I dagens spil rodede Nord rundt i parrets kunstige svarmeldinger. Det førte til, at modstanderne følte sig vildledt, men i sidste ende skulle turneringslederen ud ad et helt andet spor for at nå den korrekte afgørelse.
Nord alertede og forklarede på forespørgsel, at Syd havde benægtet majorfarver. Vest havde kun doubleton med i makkers farve, men kortene så brugbare ud til en trumfkontrakt, og han genåbnede med 2♦. Til alles overraskelse meldte Syd 2♥, og N-S fandt således deres hjerterkontrakt, der vandt 8 stik, +110.
Vest følte sig vildledt af Nords forklaring – da han genåbnede, troede han ikke, at der var risiko for, at fjenden havde en majortilpasning. Derfor tilkaldte han turneringslederen.
Den korrekte forklaring
Når en spiller føler sig vildledt af en forklaring, er turneringslederens første opgave at undersøge, hvilken aftale parret har. Hvis der er tale om, at Syd har glemt systemet og har meldt forkert, skal scoren stå ved magt, for så har N-S ikke begået noget ulovligt.
Her var det dog Syd, der havde meldt korrekt – 1♠ viste 4‑4 i major. Dermed skal vi undersøge, hvad der ville være sket med korrekt forklaring.
Effekten af den forkerte forklaring
Når man hører om Nords misforståelse, er det åbenlyst, at N-S med stor sandsynlighed har en majortilpasning.
Men når turneringslederen skal afgøre en sag med forkert forklaring under meldeforløbet, skal han tage udgangspunkt i, hvad der ville være sket, hvis Vest havde fået den korrekte forklaring i stedet for den forkerte.
Selvom det er urealistisk i praksis, skal vi således forestille os, at Nord havde forklaret “4‑4 i major” og derefter meldt på basis af, at 1♠ benægtede majorfarver.
Havde Vest fået den korrekte forklaring, ville han efter Nords 1ut‑melding gå ud fra, at N-S ikke havde nogen majortilpasning. Det ville være nærmest samme situation som ved bordet, så den forkerte forklaring havde ikke indflydelse på Vests melding. Det er måske en overraskende konklusion, men scoren kan ikke justeres på dette grundlag.
Er der andet i sagen?
Turneringslederens arbejde er dog ikke afsluttet med dette. Som beskrevet i artiklen Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger skal turneringslederen også tage stilling til de ubeføjede oplysninger fra Nords forklaring.
Når Nord benægter majortilpasning ved at melde 1ut, er det et åbenlyst logisk alternativ for Syd at passe. Men Nords forklaring fortæller, at han meget vel kan have en 4‑farve i major, og det gør det attraktivt at melde 2♥ i stedet for pas. Her siger reglerne om ubeføjede oplysninger, at det er ulovligt for Syd at melde 2♥.
Syd skulle med andre ord have meldt pas, og så var slutkontrakten blevet 2♦ spillet af Øst. Derfor skal vi justere scoren til resultatet af denne kontrakt, medmindre Ø-V fik et bedre resultat ved bordet. Det er svært at forudsige spillet, men turneringslederen vurderede, at følgende vægtede score var retfærdigst:
- 25% af V 2♦ 8 = −90.
- 75% af V 2♦ 9 = −110.
Bemærk, at turneringslederen skal justere scoren, selvom spillerne slet ikke har nævnt forholdet om de ubeføjede oplysninger. Når turneringslederen bliver opmærksom på en uregelmæssighed, skal han altid tage sig af den, og derfor må turneringslederen ikke nøjes med at se på, om modparten er blevet vildledt.
Konklusion
Når turneringslederen skal vurdere en sag med forkert forklaring i meldeforløbet, skal følgende fremgangsmåde benyttes:
- Det skal fastlægges, hvad der faktisk er parrets aftale. Hvis forklaringen er korrekt og meldingen forkert, skal scoren stå ved magt.
- Der skal tages udgangspunkt i, at den korrekte forklaring var blevet givet i stedet for den forkerte. Modparten har ikke krav på at vide, at der forelå en meldemisforståelse.
- Uanset om forklaringen var korrekt eller forkert, skal turneringslederen undersøge, om reglerne om ubeføjede oplysninger er blevet overholdt. Dette gælder også, selvom spillerne ved bordet intet har nævnt om det.