I dagens spil forsøgte spillerne efter bedste evne at rydde op efter en manglende alert.
Før udspillet spørger Øst om betydningen af Nords 2♦‑melding, da Syds pas er kommet bag på ham, og han får svaret “mindst 4‑farve, 0‑9 HP”.
Øst spørger, om meldingen så ikke skulle have været alertet, og Syd medgiver dette (det viste sig siden, at Nord havde glemt, at han skulle have redoblet for at vise 10+).
Øst siger nu, at han gerne vil melde om pga. den manglende alert. Syd accepterer dette, og Øst ændrer meldingen til 2♥.
Da jeg fik tilsendt dette problem, ønskede man at få at vide, om 2♥ dermed var slutkontrakten, da meldeforløbet jo var slut, eller om de øvrige spillere måtte melde igen.
Det er noget, der af og til går galt på klubplan, men svaret er let: Når Øst ændrer sin melding, bliver hans pas og efterfølgende meldinger annulleret.
Derfor er meldeforløbet ikke slut alligevel, men fortsætter som normalt efter Østs 2♥.
Det dømte spillerne heldigvis også ved bordet, når de nu ikke fik tilkaldt turneringslederen. Meldeforløbet fortsatte således:
Syd vandt 10 stik; +180.
Sagen indeholder dog flere problemer end bare det spørgsmål, som jeg blev stillet.
Må Øst ændre sin melding?
Når en spiller ønsker at ændre en melding, fordi han har fået forkert forklaring, må dette kun ske, såfremt der er tale om den ikke‐fejlende sides seneste melding.
I dette tilfælde ville det altså kun være Vest, der potientielt ville kunne få lov at ændre sin afsluttende pas.
Det betyder dog ikke, at Øst må finde sig i situationen. Hvis turneringslederen efter spillet vurderer, at Øst er skadet af den forkerte forklaring, justeres scoren.
Reglerne er sådan, fordi det ofte vil være uoverskueligt at redde situationen, når Øst har hørt yderligere en melding fra makker.
Og når Øst ikke har lov at ændre sin melding og alligevel siger, at han ønsker at gøre dette, er det faktisk en ubeføjet oplysning for makker.
Disse problemer kunne være undgået, hvis spillerne havde tilkaldt turneringslederen i stedet for at dømme selv – og faktisk forlanger reglerne, at den fejlende side gør dette.
Skal spillernes afgørelse stå ved magt?
Det er ikke klart, om turneringslederen skal lade scoren stå ved magt, når den skyldtes spillernes forkerte afgørelse.
En korrekt afgørelse havde ført til, at Nord havde spillet 2♦ med 10 eller 11 stik. Øst er således skadet af, at han fik lov at melde om. En naturlig reaktion ville være at sige, at han selv var ude om det.
Jeg ville dog anvende § 11A:
Retten til at få en uregelmæssighed berigtiget kan mistes, hvis en spiller fra den ikke‐fejlende side foretager sig noget som helst, før vedkommende tilkalder turneringslederen. Hvis den ene side har haft fordel af, at en modstander i uvidenhed om de relevante lovbestemmelser foretog sig noget efter uregelmæssigheden, fjerner turneringslederen den opnåede fordel ved at justere scoren, men kun for denne side; modstanderne beholder den score, som blev opnået ved bordet.
Øst har meldt 2♥ i uvidenhed om, at reglerne beskyttede ham i form af muligheden for at få justeret score, hvis han var skadet af den forkerte forklaring. N-S har fået en fordel heraf, fordi de scorede +180 i stedet for +130 eller +150.
§ 11A fortæller nu, at Ø-V må leve med resultatet ved bordet, mens scoren for N-S’s vedkommende justeres til en passende vægtning mellem 2♦ med enten 10 eller 11 stik (i praksis ser 11 stik mest sandsynligt ud). Der bliver altså tale om en ubalanceret score, og i en parturnering vil scorerne for de to par normalt give mindre end 100% tilsammen.
Nord har ubeføjede oplysninger
Nord har den ubeføjede oplysning, at Syd opfatter 2♦ som visende 0‑9 HP.
Det er muligt, at Nords 2ut‑melding er afgivet under indflydelse af Syds forklaring – han har jo mere, end han i Syds øjne kan have.
Men 2♥ ville være gået 3‑4 zonebeter. Ø-V er således ikke skadet af, at Nord meldte 2ut, og dermed er det uden betydning, om 2ut er lovlig eller ej.