De meldte min 7-farve

I dagens spil havde Nord svært ved at komme til orde i meldingerne, fordi Vest meldte hans farve:


Vests 2♣‑melding var kunstig, men Øst alertede ikke, og på forespørgsel forklarede han, at meldingen var naturlig.

Nord kunne se, at forklaringen sandsynligvis ikke passede til Vests kort. Men han kunne ikke melde 3♣, fordi makker på grund af Østs forklaring ville opfatte det som en overmelding i fjendens farve, altså kunstig. En dobling ville være Support Double, så Nord valgte at passe.

Set fra Syds side havde Nord sandsynligvis en jævn minimumshånd med 3‑4 klør, og Syd havde ingen grund til at tro, at Østs forklaring var forkert. Og Vest kunne meget vel have en klørfarve med ♣EK i spidsen, så Syd nøjedes med at melde 4.

Nord havde tillæg, men han kunne ikke lide sin dårlige trumftilpasning, så han passede 4 ud. Vest spillede D ud, og med hjerterne 3‑2 samt ♣K blank i plads tog Syd 13 stik. Herefter forklarede Vest, at 2♣ ifølge systemet viste 5‑5 i de umeldte farver, og turneringslederen blev tilkaldt.

Er N-S skadet?

Det er ikke umiddelbart let at afgøre, om N-S er skadet af Østs forkerte forklaring. Mange ville mene, at både Nord og Syd burde have meldt stærkere, og at de derfor burde have meldt slemmen alligevel.

Dette er imidlertid et forkert udgangspunkt for diskussionen. Vi skal først og fremmest vurdere, hvad der ville være sket, hvis N-S havde fået korrekt forklaring. I så fald ville Nord aldrig have meldt pas direkte efter 2♣‑meldingen, og han ville sandsynligvis have meldt 3♣.

Det er lidt uklart, hvad Syd ville have gjort, hvis Nord havde meldt 3♣. Måske ville han springe til 4♠ som splint, hvilket ville føre direkte til 6♣.

Alternativt vil Syd genmelde sin stærke hjerterfarve mindst én gang. Tilsyneladende ville det med samme sikkerhed føre til 6, da Syd er yderst sleminteresseret efter 3♣ fra Nord. På den anden side vil Nord måske bremse, fordi han allerede har vist sin hånd og har dårlig hjertertilpasning.

Men der er ingen tvivl om, at meldeforløbet ville være forløbet anderledes med korrekt forklaring, og at N-S derfor er skadet. Det er sværere at skyde sig ind på en fornuftig vægtet score. Følgende kunne være et bud:

  • 35% af S 6 13 = +1010
  • 40% af N 6♣ 13 = +940
  • 25% af S 4 13 = +510

Selvforskyldt?

Som nævnt tidligere kan turneringslederen ikke bare afvise sagen, fordi N-S efter hans mening burde have meldt bedre, når den forkerte forklaring tydeligvis har påvirket meldingerne.

Mange ville justere scoren for Ø-V’s vedkommende, men lade scoren stå ved magt for N-S’s vedkommende. Men dette er også forkert. Vi kan kun gøre dette, hvis N-S har begået en ekstremt alvorlig fejl, som ikke er direkte relateret til uregelmæssigheden, eller hvis N-S har foretaget en satsende handling.

Ingen af delene er der tale om her. Ved en “ekstremt alvorlig fejl” forstås en fejl, som man nærmest fortryder, før man har begået den, fx passer makker ud i et cuebid. En satsende handling kunne fx være, at Nord hoppede direkte fra 4 til 7 (og kontrakten gik ned).

N-S’s forsigtige meldinger har dog indflydelse på afgørelsen, hvis vi vurderer, at de kunne have meldt lige så forsigtigt med korrekt forklaring. Men det er vigtigt, at vi bruger denne oplysning til at foretage en objektiv vurdering og ikke til at “straffe” N-S med.

Lad os igen se på den hypotetiske situation efter en 3♣‑melding fra Nord. Hvis Syd støtter klørfarven, vil N-S automatisk komme i 6♣. Denne vurdering er uafhængig af, hvordan N-S meldte ved bordet.

Hvis Syd i stedet insisterer på sine hjerter, afhænger meget af meldetempoet. Hvis Syd bevarer initiativet, vil N-S oftest komme i slem, fordi Syd har en meget stærk hånd efter 3♣ fra makker. Hvis Syd derimod kræver med hjerter og senere melder 4, er der ganske stor sandsynlighed for, at Nord passer, som han gjorde ved bordet.

Kunstig score?

Reglerne for justeret score tillader, at man kan give kunstig score i stedet for vægtet score, hvis “der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå”. Denne betingelse er opfyldt her – der forekommer ganske vist kun at være 3 mulige resultater, men måderne, de kan fremkomme på, er talrige, og det er svært at vurdere sandsynlighederne for disse.

Alligevel ville jeg ikke overveje kunstig score i dette spil, fordi det betyder +3 imp til N-S i holdkamp, og det er en dårlig afgørelse denne gang. For hvis N-S har spillet slem ved det andet bord, ville “vores” N-S aldrig kunne opnå +3 imp, uden at vi giver en vis procentdel til storeslem, hvilket er et usandsynligt resultat med ♣K ude. Og hvis N-S ved det andet bord har brændt slemmen, er +3 imp alt for lidt i dette spil.

Afsluttende bemærkninger

Denne sag er vanskelig, fordi der både er lovtekniske og vurderingstekniske aspekter, hvor man let kan træde ved siden af.

Lovteknisk er det vigtigt at forstå, hvorfor du ikke må lade scoren stå ved magt for N-S’s vedkommende.

Vurderingsteknisk er sagen vanskelig, fordi der er mange mulige varianter i meldeforløbet, hvis N-S får korrekt forklaring. Denne vurdering kan udføres mindst lige så godt af objektivt indstillede spillere som af dygtige turneringsledere.

De præcise procenter i den vægtede score kan diskuteres, men det vigtige i denne artikel er at diskutere de principper, som turneringslederen anvender i sin vurdering.

Så hvis du mener, at procenterne burde være mere eller mindre favorable for N-S, er det fint – så længe det bunder i en seriøs sandsynlighedsvurdering og ikke i synspunkter som “jeg går altid langt for at beskytte den ikke‐fejlende side” eller “N-S kunne bare have meldt lige så godt, som jeg selv ville have gjort”!