Appellen fra Blue Ribbon Pairs

Ved årets Blue Ribbon Pairs, der vel har lige så stor betydning som parturnering, som Vanderbilt har som holdturnering, måtte spillerne igennem en appel, før vinderparret kunne kåres.


Efter en lidt eksotisk limitmelding i 3♠ satte Vest fart i meldingerne, da makker afgav et cuebid i klør.

Nord doblede 4, hvorefter Vest trygt kunne spørge om esser med 4ut, selvom han havde ruderrenonce – makker kunne ikke have E, når han ikke redoblede. Efter makkers 5♠ kunne Vest melde den oplagte storeslem.

Her kunne historien have sluttet som et eksempel på en god meldemæssig detalje. Men Øst vurderede, at hvis der var 13 stik med spar som trumf, var de der sikkert også uden trumf, så han meldte 7ut – det var jo parturnering!

Herefter var slæden længe væk – der blev spillet med skærme – og problemet gik op for Øst, der sagde til Nord: “Det skulle jeg måske ikke have gjort, for makker kan have renonce.” Nord spillede ruder ud, og Syd vandt med E og returnerede farven – 2 ned. Turneringsleder!

Syds tænkepause

Nord har ubeføjede oplysninger fra Syds tænkepause, som næsten kun kan betyde, at Syd har et es.

Så er Syds tænkepause ulovlig? Er det ikke meget forståeligt, at Syd må tænke sig om for at vurdere, om en dobling vil hjælpe makker til at spille ruder ud eller tværtimod vil få ham til at spille noget andet ud?

Jo, det er ganske forståeligt, og der er heller ikke noget ulovligt i pausen. Men på grund af pausen har Nord fået ubeføjede oplysninger, som han ikke må benytte sig af. Meldingerne fortæller, at der må være tale om E, for Vest må have en renonce, og kun hvis den er i ruder, kan han tælle de relevante esser med sikkerhed.

Ruderudspillet er således kun tilladt, hvis der ikke er logiske alternativer. Husk, at Nord som udgangspunkt ikke kan regne med, at makker har et es, når fjenden melder 7ut.

Østs bemærkning

Et af de springende punkter i sagen er, hvad Nord kan udlede af Østs bemærkning. Det er lidt speget, for Østs udsagn under meldingerne udgør beføjede oplysninger for Nord, men det er klart, at det afhænger af udsagnet.

Hvis Øst fx siger “jeg tror, at din makker overvejer at doble”, bliver denne oplysning naturligvis ikke beføjet af, at Øst siger den højt. Siger Øst derimod “jeg har kun damen tredje i ruder”, er det lige så klart, at denne oplysning er beføjet for Nord.

Her har Øst fortalt, at han glemte at tage højde for en eventuel renonce hos makker, og det ser ud til, at vi skal regne denne viden som beføjet for Nord. Men Øst har ikke fortalt, at Vest faktisk er renonce.

Turneringslederen og appelkomiteen foretog hver sin rundspørge. Tilsyneladende ville appelkomiteen ikke fortælle om Østs bemærkning, men begge rundspørger viste, at kun cirka halvdelen ville have spillet ruder ud.

Til gengæld vurderede turneringslederen på basis af supplerende spørgsmål i rundspørgen, at udspillet ikke var påvirket af de ubeføjede oplysninger. Appelkomiteen vurderede modsat på basis af deres, og jeg har også svært ved at se det anderledes.

På grund af Østs klodsede bemærkning er det ingen let afgørelse, men min vurdering er, at appelkomiteen gjorde ret i at dømme, at ruderspillet var ulovligt, og at scoren derfor skulle justeres til 7ut vundet – resultatet med ethvert andet udspil.

Selvforskyldt?

Mange mener, at Ø-V selv er skyld i det dårlige resultat, når de melder 7ut med EK ude, og at scoren derfor skal stå ved magt – eller at Ø-V i hvert fald ikke bør tilkalde turneringslederen, når de melder så dårligt og Øst oven i købet måske har påvirket forløbet med sin bemærkning.

Men det er et vildspor. Hvis N-S er nødt til at bryde reglerne for at sætte 7ut, skal scoren naturligvis justeres til 7ut vundet. Vi skal ikke vurdere kvaliteten af Ø-V’s meldinger, når vi afgør sagen. Folk spiller godt, dårligt, satsende osv., og det fører altsammen til et bridgeresultat, som man kan opfatte som fortjent eller (u‑)heldigt. Er man på vej til et utrolig heldigt resultat, skal man også have dette resultat, hvis modstanderne er nødt til at bryde reglerne for at forhindre resultatet.

Andre foreslår, at scoren kun justeres til 7ut vundet for N-S’s vedkommende. På denne måde “straffes” N-S for enten Syds tænkepause eller Nords udnyttelse af oplysningerne herfra, uden at Ø-V får en ufortjent top på at melde 7ut på disse kort. Men det vil være helt forkert at dømme sådan. Fortjent eller ej havde 7ut jo vundet, hvis Nord ikke havde spillet ruder ud, så de eneste mulige afgørelser er at lade 7ut vinde eller lade scoren stå ved magt.

Afsluttende bemærkninger

Det er altid ærgerligt, når en stor turnering skal afgøres ved skrivebordet og afgørelsen ikke er oplagt. Men det er svært at se alternativet.

Det er ikke en løsning at sige, at scoren må stå ved magt i tvivlstilfælde, så vi slipper for skrivebordsafgørelser. Grænsen for, om ruderudspillet skal accepteres eller ej, skal jo gå et sted. Hvis N-S havde været de senere vindere af turneringen efter at have sat 7ut to gange, ville der have været lige så mange røster, der havde kritiseret, at scoren ikke var blevet justeret.

Hermed går bridgeregler.dk på juleferie. Vi er tilbage med nye lovproblemer fredag den 18. januar 2019.