I sidste uge så vi en bluff, der gav bagslag. Nedenfor skal vi se på to bluffmeldinger, der på hver sin måde førte til tilkald af turneringslederen.
Lad os først se på lovenes definition af bluff:
Bluffmelding: bevidst, markant vildledende melding, hvad angår honnørstyrke og/eller farvelængde.
For at vi vil betegne en melding som en bluffmelding, skal der altså først og fremmest være tale om en bevidst afvigelse fra aftalerne. Når en spiller glemmer systemet og derfor vildleder alle ved bordet, er der således ikke tale om en bluff, men blot en systemforglemmelse.
Desuden skal meldingen være markant vildledende. Spiller man med 12‑14 sanser og åbner 1ut med 11 HP, er der tale om en lille overmelding, men ikke en bluff. Og netop denne type opvurdering ses så ofte, at man bør skrive “(11)12‑14” på systemkortet, hvis man kan finde på den slags. Her åbner man jo ikke med 11 HP for at vildlede modparten, men for at få den første melding ind.
Bluffmeldinger har til formål at få modparten på glatis, typisk ved at melde en farve, man slet ikke har.
Et skoleeksempel
Lad os starte med følgende klassiske eksempel:
Med 4 dårlige HP og single spar kunne Syd se, at Ø-V meget vel kunne have 4♠ i kortene. Men i stedet for at nyde modstandernes forestilling udnyttede han zonestillingen og meldte 2♠! Vest spurgte for god ordens skyld om betydningen og fik svaret “non‐forcing med 5‑farve”.
Syd havde naturligvis intet mod at gå 6‑7 beter, men når han blev doblet, tog han ud i 3♥. Dermed var bluffen afsløret – Syds meldinger er naturligvis ikke et forslag til makker om at præferere til 3♠‑D.
Men Ø-V var usikre på, hvad der foregik, og de passede 3♥ ud. Den gik en enkelt bet, og −50 gav N-S en fed gevinst, når Ø-V havde 11 lette stik i 4♠.
Vest tilkaldte turneringslederen, fordi han var blevet vildledt af forklaringen. Det er helt tydeligt, at Syd har indset, at 2♠ med den aktuelle majorfordeling er en nærmest gratis bluff, som er helt uden for aftalerne. Vest har fået en korrekt forklaring af aftalerne, og derfor skal scoren stå ved magt.
En bluff, som ingen forstod
I vores andet eksempel, som forekom i en board‐a‐match‐turnering med skærme, fandt Vest en lidt for kreativ bluff frem:
Ø-V var ikke sammenspillede og måske heller ikke helt enige om spærrestilen, for Vest forventede en dårligere hånd hos makker. Han forventede, at modparten kunne vinde 4♠, og det valgte han at komme i forkøbet ved selv at melde det! 7‑8 udoblede beter ville lige være nok til at vinde spillet, hvis holdmakkerne som forventet dukkede op med +420 eller +450.
Men det gav et uventet problem, for på den anden side af skærmen forklarede Øst til Nord, at Ø-V havde aftalt at benytte meldingen over 4 i trumf som Kickback – altså spørgsmål efter esser. Og da 3♠ ville være krav, måtte 4♠ være Kickback.
Nord doblede for at få spar ud, og Øst forsøgte at vise 1 af 5 esser ved at passe. Men set fra Syds side så det anderledes ud. Når Vest meldte 5♥, måtte 4♠ være en bluff. Dermed måtte makkers dobling være et forsøg på at afsløre bluffen, og passen til 5♥ krav. Han tog ud i 5♠, som endte med at gå 3 ned.
Turneringslederen blev tilkaldt, og det var klart, at enten Nord eller Syd havde fået forkert forklaring. Den korrekte forklaring syntes at være “uklart om det er naturligt eller Kickback”. Med denne forklaring ville næsten alle i en rundspørge passe som Nord, mens alle ville doble med den aktuelle forklaring.
Således var der ingen tvivl om, at N-S var skadet af forkert forklaring. Med korrekt forklaring havde Nord sandsynligvis passet, og Øst svaret esser. Herefter var kontrakten blevet 5♥, der ser ud til at gå præcis 2 beter.
Derfor justerede turneringslederen scoren til 5♥ −2.