De stakkels heste

De to mest plagede dyr i bridgehistorien er utvivlsomt de stakkels to heste, som så mange gennem tiderne er blevet beskyldt for at spille på. Heller ikke i følgende spil, spillet i en parturnering med 38 borde, fik de lov at blive i den varme stald.

de-stakkels-heste-01
de-stakkels-heste-02

Vests 3♠‑åbning i 3. hånd lagde stort pres på Nord. Stop‐proceduren beskytter Nord ved at give ham 10 sekunders gratis tænkepause, men Nords problem var så akavet, at det snarere tog ham 30 sekunder at tage sig sammen til at passe.

Syd genåbnede 3ut, og Vest troede ikke sine egne øjne: Hvordan i alverden kunne en forhåndspasset have til 3ut, og hvordan kunne Syd tillade sig at melde 3ut efter makkers lange pause? Vest besluttede sig for at give Syd en lærestreg ved at doble, og Nord redoblede i håb om en ren top i kraft af den lange ruderfarve.

Vest spillede ♠10 ud og var ikke begejstret for at se makker kaste af. Syd vandt med ♠B og testede ruderne ved at trække E fulgt af K. Da farven sad 2‑2, kunne Syd trække ♠E, gå over på hjerter og fortsætte med ruder. Vest kunne se, hvor det bar hen, og tilkaldte turneringslederen. Denne noterede sig meldeforløbet, Nords tænkepause (som Nord erkendte sig enig i) samt det foreløbige spilforløb, og bad spillerne spille færdig. Syd viste straks sin hånd og krævede 11 stik, +1800!

Vest tilkaldte turneringslederen igen for at få justeret scoren efter Syds 3ut‑melding, som efter hans mening kun kunne finde sted med hjælp fra Nords tænkepause. Syd forklarede, at 3ut måtte være en fornuftig chance, fordi Nord var markeret med gode kort efter Ø-V’s meldinger. Desuden havde Vest ikke brugt stopskilt, men bare smækket 3♠‑meldingen på bordet.

Er Syds 3ut‑melding lovlig?

Når vi overvejer lovligheden af en melding i forbindelse med ubeføjede oplysninger, skal vi altid stille følgende to spørgsmål:

1. Havde spilleren logiske alternativer?
2. Har de ubeføjede oplysninger gjort det nærliggende at vælge den aktuelle melding frem for et logisk alternativ?

Hvis svaret er ja til begge spørgsmål, er meldingen ulovlig, og ellers er den lovlig.

Er pas et logisk alternativ på Syds kort? Helt klart – Syds sparlængde er værdiløs efter Vests spærremelding, og hånden er kun cirka 3 stik værd i offensiven. At sætte Nord til 6 stik er alt for meget, selv med en sandsynlig åbningshånd.

Gør Nords lange tænkepause 3ut nærliggende? Ja, for nu ved Syd, at Nord har noget ekstra.

Ergo er 3ut ulovlig efter en lang tænkepause fra Nord.

De falske heste

Når Vest først tilkalder turneringslederen, efter at det er åbenlyst, at han er på vej mod et dårligt resultat, høster det ofte kritik blandt spillerkollegerne. Er det rimeligt, at Vest kan spille på to heste ved at vente og se, om han får et godt resultat, og råbe på dommeren ellers?

Lad os se situationen fra den anden side. Syd får et godt resultat, som han ikke ville have fået uden at afgive den ulovlige 3ut‑melding. Er det rimeligt at lade ham drage fordel heraf? Selvfølgelig ikke, og derfor skal vi justere scoren. Syds melding bliver ikke mere lovlig af, at Vest venter med at kalde. Derfor skal afgørelsen være den samme, uanset hvornår turneringslederen tilkaldes.

Udtrykket “at spille på to heste” forbindes ofte med noget negativt, men der er intet som helst forkert ved Vests tilkald. Tværtimod – N-S skal ikke have lov at profitere af Syds ulovlige melding.

Men Vest har doblet med hovedet under armen. Vi vender tilbage til, hvad det skal betyde for afgørelsen.

Det manglende stopskilt

Vest brugte ikke stopskiltet, hvad Syd kritiserede med rette. Dermed har Vest gjort det sværere for Nord at undgå at give ubeføjede oplysninger. Som det er omtalt i artiklen Uregelmæssigheder efter Stop, ville vi ikke regne en pause på 15 sekunder for noget under disse omstændigheder.

Men her var Nords pause så lang, at ingen ved bordet var i tvivl om, at Nord havde et svært problem. Derfor havde Syd brugbare ubeføjede oplysninger, så turneringslederen kan se bort fra, at Vest ikke havde lagt stopskiltet op. Turneringslederen bør dog forklare Vest det uhensigtsmæssige i at lade stopskiltet blive hjemme, når Nord meget vel kunne have et svært meldeproblem.

Den justerede score

Turneringslederen skal basere den justerede score på, hvad der ville være sket, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted. Uregelmæssigheden var ikke Nords lange tænkepause – det er altid tilladt at tænke sig om, når man har noget at tænke over. Uregelmæssigheden var Syds 3ut‑melding frem for det logiske alternativ, pas.

Vi skal altså vurdere, hvad der ville være sket, hvis Syd havde passet. Så ville slutkontrakten være blevet 3♠ udoblet, og den ville sandsynligvis tage 5 eller 6 stik. Turneringslederen vurderede, at 5 stik var en reel mulighed, men at 6 stik var mere sandsynligt, og gav derfor følgende justerede score (set fra N-S’s perspektiv og med angivelse af parturneringspoints med 0 som middel):

  • 1/3 af V 3♠ 5 = +200 ⇒ +16
  • 2/3 af V 3♠ 6 = +150 ⇒ +12

Det vægtede gennemsnit af de to scorer er +13,33 points til N-S, og dermed −13,33 til Ø-V.

De ægte heste

Som beskrevet ovenfor får Vest det bedste af to verdener, når Syd genåbner ulovligt. Enten giver Syds melding bagslag, og det er lige ned i foret for Vest, eller også får Vest det resultat, han ville have fået uden den ulovlige melding.

Her er det nærmest oplagt for Vest, at Syd ikke kan have til sin melding. Følger vi ovenstående princip, kan Vest risikofrit doble – går 3ut bet, bliver det til dobbelt takst, og ellers kan Vest falde tilbage på den justerede score. Dette er det rendyrkede spil på to heste, hvor Vest ikke forsøger at vinde med bridgemæssige midler.

Hvis Vests dobling er bridgemæssigt forståelig, skal han have lov at doble, men her har Vest doblet alene på baggrund af sikkerhedsnettet i form af den justerede score. Når Vest foretager en sådan spekulation uden succes, kender du sikkert til, at Vest kan komme til at hænge på sin dårlige score. Men selvom Vest havde undladt den fjollede dobling, havde Ø-V scoret −660, altså langt dårligere end den justerede score. Vest var derfor ikke skyld i hele ulykken.

Når hele skaden skyldes den spekulative melding, kan vi lade scoren stå ved magt for Ø-V’s vedkommende. Her må vi imidlertid beregne den hypotetiske score for 3ut udoblet – den score, Vest burde have opnået – og 3ut‑RD. Turneringslederen opstillede frekvenstabellerne i de to tilfælde og konstaterede, at −660 ville have givet −28, mens −1800 som forventet ville give en ren bund, −37. Altså kostede Vests dobling 9 points.

Turneringslederen kunne nu give den endelige score på spillet. N-S fik den justerede score, hvilket som nævnt ovenfor betød +13,33 points – resultatet i 3ut er helt uden betydning for dem. Ø-V fik den justerede score minus de 9 points, som Vest selv smed i havet, altså −22,33 points.

Lad mig her advare om, at turneringslederen meget sjældent skal benytte disse principper (som er defineret i lovenes § 12C1e om selvforskyldt skade). Når den ikke‐fejlende side dummer sig “almindeligt”, såsom at misse en chance, vælge en nulvariant, spille et dårligt system eller ligefrem glemme deres system, skal de stadig have den fulde glæde af den justerede score. § 12C1e benyttes kun, når meldingen (eller spilleplanen) helt åbenlyst er ude i hampen, uden at der kræves nogen som helst analyse eller nærmere overvejelse for at indse dette.

Konklusion

Jeg håber, at du efter at have læst denne gennemgang er blevet overbevist om, at det altid er i orden at tilkalde turneringslederen, når modstanderne har tjent på en uregelmæssighed, selvom man måske ikke selv har spillet perfekt. Tvivlsomt spil medfører ikke, at modstanderne kan stikke gevinsten i lommen – selv idiotisk spil gør ikke!

Emnet “selvforskyldt skade” fortjener en artikel for sig selv. Men det er avanceret stof, og du vil sandsynligvis kunne dømme fornuftigt uden nogensinde at bruge § 12C1e.