2017‐lovene: Rettelse af forkert forklaring

Ugens teoriartikel handler om Tilkald af turneringslederen efter ubeføjede oplysninger. Sammen med artiklen Ubeføjede oplysninger giver den dig det nødvendige teoretiske grundlag for, hvordan sager med ubeføjede oplysninger skal behandles. I praksis forekommer der uendelige variationer over temaet, og hver sag må vurderes for sig, men metoden er den samme hver gang.

Denne uges indlæg om 2017‐lovene handler om en ofte forekommende problemstilling: Hvornår skal en forkert forklaring rettes?

Rettelse af makkers forklaring

Reglerne for, hvornår man skal rette makkers forkerte forklaring, kan ikke repeteres tit nok:

Når makker har forklaret forkert, skal du tilkalde turneringslederen og rette forklaringen …

  • Umiddelbart efter den afsluttende pas, hvis du eller makker får spillet.
  • Efter spillets afslutning, hvis du kommer i modspil.

Rettelse af egen forklaring

Hvad rettelse af egen forklaring angår, kommer der en spidsfindig rettelse i 2017‐lovene.

Lad os diskutere ændringen ud fra et eksempel. Vest har ♠EB942 85 42 ♣EK72, og meldingerne starter således:

Syd spørger om betydningen af 3. Ø-V spiller omvendt Bergen, men Vest har glemt dette og svarer, at Øst viser 4‑kortstøtte og 10‑12 points.

Herefter fortsætter meldingerne således:

Øst har ♠K763 D94 E87 ♣1063. Efter Vests forklaring ved Øst, at 3♠ må være højt nok. Men med maximum over for en inviterende melding er Øst tvunget til at melde 4♠ for ikke at drage fordel af de ubeføjede oplysninger fra Vests forklaring.

På dette tidspunkt bliver Vest opmærksom på sin fejl. Hvornår skal han rette sin forklaring?

Konsekvensen af at rette – eller vente

Hvis Vest retter sin forklaring, finder Nord eller Syd måske en spekulativ dobling frem.

Undlader Vest at rette forklaringen, vil 4♠ sandsynligvis blive passet ud. Derefter vil Øst tilkalde turneringslederen og rette forklaringen. Baseret på meldeforløbet og de korrekte forklaringer lader det til, at Ø-V netop har til at melde 4♠, men det er usandsynligt, at N-S’s beslutning om at doble afhænger af, hvordan Ø-V’s styrke er fordelt. Derfor vil N-S ikke være skadet af forkert forklaring.

Da ingen kan vide, at Vest har opdaget sin fejl, undlader han snedigt at rette forklaringen, så han slipper for at blive doblet.

Baggrunden for regelændringen

Er det nu korrekt etik? Ja – i 2017‐lovene er det! Vest har lov at vurdere, hvornår han vil rette fejlen, så længe dette sker, inden åbningsudspillet vendes – uanset hvem der får spillet.

Formålet med denne ændring er, at Vest ikke skal stilles dårligere, hvis han kommer i tanker om systemet, når dette vil afsløre en meldemisforståelse, end hvis han ikke kommer i tanker om det. Derfor er det korrekt af Vest at vente med at afsløre sin misforståelse.

N-S vil under alle omstændigheder være beskyttet af reglerne for forkert forklaring – hvis de er skadet af, at de ikke fik den korrekte forklaring fra starten, har de ret til justeret score.

Vest må naturligvis gerne rette forklaringen, så snart han bliver opmærksom på fejlen. Gør han dette, vil der ikke være problemer med forkert forklaring i resten af meldeforløbet. Hvis Vest kan nå at gennemskue konsekvenserne, må han således også gerne vurdere, om det er bedst at rette med det samme eller at vente.

Kort pause

Herefter holder vi en midlertidig pause på bridgeregler.dk. Vi vender tilbage fredag den 26. maj med yderligere nyt om 2017‐lovene. Derefter vil det være tid at opdatere artiklerne her på sitet, således at de kommer til at omhandle 2017‐lovene og ikke 2007‐lovene!