså kostede Vests dobling 9 points.

Turneringslederen kunne nu give den endelige score på spillet. N-S fik den justerede score, hvilket som nævnt ovenfor betød +13,33 points – resultatet i 3ut er helt uden betydning for dem. Ø-V fik den justerede score minus de 9 points, som Vest selv smed i havet, altså −22,33 points.

Lad mig her advare om, at turneringslederen meget sjældent skal benytte disse principper (som er defineret i lovenes § 12C1e om selvforskyldt skade). Når den ikke‐fejlende side dummer sig “almindeligt”, såsom at misse en chance, vælge en nulvariant, spille et dårligt system eller ligefrem glemme deres system, skal de stadig have den fulde glæde af den justerede score. § 12C1e benyttes kun, når meldingen (eller spilleplanen) helt åbenlyst er ude i hampen, uden at der kræves nogen som helst analyse eller nærmere overvejelse for at indse dette.

Konklusion

Jeg håber, at du efter at have læst denne gennemgang er blevet overbevist om, at det altid er i orden at tilkalde turneringslederen, når modstanderne har tjent på en uregelmæssighed, selvom man måske ikke selv har spillet perfekt. Tvivlsomt spil medfører ikke, at modstanderne kan stikke gevinsten i lommen – selv idiotisk spil gør ikke!

Emnet “selvforskyldt skade” fortjener en artikel for sig selv. Men det er avanceret stof, og du vil sandsynligvis kunne dømme fornuftigt uden nogensinde at bruge § 12C1e.

Appellen fra pokalfinalen

Årets pokalfinale blev en tæt affære. Da de 48 spil var afviklet, var Schaltz noteret for en sejr på 88‑87 over Werdelin. Resultatet lå dog ikke fast ved kampens slutning, idet Werdelin appellerede turneringslederens afgørelse i et af spillene. Vi ser nærmere på sagen nedenfor.

Ud over dette spændende spil kan du i denne uge læse den anden og sidste artikel i vores tema om stopreglerne, Uregelmæssigheder efter Stop. Her kan du blandt andet læse, hvordan turneringslederen skal behandle et stopskilt, der ikke efterfølges af en springmelding, samt “stop uden for tur”. Det er heldigvis ikke svært.

Appelsagen

Appelsagen fra pokalfinalen vedrørte spil 38. Ved det andet bord havde Peter Lund som Vest vundet 12 stik i 3.

appellen-fra-pokalfinalen-01
appellen-fra-pokalfinalen-03

Martin Schaltz åbnede med 1, hvilket viste en lille sanshånd, og Sigurd Lauge Pedersen oplysningsdoblede. Søren Christiansen meldte 3♣ og forklarede den til Lauge Pedersen, der sad på samme skærmside, som invit+ med ruderfarve (Rubensohl). På den anden side af skærmen forklarede Schaltz imidlertid til Stig Werdelin, at det var en spærremelding med lang klørfarve.

Med egen klørlængde forudså Schaltz, at meldingerne ikke ville dø dér, og han gamblede med 3ut. Men Werdelin kunne med sine fede klør se, at Vests formodede klørfarve ikke kunne udnyttes, og han strafdoblede. Til alles overraskelse tog Christiansen ud i 4, der blev passet ud.

Lauge Pedersen spillede 7 ud (3. højeste), der gik til 9 og D. Det markerede Syd med KB7x og gav Schaltz en 100% sikker plan til 11 stik: hjerter mod 10 fulgt af E og mere ruder gav garanti for 3 hjerterstik uden risiko for en fjendtlig trumfning. Da K sad blank, tog han 12 stik – lige spil.

Turneringslederen tilkaldes

Efter spillet tilkaldte Werdelin turneringslederen. Han var blevet vildledt af forklaringen af 3♣ – havde han fået at vide, at meldingen viste ruder, ville han ikke have doblet.

Før turneringslederen kaster sig ud i at vurdere konsekvenserne af den ene eller anden forklaring, skal han undersøge, hvad der er parrets aftale. Nord har ikke krav på en beskrivelse af Vests hånd, men på en beskrivelse af makkeraftalen om Vests melding.

Turneringslederen undersøgte Ø-V’s system og fandt frem til, at Østs forklaring svarede til parrets aftaler. Vest havde glemt systemet og meldt forkert, men Nord havde fået den korrekte forklaring i forhold til Ø-V’s makkeraftaler. Derfor lod turneringslederen scoren stå ved magt – det var ikke relevant, at forklaringen ikke passede til Vests kort.

Afgørelsen appelleres

Når Werdelin havde fået korrekt forklaring, måtte Lauge Pedersen have fået forkert forklaring! Men kunne det have nogen indflydelse på spillet, når Lauge Pedersen hele tiden havde kendt Vests håndtype?

Ja! For hvordan skal Lauge Pedersen fortolke Werdelins dobling af 3ut? Når Vest har vist en ruderfarve med en kunstig 3♣, viser en forsinket dobling næppe klør, snarere almen styrke. Derfor spillede Lauge Pedersen ud i sin bedste farve, hjerter. Havde Lauge Pedersen i stedet fået 3♣ forklaret som naturlig, ville der være gode chancer for at gætte, at Werdelins dobling var baseret på klørstyrke bagpå, når Christiansen løb i 4.

Det er således ret oplagt, at den forkerte forklaring har haft indflydelse på spillet, og N-S appellerede turneringslederens afgørelse.

Hvordan skal appellen afgøres?

Når man justerer scoren, skal man basere afgørelsen på, hvad der ville være sket, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted. Uregelmæssigheden var Vests forkerte forklaring, og vi skal således tage stilling til, hvad der ville være sket, hvis Vest havde forklaret “klørfarve” til Syd. Dette gælder også, selvom Vest meldte på basis af noget andet – Syd skal jo have den forklaring, der svarer til makkeraftalerne.

Vi skal altså overveje følgende to spørgsmål:

1. Med hvilken sandsynlighed havde Lauge Pedersen spillet ♣E ud, hvis han havde fået den korrekte forklaring om Ø-V’s aftale om 3♣?

2. Hvor mange stik havde Schaltz taget i sin kontrakt efter udspil af ♣E?

Begge spørgsmål er vanskelige at vurdere. Vi ser på dem et ad gangen.

Åbningsudspillet

Syd kan ikke nødvendigvis gætte hensigten med doblingen, og eftersom doblingen næppe garanterer ♣K i denne position, er det ikke ufarligt at trække ♣E, selv med klør hos makker.

Det er fornuftigt at antage, at valget med den aktuelle forklaring (ruderfarve) står mellem hjerter og spar. Uanset hvilken af disse lejre man er i, vil den korrekte forklaring (klørfarve) give en vis sandsynlighed for klørudspil, men den vil ikke få Syd til at vælge spar i stedet for hjerter.

Sandsynligheden for, at Syd ville have spillet spar ud, er derfor nul, og derfor burde AK (DBf’s Appelkomite) ikke have indregnet sandsynligheden for et sparudspil i den vægtede score (hvad der dog heller ikke var enighed om).

Sandsynligheden for et klørudspil, når Syd aktuelt spillede hjerter ud, kan på basis af AK’s vurdering sættes til cirka 40‑50%. Vi regner for nemheds skyld med 50%. Det bedste grundlag for at vurdere det i praksis får man ved at lave en rundspørge.

Spilforløb efter udspil af ♣E

Ved bordet gjorde Schaltz rigtigt i begge røde farver, men det kan vi ikke bruge som en indikation om, hvordan han ville spille med ♣E i udspil – planen var nærmest oplagt efter det gunstige hjerterudspil.

Med ♣E ud mod 4 må spilfører selv gætte de røde farver. Man kunne trumfe udspillet og knibe til den blanke K. Hvis Syd finder sparskiftet – hvilket ikke er oplagt – kan spilfører gå bet ved efter endt trumftrækning at spille E og mere hjerter mod D.

Men det ville være en stor fejl at spille sådan. Med 10 på bordet er den korrekte farvebehandling at spille hjerter mod håndens D og siden knibe Syd for B. Fejlgæt i ruder fulgt af sparskift fulgt af en stor teknisk fejl er tilsammen så usandsynligt, at muligheden for at gå bet ikke bør medtages i den vægtede score, hvad AK heller ikke har gjort.

AK anser 10, 11 og 12 stik med spar eller klør ud for lige sandsynlige. Men med spar ud er 12 stik nærmest utænkeligt, og med klør ud er det også ret usandsynligt i praksis. Jeg ville give spilfører 10‑11 stik i alle varianter med spar eller klør ud (og som nævnt ovenfor ville jeg kun interessere mig for klørudspillet). Heldigvis diskuterer vi kun brøkdele af imp her.

Da både 10 og 11 stik betyder et sving på 1 imp, er det ikke nødvendigt at overveje sandsynlighederne for hhv. 10 og 11 stik nærmere. AK har alligevel foretaget vurderingen af hensyn til beregningen af totalpoint.

Der er ganske få forgreninger i varianterne, så også spørgsmålet om antallet af stik i 4 kunne være velegnet til en rundspørge.

Beregning af resultatet

På basis af ovenstående analyse når vi frem til, at Werdelin med 50% sandsynlighed ville have vundet 1 imp på spillet (klørudspil), hvis Lauge Pedersen havde fået korrekt forklaring, mens spillet ville være lige i de øvrige 50% af tilfældene (hjerterudspil). Det vægtede gennemsnit af disse scorer er ½ imp til Werdelin.

At AK medregnede sandsynligheden for sparudspil i den vægtede score, var til fordel for N-S, men det var til gengæld til Ø-V’s fordel, at de medregnede muligheden for 12 stik i ruderkontrakten. I forhold til min vurdering går disse afvigelser cirka lige op, og AK’s justerede score gav Werdelin 0,48 imp på spillet (29/60 for at være præcis).

Til AK’s forsvar skal det siges, at de meget vel kan have prioriteret en hurtig afgørelse over fintænkning på decimalerne, da de først havde besluttet at 4−1 ikke var en mulighed, og at Werdelin dermed højst kunne vinde 1 imp på spillet. Der var ingen grund til at udskyde afgørelsen yderligere, hvis det eneste diskussionspunkt var, om Werdelin skulle have 0,48 eller 0,76 imp på spillet!

Ifølge de danske turneringsbestemmelser skal skæve imp afrundes til fordel for den ikke‑fejlende side, så Werdelin blev noteret for 1 imp (uanset om man følger AK’s eller min vurdering). Kampen endte således uafgjort 88‑88! I pokalturneringen afgøres uafgjorte kampe på totalpoint, hvor Schaltz i dette tilfælde havde den bedste score.

Det er ikke helt rimeligt at afrunde imp, før det er absolut nødvendigt. Hvis et hold fx vinder 2 gange ½ imp, bør det give 1 imp i slutresultatet, uanset hvem der er fejlende, og ikke 0, 1 eller 2 imp afhængigt af, hvem der er fejlende i de to sager. Jeg vil forsøge at få dette ændret i de danske turneringsbestemmelser, som dermed vil komme til at svare til, hvad man gør i EBL‐turneringer samt i flere andre nationale forbund. Heldigvis havde afrundingsreglerne ikke indflydelse på, hvem der til slut stod som vinder af kampen.

Konklusion

Med denne gennemgang håber jeg at have givet ikke blot noget indsigt i den spændende afgørelse fra pokalfinalen, men også et indblik i de generelle metoder, som turneringslederen skal anvende i forbindelse med en sag om forkert forklaring.

Sagen er ikke triviel, og med et pokalmesterskab på spil er grundighed og objektivitet påkrævet. Det er egenskaber, som alle kan træne op ved at arbejde seriøst med de sager, de får. Jeg ønsker dig hermed god fornøjelse og håber, at du får nogle spændende sager!

Bordet har kun 12 kort

Bridgespillere er programmeret til at se 13 kort ad gangen. Alligevel hænder det, at den blinde kun lægger 12 kort på bordet, uden at nogen opdager det:

bordet-har-kun-12-kort-01
bordet-har-kun-12-kort-02

Vest spiller ♠4 ud, og da Nord lægger sine kort ned, er ♠9 ikke synlig for spillerne. Spilfører kaster i stedet en ruder fra bordet og stikker Østs ♠D med ♠K. Han lader ♣9 løbe til Østs ♣B, og Øst fortsætter i spar. Syd lægger lavt, så Vest vinder med ♠8 og trækker ♠E; Syd kaster en hjerter og en klør fra bordet.

Herefter skifter Vest til en lille ruder, der går til K og E, og Syd slår ♣E væk. Til alles overraskelse dukker ♠9 nu op på bordet.

Turneringslederen tilkaldes – men hvad skal der dømmes? Tænk over svaret, inden du læser løsningen nedenfor.

Lad stopskiltet ligge!

I sidste uge så vi på stop‐proceduren. Af gammel vane fjerner mange spillere stopskiltet, umiddelbart efter at de har afgivet deres egen melding. Sådan var de danske regler indtil 2012, men denne fremgangsmåde gør det sværere for MTV at melde i neutralt tempo. Ansvaret for at “måle tiden” ligger hos spilleren, der afgiver springmeldingen, og derfor skal denne spiller lade stopskiltet ligge, til de 10 sekunder er gået, således at MTV kan koncentrere sig om at overveje sin melding.

Derfor vil jeg gerne gentage, at spilleren, der lægger stopskiltet op på bordet, skal lade det ligge i 10 sekunder, før det fjernes.

Løsning på problemet

Turneringslederproblemet ovenfor er let at løse – hvis man kender reglerne! Og det gør du utvivlsomt, hvis du har læst artiklen Ingen overførsel af stik efter kulørsvigt.

Selvom der er tale om spil af bordets kort, har vi at gøre med kulørsvigt. Spilfører har således svigtet kulør fra bordet hele tre gange – alle etableret, da spilfører har spillet et kort fra bordet eller hånden i det efterfølgende stik. Derfor er det ikke muligt at rette kulørsvigten på dette tidspunkt.

Men turneringslederen må endelig ikke dømme, at der skal overføres stik til modspillet! Ifølge § 64B3 må der ikke overføres stik, når bordet har begået kulørsvigt. Spilfører har rest i slutpositionen og skal således foreløbig noteres for 9 stik.

Det betyder dog ikke, at man bare kan begå kulørsvigt fra bordet og stikke eventuelle gevinster i lommen. Turneringslederen skal altid se på, om modstanderne er skadet af kulørsvigten. Det kan man dog ikke påstå her – spilfører har kastet to værdiløse røde kort samt en (overflødig) klørvinder og havde taget de samme 9 stik, hvis der var blevet bekendt med ♠9 i et af sparstikkene. Scoren skal derfor fastsættes til 9 stik. Spilfører har ikke tjent på kulørsvigten og straffes ikke med overførsel af stik, når kulørsvigten er sket fra bordet – det var altså gratis denne gang.

Velkommen tilbage!

Efter en god lang sommerferie er bridgeregler.dk tilbage! Jeg håber, at du er kommet godt i gang med sæsonen, og at du også er klar til at følge med i mine lovartikler igen.

“Mine” er dog lidt overdrevet. Marieke Quant har fungeret som medforfatter på de fleste af artiklerne og kommer sandsynligvis også til det fremover, og jeg præsenterer hende derfor her som medforfatter på bridgeregler.dk.

Udgivelsestempoet vil fremover blive lidt anderledes. Der vil fortsat blive postet materiale hver uge, men nye lovartikler vil kun blive udgivet hver anden uge. I de mellemliggende uger vil jeg skrive indlæg om konkrete turneringslederafgørelser eller andre aktuelle problemstillinger. Det kan fx dreje sig om spørgsmål, der er sendt via Skriv til os, eller sager, som jeg har hørt om på anden vis eller måske oplevet selv.

Efterårets første artikel handler om stop‐proceduren. Både spillere og turneringsledere bør være fortrolige med indholdet i denne artikel, så læs den – der kan jo være en ting eller to, du skal vide for at være sikker på, at du behandler stopskiltet korrekt.

Uregelmæssigheder i forbindelse med stopskiltet, fx “stop uden for tur”, har altid voldt turneringsledere problemer, fordi det ikke fremgår af lovbogen. Emnet er dog ikke svært, og det kommer til at afslutte det korte tema om stopskiltet i næste artikel om 14 dage.

Hermed vil jeg ønske dig fortsat god fornøjelse med bridgeregler.dk!

Sommerferie

Det er blevet tid til sommerferie på bridgeregler.dk! Foreløbig er det blevet til 17 artikler om bridgelovene, som dækker både lovtekniske sager og vurderingssager.

Mit fokus har primært været de sager, man kommer ud for som klubturneringsleder, og hvis du mestrer stoffet i artiklerne, vil du allerede være en bedre turneringsleder end de fleste.

Der er dog stadig mange emner at tage fat på, og det vil vi se på efter sommerferien, hvor den første artikel vil udkomme den 23.09.2016. Kan du ikke vente så længe med at læse om reglerne, er jeg sikker på, at artiklerne ikke bliver slidt, selvom du læser dem flere gange.

Jeg har naturligvis en ide om, hvilke emner der skal behandles efter sommerferien, men du er under alle omstændigheder velkommen til at foreslå emner på Skriv til os.

Den afsluttende artikel inden sommerferien handler om vurderingssager, som er den sværeste kategori af turneringsledersager. Der er næppe to vurderingssager, der er ens, og derfor er det vigtigt at gribe dem rigtigt an. Læs artiklen og få nogle gode og anvendelige tips hertil!

Turneringslederens fremgangsmåde

Efter det meget lovtekniske og tørre tema om melding uden for tur er det på tide med et par artikler i et mere løst format. Inden sommerferien vil jeg derfor udgive to artikler, som omhandler turneringslederens fremgangsmåde ved bordet.

I denne uge kan du derfor læse om, hvordan turneringslederen generelt skal gribe lovtekniske sager an, og i næste uge vil jeg skrive noget om vurderingssager.

Skal jeg plukke det vigtigste fra denne uges artikel ud, må det være rådet om at læse de relevante paragraffer op ved bordet, sådan som jeg allerede skrev for nogle uger siden. Det er den mest effektive måde at undgå tekniske fejl på. Ingen kan forvente, at turneringslederen kan hele lovbogen udenad, så turneringslederen behøver slet ikke lade som om. Kan man blot finde den rigtige paragraf i lovbogen, bliver afgørelsen sikkert korrekt – til alles tilfredshed!

Med 15 års forsinkelse

I sidste uge afsluttede vi temaet om meldinger uden for tur. Som du måske ved, vil spilfører ofte kunne forbyde en farve ud, som den fejlende ikke får vist i det lovlige meldeforløb (husk i denne forbindelse, at en melding opfattes som lovlig, hvis den accepteres af næste hånd). Derfor er det naturligt at fortsætte med dette emne, og de nøjagtige regler gennemgår jeg i denne uge i artiklen Udspilsbegrænsninger.

Dette indlæg er opdateret efter udgivelsen af 2017‐lovene. Det oprindelige indlæg indeholdt en kommentar til et 15 år gammelt mødereferat fra WBF’s lovkommission, men denne kommentar er ikke relevant i forbindelse med de nye love og er derfor fjernet.

Læs op fra lovbogen!

Et af de råd, jeg giver oftest til turneringsledere, er at læse op fra lovbogen ved bordet, så snart der er den mindste usikkerhed om reglerne, enten hos turneringslederen selv eller hos en eller flere af spillerne.

Mange tror, at en turneringsleder har størst autoritet ved bordet, når han eller hun kan afgøre sagen uden hjælpemidler – en god turneringsleder kan alle love og regler udenad, synes teorien at være. Om nødvendigt skrues der op for den selvsikre mine, så spillerne ikke opdager en eventuel usikkerhed hos turneringslederen.

Min erfaring er en helt anden: Når du læser den relevante paragraf op, ved spillerne, at de får den korrekte afgørelse, og derfor vil de føle sig godt behandlet. Du behøver slet ikke foregive, at du er den klogeste i verden – lad teksten i lovbogen gøre arbejdet!

Den skråsikre turneringsleder, der fokuserer på at afvise alle protester ved bordet, risikerer derimod, at en skeptisk spiller går hjem og fremlægger sagen for en ekspert. Af og til viser det sig desværre, at afgørelsen var skrupforkert, og det høster turneringslederen ingen respekt for.

Når du læser op, er det vigtigt at lyde som en bridgespiller, der er nysgerrig for at vide, hvordan dette problem nu skal løses, og ikke som en af Scherfigs kontorfuldmægtige, der finder en særlig æstetik i de mange referencer mellem paragrafferne. Det øger chancen for, at spillerne gider lytte til dig.

Komplicerede regler

Reglerne i forbindelse med melding uden for tur er ganske komplicerede. Når meldingen ikke accepteres, er følgen ofte, at den fejlende eller dennes makker skal passe i sin næste tur, samt at den fejlendes makker kan blive udsat for udspilsbegrænsninger, hvis modstanderne køber spillet. Derudover har meldingen uden for tur givet makker ubeføjede oplysninger.

Mange mener, at spillets regler er for komplicerede, og jeg har i den forbindelse for nylig modtaget spørgsmålet, om der var gjort overvejelser om at lave en simplificeret udgave af lovene, som kunne anvendes i sammenhænge, hvor spillere og turneringsledere havde mindre erfaring.

Det er imidlertid ikke så ligetil, som det lyder. Et af de umiddelbare problemer synes at være de mange forskellige paragraffer, der gælder, når spillerne (utilsigtet) bryder de basale principper om at melde og spille i tur, afgive tilstrækkelige meldinger og bekende, når det er muligt. Man kunne for så vidt fjerne disse regler, svarende til, hvordan man ville spille privat (“bare tag kortet op igen”). Men følgen ville være, at turneringslederen i stedet skulle tage stilling til, om en spiller havde draget fordel af de oplysninger, som ulovligheden havde givet, og det er næppe lettere for den mindre rutinerede turneringsleder.

Alternativet ville være at give større vægt til principper om tvungen pas, overførsel af stik osv., men hvis reglerne skal være enkle og samtidig gardere mod “professionelle frispark”, vil de blive alt for hårde mod den fejlende. Problemet har ingen god løsning.

På bridgeregler.dk er det primære formål at forklare, hvordan reglerne faktisk fungerer. I denne uge skal vi se på melding uden for tur, som ikke accepteres. Her er reglerne heldigvis ikke så komplicerede endda, hvis man blot starter med at få et overblik over reglerne.

Efter udgivelsen af 2017‐lovene er dette indlæg ændret, så det svarer til de nye love.

Tema: Melding uden for tur

Det er tid til et nyt tema på bridgeregler.dk: Melding uden for tur. Hvor det foregående tema om forkert forklaring primært var et spørgsmål om at foretage bridgevurderinger, håndteres melding uden for tur i de fleste tilfælde som en ren turneringslederteknisk øvelse. På denne måde udgør temaet en behagelig afveksling (eller det modsatte).

Med andre ord er melding uden for tur et emne, hvor turneringslederen bør sørge for at have et godt greb om lovene. Men det er mindre vigtigt at kunne de specifikke regler om tvungen pas udenad. Det vigtigste er at have en generel forståelse af reglerne og deres struktur – så kan man altid finde den rette paragraf ved bordet og læse op, således at man er sikker på at give den korrekte afgørelse.

I den første artikel diskuterer vi, hvad der sker, når meldingen accepteres. Desuden skal vi se nogle mindre kendte, men alligevel vigtige regler om, hvornår meldingen ikke regnes for accepteret, selvom der meldes efterfølgende. Alt dette kan du læse om i artiklen Melding uden for tur.