Dagens spil, der stammer fra en holdkamp med skærme, startede med et nemt meldeproblem for Vest:
2ut var den åbenlyse melding med dobbelthold i fjendens farve, især når Ø-V spillede store sanser.
Næste melderunde udviklede sig imidlertid uventet:
Inden sin 4♥‑melding forklarede Syd, at han havde glemt, at Nords 2♦ viste 5‑5 i major. For Vest betød dette, at makkers 2♥ ikke var naturlig, som han først havde antaget, men viste en kravhånd med ruder.
Vest forlod bordet og opsøgte turneringslederen. Han forklarede problemstillingen og sagde, at han ikke længere kunne vise sin støttehånd tilfredsstillende, fordi han ville have støttet i foregående runde, hvis han havde haft den korrekte forklaring fra starten.
Turneringslederen forklarede, at meldingerne ikke kunne gå tilbage, men at Vest måtte melde bedst muligt i den givne situation. Hvis det efter spillet viste sig, at Ø-V var skadet af, at Vest ikke havde den korrekte forklaring til rådighed i forbindelse med 2ut‑meldingen, ville scoren blive justeret.
Da makker havde krævet til game, og Vest havde en temmelig god offensiv hånd, valgte han at passe, hvorefter det næste problem ventede:
Vest forlod igen bordet og beklagede sig til turneringslederen. Syds oprindelige forklaring havde reelt gjort spillet uspilleligt, fordi Vest ikke havde kunnet støtte ruder i 2. melderunde, og Vest foreslog derfor, at spillet blev annulleret.
Turneringslederen gentog imidlertid, at der ikke var andet at gøre end at forsøge at få det bedste ud af situationen – hvis Ø-V var skadet af fejlen, ville scoren blive justeret.
Vest gik noget opgivende tilbage til bordet. Han passede igen, da han fremdeles havde gode offensive værdier, og meldeforløbet blev afsluttet således:
Det var svært at regne ud, hvad der præcis var foregået. Hele fordelingen så således ud:
Da det hele var overstået, var N-S gået 6 doblede zonebeter til −1700, og Vest havde ikke længere brug for at tale med turneringslederen!
Som det fremgår, havde Nord også glemt systemet! Men de store problemer for N-S opstod først, da Syd kom i tanke om systemet.
Set fra et lovmæssigt synspunkt er pointen, at turneringslederen ikke må annullere spillet, men at spillerne er nødt til at fortsætte spillet, når der “bare” er afgivet en forkert forklaring. Enten viser det sig, at den ikke‐fejlende side slet ikke er skadet af fejlen – det var unægtelig tilfældet her – eller også må turneringslederen justere scoren efter spillet, baseret på hvad der ville være sket, hvis der i stedet havde været givet korrekt forklaring.