2017‐lovene: Melding uden for tur

Efter et par indledende artikler om tilsvarende meldinger og udspilsbegrænsninger er vi klar til at se på den regelændring i 2017‐lovene, der nok er mest gennemgribende for klubturneringslederen. Denne ændring handler om meldinger uden for tur, der ikke accepteres.

De eksisterende regler fører ofte til situationer, hvor den fejlende side skal skyde på en slutkontrakt, hvilket dels er en hård straf, dels giver tilfældige resultater. De nye regler vil betyde, at spillet langt oftere vil kunne gennemføres nogenlunde normalt.

Derudover er de eksisterende regler vanskelige at huske. Selvom turneringslederen altid bør slå op i lovbogen, når han har grund til at tvivle på sin hukommelse, er en forenkling af reglerne velkommen.

Af historiske årsager er reglerne delt op i 3 paragraffer – § 30 om pas uden for tur, § 31 om bud uden for tur samt § 32 om dobling og redobling uden for tur. Men da disse 3 paragraffer får næsten identisk indhold i 2017‐lovene, vil jeg gennemgå dem under ét.

Repeter gerne definitionen af tilsvarende meldinger først, da den er central for forståelsen af reglerne for melding uden for tur!

Generelle principper

De nye regler for melding uden for tur kan sammenfattes til følgende regler. Den første er uændret i forhold til de eksisterende love:

Regel 1: Hvis der er tale om en melding i MTH’s tur, og enten meldingen uden for tur eller MTH’s efterfølgende melding er pas, skal meldingen uden for tur gentages, når MTH har meldt.

Meldeforløbet fortsætter herefter uden yderligere problemer, medmindre den fejlendes melding herefter udgør et utilstrækkeligt bud eller en utilladelig dobling eller redobling.

I alle andre tilfælde gælder følgende regel, som dækker over to helt nye principper:

Regel 2:

  • a. Hvis der er tale om en melding i makkers eller MTV’s tur, er makker i første omgang frit stillet. Dog er oplysningerne om den fejlendes hånd ubeføjede for makker.
  • b. Medmindre den fejlende i sin lovlige tur afgiver en tilsvarende melding (i forhold til den oprindelige), skal makker passe i sin efterfølgende tur, og der vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Bemærk, at der efter en melding uden for tur kun kan være tvungen pas i én melderunde, aldrig i resten af meldeforløbet.

Så kortfattet har melding uden for tur vist aldrig været beskrevet før! Jeg vil vove den påstand, at de fleste rutinerede turneringsledere kan lære ovenstående regler udenad. Mit råd vil dog være at slå op i lovbogen ved bordet, indtil du føler dig sikker på, at du dømmer korrekt.

Vi skal se på nogle eksempler, der kan illustrere ovenstående principper. I alle de nedenstående tilfælde har Syd meldt uden for tur, og Vest har ikke accepteret.

Forhåndspas uden for tur

Hvis Syd har forhåndspasset i Østs tur, er reglen let: Uanset hvad Øst melder, skal Syd passe igen. Der er hverken begrænsninger på Nord eller Syd i det videre meldeforløb.

Hvis Syd forhåndspasser i Nords (eller Vests) tur, bliver sagen mere kompliceret. Først og fremmest er Nord frit stillet i sin første melding, hvor det dog er en ubeføjet oplysning, at Syd ikke har en åbningshånd. Derefter er Syd også frit stillet i sin melding, men nu er der to muligheder:

Her kan det være relevant at se på nogle specifikke eksempler:

Syds 2‑melding benægter en åbningshånd og er dermed en tilsvarende melding. Vi kan anskue det sådan, at Nord ikke har fået gavn af Syds forhåndspas. Det samme gælder, hvis Syd i stedet svarer 1ut.

Syds 1♠‑melding benægter ikke en åbningsmelding, og det er dermed ikke en tilsvarende melding. Det kan vi se på, at Nord ved noget ekstra om Syds hånd på grund af meldingen uden for tur. Nord skal passe i sin næste tur, og der vil være udspilsbegrænsninger mod Nord i eventuelt modspil.

I stedet kunne Syd have forsøgt sig med svaret 1ut, som er en tilsvarende melding.

Passen gentages

Syd passede uden for tur. Syds anden pas (som efter 2017‐lovene ikke er tvungen) benægter ikke en åbningshånd, men da Syds to pasmeldinger har “samme eller lignende” betydning, er der alligevel tale om en tilsvarende melding.

Her gælder et bemærkelsesværdigt princip: Da Syd har afgivet en tilsvarende melding i forhold til den oprindelige, er oplysningerne fra Syds oprindelige pas er beføjede for Nord. Nord må altså gerne udnytte sin viden om, at Syd ikke har en åbningshånd!

I sjældne tilfælde kan det give N-S en uretmæssig fordel. Når det sker, skal turneringslederen justere scoren. Turneringslederen vurderer her, hvad der ville være sket, hvis Syd ikke havde meldt uden for tur til at begynde med. Det kan meget vel blive en vægtet score, hvor resultatet opnået ved bordet indgår.

Dette princip gælder naturligvis også i vores indledende eksempel, hvor Syd passede i Østs tur og (tvunget) gentog sin pas.

1‑åbning i MTH’s tur

Hvis Syd har åbnet på 1‑trinet i MTH’s tur, lurer der problemer både for Syd og turneringslederen. Lad os starte med det lette tilfælde, hvor Øst er giver:

Når Øst passer, gentager Syd sin åbningsmelding, hvorefter alle problemer er løst. Hvis Øst åbner, bliver det sværere:

Hvis Syds åbning og indmelding begge viser 15‑17, er der tale om en tilsvarende melding. Indmeldingen viser også hold i åbningsfarven, men det betyder blot, at betydningen af den lovlige melding er en delmængde af de mulige betydninger af meldingen uden for tur, og dermed er det en tilsvarende melding.

Mange turneringsspillere lader imidlertid indmeldingen vise 15‑18. Det bør kunne gå ind under “lignende betydning”, således at der stadig er tale om en tilsvarende melding.

Reelt samme problem. Meldingen bør kunne opfattes som en tilsvarende melding.

Syd åbnede 1 uden for tur. En indmelding på 2‑trinet har som minimum tæt på en åbningshånd. Det er tilstrækkeligt til, at vi vil kalde det “samme eller lignende betydning”, altså en tilsvarende melding.

Men hvad med følgende:

Det afhænger meget af, hvor aggressivt man melder ind. Men skal grænsen gå ved 7, 8 eller 9 HP, før vi vil kalde det en tilsvarende melding? Og hvordan finder vi ud af, hvor parrets grænse går, når mange par slet ikke har et fast defineret minimum for indmeldinger. Det mest praktiske er at betragte indmeldingen som en tilsvarende melding, medmindre parret nærmest benægter en åbningshånd til deres indmeldinger.

Her kan vi være helt sikre. Det er svært at forestille sig en hånd, der kan melde 3 ind, som ikke samtidig ville åbne 1. Det er det samme som at sige, at betydningen af 3 er en delmængde af de mulige betydninger af 1, og dermed er det en “tilsvarende melding”.

1‑åbning i makkers tur

Når Syd åbner i Nords (eller Vests) tur, er Nord frit stillet i sin første melding, når man ser bort fra de ubeføjede oplysninger fra Syds åbning. Hvis Nord vælger at passe i sin første tur, er situationen stort set uforandret i forhold til 1‑åbninger i MTH’s tur. Men hvis Nord åbner, kommer der stort pres på Syd:

Uanset hvad Syds åbning uden for tur bestod i, vil det normalt være umuligt for Syd at afgive en tilsvarende melding. Der er i forvejen kun ganske få svarmeldinger, der lover en åbningshånd, og betydningen af disse vil i praksis ikke kunne stemme tilstrækkeligt med Syds oprindelige melding. Dermed vil Nord skulle passe i sin næste tur, uanset hvad Syd gør, men i det mindste har Nord fået lov at afgive en åbningsmelding og give Syd et bud på den generelle retning.

Selv i følgende meldeforløb, hvor Syd åbnede 1 uden for tur, er der ikke tale om en tilsvarende melding:

Syd kræver til udgang og viser hjerterstøtte. Hvis N-S spiller 5‑farve major, er den mulige betydning “åbningshånd med 4‑farve i hjerter” ikke en delmængde af den ulovlige meldings betydninger, men det er et grænsetilfælde i forhold til “lignende betydning”, og jeg vil anbefale at betragte 2ut som en tilsvarende melding.

Hvad med følgende tilfælde, hvor Syd har åbnet 1ut uden for tur:

Der er typisk større fordelingskrav til svarmeldingen 3ut end til åbningen 1ut (ingen majorfarver, og ofte præcis 3334), og det er intet problem, når vi taler om tilsvarende meldinger. Til gengæld vil den viste styrke til 3ut typisk være 13‑15, og de færreste spiller 1ut‑åbningen som dette interval (eller et større, fx 12‑15). For de fleste vil der stadig være tale om, at makker skal passe i sin næste tur (der jo nok bliver den sidste).

Stærke spring er gået af mode, og mulighederne efter en åbning uden for tur rækker næppe nok til at give dem en revival:

Syd åbnede 1♠ uden for tur og er så heldig, at parret spiller med stærke spring. Når Nord åbner 1, kan Syd vise en åbningshånd med sparfarve ved at springe til 2♠ og derved vise en åbningshånd med sparfarve (mindst 6‑farve, hvis der skal være fornuft i det). Endelig en “tilsvarende melding” efter en 1‑åbning i makkers tur – betydningen af svarmeldingen 2♠ er en delmængde af de mulige betydninger af åbningen 1♠.

Spærreåbninger uden for tur

Hvad enten Syd åbnede med en naturlig 2♠ eller med Multi 2 i Østs tur, vil 2♠ normalt kunne regnes for en tilsvarende melding.

Hvis åbningen var i Nords tur, er det ikke helt så klart:

Hos de fleste er maximum til et svagt spring omkring 7‑8 HP, mens maximum til en svag 2‑åbning (eller Multi) er omkring 9‑10 HP. Denne afvigelse er dog lige inden for, hvad der kan rummes i begrebet “lignende betydning”.

Konklusion

Reglerne i 2017‐lovene om melding uden for tur, der ikke accepteres, tillader langt oftere end før den fejlende side at slippe ud med skindet på næsen, dels fordi den fejlende kan løse alle problemer ved at afgive en tilsvarende melding, og dels en åbning forud for makkers første tur ikke tvinger makker til at passe.

Reglerne vil fortsat være beskrevet i § 30‑32, men deres indhold kan koges sammen til to regler, hvor Regel 1 er uændret i forhold til de eksisterende love:

Regel 1: Hvis der er tale om en melding i MTH’s tur, og enten meldingen uden for tur eller MTH’s efterfølgende melding er pas, skal meldingen uden for tur gentages, når MTH har meldt.

Regel 2: I alle andre tilfælde gælder følgende:

  • a. Hvis der er tale om en melding i makkers eller MTV’s tur, er makker i første omgang frit stillet. Dog er oplysningerne om den fejlendes hånd ubeføjede for makker.
  • b. Medmindre den fejlende i sin lovlige tur afgiver en tilsvarende melding (i forhold til den oprindelige), skal makker passe i sin efterfølgende tur, og der vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil.

Umiddelbart er disse principper lette at huske, men begrebet “tilsvarende melding” er ikke altid let at fortolke i grænsetilfældene, og det stiller i første omgang flere spørgsmål, end det besvarer. Jeg håber ved en senere lejlighed at kunne lave en eksempelsamling, der vil kunne hjælpe med at give mere entydige svar.