Ét forsøg

Når man begår et fejlgreb – fx hvis man vil melde 1ut, men får 2♣‑skiltet med op – sikrer lovene, at man får lov at melde det, man havde planlagt.

Til gengæld får man kun ét forsøg til at vælge sin melding. Her er et eksempel, hvor Syd fortrød sin melding, allerede inden meldingskortet blev lagt på bordet.


Syd vil doble styrkevisende, fordi han går ud fra, at 2 er Ekrens (begge major). Mens doblerskiltet stadig befinder sig i luften, kommer han tilfældigt til se på modstandernes systemkort. Heraf fremgår det, at 2 er Multi.

Nu fortryder Syd sin dobling, for N-S spiller Voigts forsvar mod Multi, og her viser en dobling hjerterfarve! Syd sætter doblerskiltet tilbage i meldekassen og melder i stedet 2♠, som ifølge parrets aftaler viser mindst 5‑4 i minor. Syd har kun 4‑4, men det er en lille løgn sammenlignet med doblingen.

Ø-V tilkalder turneringslederen – hvad nu?

Meldingen er afgivet

Som du ved fra artiklen Ændring af melding, har Syd afgivet meldingen, allerede når meldingskortet har forladt meldekassen. Derfor skal Syd regnes for at have doblet og derefter at have ændret sin melding til 2♠.

Der er tale om en tilsigtet melding og ikke et fejlgreb, for Syd ønskede jo virkelig at doble. Ønsket varede ikke særlig længe, men det er uden betydning – Syd har doblet!

Derefter har Syd ændret sin tilsigtede melding. Det er ikke tilladt, og tilfældet er håndteret af § 25B i lovene som gennemgået i den artikel, som linket ovenfor fører til.

Lad os se, hvordan reglerne fungerer i dette spil.

Vest må vælge

Først og fremmest må Vest vælge, hvilken af Syds to meldinger der skal stå ved magt. Vest kan altså frit vælge, om Syds dobling skal stå ved magt, eller om Syd skal have lov at ændre meldingen til 2♠.

Oplysningerne fra den melding, der ikke står ved magt, vil være ubeføjede for Nord. Vælger Vest doblingen, vil Nord med den fine støtte til makkers forventede farve være tvunget til at springe til 4 for ikke at udnytte de ubeføjede oplysninger. Det vil Øst næppe være ked af.

Uanset hvilken af de to meldinger, Vest vælger, vil der være udspilsbegrænsninger mod Nord (den fejlendes makker), hvis N-S kommer i modspil.

Lad os sige, at Vest vælger doblingen og herefter bliver spilfører i 2‑D. Selvom Syd havde andre planer, viste doblingen hjerter, og derfor kan Vest vælge én af sidefarverne og forbyde udspil i denne.

At der er ubeføjede oplysninger til makker, og at der desuden vil være udspilsbegrænsninger i eventuelt modspil, burde være nok til at få folk til at forstå, at det ikke er en god ide at ændre en tilsigtet melding!

Husk i øvrigt, at der aldrig indgår tvungen pas i afgørelsen, når det drejer sig om ændring af en tilsigtet melding.

Tilsvarende melding?

Syd mente, at der ikke skulle være nogen begrænsninger efter 2♠‑meldingen, fordi denne var en tilsvarende melding – doblingen var styrkevisende, mens 2♠ var styrkevisende og viste begge minor, altså en mere præcis betydning end den oprindelige melding.

Men sådan må vi ikke regne, for oplysningen om, at Syd havde noget andet i tankerne med doblingen end at vise en hjerterfarve, er ubeføjet for Nord. Derfor skal vi udelukkende tage udgangspunkt i, hvad meldingerne viser i systemet.

Doblingen viste hjerter, og 2♠ viste begge minor, og det er klart, at 2♠ absolut ikke er en tilsvarende melding. Og sådan er det generelt ved ændring af en tilsigtet melding – betydningen af to forskellige lovlige meldinger udelukker generelt hinanden, og det er grunden til, at § 25B om ændring af melding slet ikke omtaler tilsvarende meldinger.

Vest accepterer ændringen

Ved bordet valgte Vest at acceptere ændringen. Måske var han bange for at komme til at spille en doblet kontrakt, hvis han lod Syds dobling stå ved magt.

Det betød, at N-S slap stort set uskadt fra Syds udskejelser. Nord havde ubeføjede oplysninger fra Syds dobling, men disse betød ikke det store, og Nord kunne springe til 3ut, som vandt.

Er det rimeligt? Denne overvejelse er ikke anderledes end ved en melding uden for tur – næste hånd kan acceptere meldingen eller lade være. Her valgte Vest at acceptere ændringen, men det havde været smartere at forlange, at doblingen skulle stå ved magt.

Normalt vil det være bedst at kræve, at den oprindelige melding skal stå ved magt. Når meldingen forsøges ændret, er det udtryk for, at den første melding var en fejl. Det er allerede en fordel, og som eksemplet viser, vil de ubeføjede oplysninger sandsynligvis genere modstanderne mest, hvis man kræver ændringen annulleret.