Denne uges teoriartikel giver dig de nødvendige grundbegreber for at forstå, hvordan man fastlægger en justeret score. Det er et helt centralt begreb i mange turneringslederafgørelser, og derfor er det vigtigt at have de grundlæggende principper på plads.
Meldingerne i dagens spil leder tankerne hen på et kendt Obelix‐citat, da Syd og Vest af hver sin årsag afgav meldinger, der ikke ligefrem beskrev deres hænder:
De indledende pasmeldinger kan der ikke indvendes noget mod, og heller ikke Østs 1♠‑åbning, selvom der der længere klør og kun 10 HP. Sparfarven er stærk, og håndens offensive potentiale er godt, så det er en fin åbning i 3. hånd.
Herefter begyndte løjerne.
Syd tænkte, at Ø-V sandsynligvis kunne udkonkurrere ham i spar, når makker var forhåndspasset, så i stedet for at melde et antal hjerter forsøgte han sig med 1ut! Måske kunne det skræmme fjenden fra at spille 4♠.
Vest havde et problem. Hun ville gerne vise et godt hæv i spar, men der var ingen melding, der viste dette ifølge parrets aftaler (man kan evt. lade 2♦ vise en sådan hånd). I stedet improviserede hun en 2♣‑melding, som ifølge systemet viste double spar og 5‑farve i hjerter. Hendes majorfordeling var ganske vist den omvendte, men hun planlagde at flytte makkers forventede hjertermelding til spar, hvorefter budskabet forhåbentlig ville trænge igennem.
Nord hævede til 3ut i håb om, at Syd havde hjerterhold, og på dette punkt skuffede Syds hånd ikke. Til gengæld lod det annoncerede sparhold noget tilbage at ønske, og modspillet startede med de første 6 stik.
Syd følte sig ikke hjulpet af forklaringen af 2♣ og tilkaldte turneringslederen. Hvad dømmer du, og hvorfor?
Er Syd selv ude om det?
Man kan let komme til at tænke på følgende måde: Syd har bluffet, så han er selv ude om, at makker sætter ham i 3ut. Derfor vil vi ikke justere scoren.
Men det er en forkert tankegang. Uanset om man afgiver hasarderede meldinger, har man ret til en korrekt forklaring fra modparten, og hvis man bliver skadet af en forkert forklaring, skal scoren justeres.
Det er derfor alt for overfladisk at afvise sagen med hensyn til Syds bluff – det er faktisk en forkert fremgangsmåde at gøre sådan.
Den korrekte forklaring
Når vi vurderer sager med forkert forklaring, er det centrale spørgsmål altid følgende:
Hvad er den korrekte forklaring ifølge parrets fælles aftaler og makkerforståelse?
Ø-V’s aftale var klar: Vests 2♣ viste mindst 2‑5 i major. Vest havde bevidst meldt uden for systemet, men det er tilladt, og Syd har ikke krav på at få dette oplyst. Derfor lod turneringslederen scoren stå ved magt.
Skal Vest oplyse om afvigelsen?
Spillet blev afviklet med skærme. Syd og Vest sad på samme side af skærmen, så Vest forklarede selv 2♣‑meldingen til Syd! Er det under disse omstændigheder i orden at forklare 2♣ som 2‑5 i major?
Ja, helt klart. Syd skal have den samme oplysning, uanset om den kommer fra Øst eller Vest, og den skal kun omhandle makkeraftalen.
Vest følte sig usikker på situationen og tilkaldte turneringslederen efter den afsluttende pas for at spørge – uden for Syds hørevidde – hvordan hun skulle forholde sig, når hendes kort slet ikke passede til den forklaring, hun havde givet. Men turneringslederen fortalte, at hun ikke havde pligt til at oplyse, at hun havde meldt uden for systemet.
Havde Vest skullet ændre sin forklaring, ville Syd have fået lov at ændre sin melding, hvis den skyldtes forklaringen.
Man kan i øvrigt spørge sig selv, hvor smart det var af Syd at passe. Hvis Vest virkelig har 5‑farve i hjerter, er Syds hånd død i en sanskontrakt, hvor Nords hånd sandsynligvis kun kan bidrage med nogle spredte stik. Så Syd burde måske under alle omstændigheder have meldt 4♥. Men så havde du nok aldrig hørt om spillet!