En læser har sendt følgende spørgsmål: Må den blinde under spillet gøre spilfører opmærksom på, at han har lagt et stik den forkerte vej? Dette og lignende spørgsmål kan du finde svaret på nedenfor.
I denne uge fortsætter vi desuden temaet om tilsvarende meldinger, som er en forudsætning for at dømme korrekt i sager med melding uden for tur eller utilstrækkeligt bud. Definitionen af tilsvarende meldinger er en svær størrelse at håndtere. Derfor fortsætter vi med yderligere en artikel, som kan hjælpe dig med at afgøre, om der er tale om en tilsvarende melding eller ej.
Tre spørgsmål
Her skal vi behandle tre spørgsmål om, hvordan man behandler de afsluttede stik. Du kender sandsynligvis allerede flere af principperne, men kender du dem alle?
Hvor længe har du ret til at …
- Bede om at se sidste stik?
- Se dit eget kort fra foregående stik?
- Påpege, at makker har lagt et kort i den forkerte retning?
Fristen er den samme i alle tre tilfælde, og den udløber, når du eller makker spiller et kort i det efterfølgende stik.
Men der er nogle yderligere betingelser, der skal være opfyldt, og det ser vi på i det følgende.
Må jeg lige se stikket igen?
Det sker hyppigt, at en spiller beder om at se et stik, efter at det er vendt. § 66A fortæller om reglerne for denne situation:
Spilfører og hver af modspillerne kan kræve, at alle kort i stikket vises med billedsiden opad, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik, og at den pågældende endnu ikke har vendt sit eget kort med billedsiden nedad på bordet.
Vi har altså yderligere to betingelser:
Når du har vendt dit eget kort, må du ikke længere bede om at se stikket igen – det ved du sikkert allerede.
Mindre kendt er det måske, at den blinde slet ikke har ret til at se stikket. Det kan ganske vist være relevant for den blinde, fx for at kunne advare makker mod at spille ud fra forkert hånd, men han må følge med, mens kortene stadig har billedsiden opad.
Forestil dig, at en modstander beder om at se stikket, efter at han har vendt sit kort. Måske viser du dit kort, fordi du ikke vil have ry for at være en paragrafrytter. Men det eneste kritisable her er at insistere på, at andre skal vise deres kort, selvom det er for sent.
Hvad var det nu for et kort, jeg spillede?
Det sker også, at en spiller har vendt sit kort og gerne vil se det igen. Her skal vi se på § 66B:
Spilfører og hver af modspillerne må se, men ikke vise, sit eget netop spillede kort, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik.
Her gælder kun den generelle frist, som vi nævnte i indledningen, men vi bemærker, at den blinde heller ikke her har samme rettigheder som de øvrige spillere.
Du har lagt dit kort forkert!
Et stik er afsluttet, og du ser makker lægge kortet i den forkerte retning. Dermed risikerer han at tælle stikkene galt og planlægge resten af spillet forkert. Må du “hjælpe” ham? Her skal vi se på § 65B3:
Alle spillere må gøre opmærksom på et kort, der vender forkert, men kun indtil det første kort fra deres side bliver spillet ud eller til det næste stik. Hvis de gør det senere, kan § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale.
Svaret er ja – alle spillere må påpege en sådan fejl, og altså også den blinde. Bemærk, at du også gerne må påpege, at en modstander har lagt sit kort forkert.
§ 65B3 fremhæver, at det giver makker ubeføjede oplysninger, hvis du gør opmærksom på fejlen, efter at fristen er udløbet. Lad os tage et eksempel:
I spiller holdkamp, og din makker er i 3ut. Han har lagt et af jeres stik til modparten. Desværre opdager du ikke fejlen, før makker spiller ud til næste stik.
Måske i uvidenhed om reglerne påpeger du alligevel fejlen. Den korrekte oplysning om fordelingen af de hidtidige stik er dermed ubeføjet for makker. Han ender i en position, hvor en knibning giver et overstik, hvis den går godt, men kan koste kontrakten, hvis den går galt.
Nu bør han tage sit sidste topstik og notere vundet kontrakt. Men uden din indgriben ville han have troet, at han behøvede to stik for at vinde sin kontrakt. Dermed bliver den risikable knibning et logisk alternativ, og reglerne om ubeføjede oplysninger tvinger ham til at tage knibningen.
En eventuel nedgang vil være fortjent – men hvis knibningen lykkes, får I et heldigt overstik! Tager makker sit topstik i stedet for at knibe, justerer turneringslederen scoren til nedgang, hvis knibningen var gået galt, men sad honnøren i plads, giver turneringslederen ikke din makker det overstik, han skulle have taget.
Også hvis du påpeger et forkert placeret kort hos en modstander efter fristen, kan det skabe ubeføjede oplysninger for makker. Hvem ved, om han overhovedet holder øje med stikkene.
Konklusion
Reglerne om, hvem der må se kort fra afsluttede stik samt påpege forkert placerede kort, og hvor længe de må gøre det, er ikke svære at huske, når man først har hørt dem:
Så længe en spiller eller dennes makker ikke har spillet et kort i det efterfølgende stik, har en spiller ret til følgende:
- At påpege et forkert placeret kort. Gælder også den blinde.
- At få vist det foregående stik, hvis han ikke har vendt sit eget kort – dog ikke den blinde.
- At se sit eget kort – dog ikke den blinde.