Et risikabelt åbningsudspil

I denne uge afslutter vi minitemaet om spil af kort fra bordet. Noget af det sværeste at vurdere for en turneringsleder er, om spilfører har gjort sig skyldig i en fortalelse eller en tanketorsk, når han beder om at ændre sit ud‑ eller tilspil fra bordet.

Hvordan turneringslederen skal behandle situationen, kan du læse i artiklen Ændring af spillet kort fra bordet.

Glemt system ved spil med skærme

Følgende spil fra 2. division gav turneringslederne hovedbrud:


Inden Syd skulle spille ud, spurgte han Vest om meldingernes betydning (Syd og Vest sad på samme side af skærmen). Vest forklarede, at 2ut var mindst inviterende, men at han havde glemt svarmeldingerne!

Når der spilles med skærme, kan det være fristende at spørge spilleren på den anden side af skærmen for at få den rette forklaring. Men dette er ikke tilladt – ikke engang når en spiller har glemt sit system (uden skærme ville Ø-V være forpligtet til at give Syd den rette forklaring inden udspillet).

Syd kunne derfor ikke få hjælp til udspillet, men han var dog så heldig, at kontrakten ville gå bet forholdsvis let, hvis han bare ikke trak E i det blinde udspil.

Men Syd trak E! Herefter havde Øst 9 stik ved hjælp af hjerterknibningen, og Syd kaldte forståeligt nok på turneringslederen.

Skadet af forkert forklaring

Syds udspil af E er mildest talt usædvanligt, men med korrekt forklaring ved han, at Øst er nogenlunde polstret i hjerter, og derfor kan vi tilskrive udspillet forklaringen.

Med korrekt forklaring spiller Syd sandsynligvis en af minorfarverne ud. Med ruder ud er der chance for 2 beter, mens der med klør ud sandsynligvis bliver præcis 8 stik. Turneringslederen gav en vægtet score med 50% for 8 stik og 50% for 7 stik.

Procenterne kan selvfølgelig diskuteres, men det mest interessante ved spillet er spørgsmål om, hvorvidt Syd har “spillet på to heste”. Det ser gratis ud at trække E – hvis det slår fejl, kan han jo kalde på turneringslederen, da han åbenlyst ikke har fået en fyldestgørende forklaring.

Skal Syd beholde scoren?

Når vi overvejer at lade den ikke‐fejlende side beholde deres score, skal vi se på § 12C1e:

Efter at uregelmæssigheden fandt sted, kan den ikke‐fejlende side have bidraget til sin egen skade enten ved en særdeles alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) eller ved en satsende handling, hvor man kunne håbe på at få kompensation ved en berigtigelse, hvis handlingen viste sig ikke at være vellykket. Når dette er tilfældet, gælder følgende:
i. Den fejlende side tildeles den score, som den ville have fået tildelt som følge af berigtigelsen af lovbruddet.
ii. Den ikke‐fejlende side får ikke kompensation for den del af skaden, som er selvforskyldt.

Punkt (i) siger, at vi skal justere scoren som normalt for den fejlende side – det skete med den vægtede score, som turneringslederen valgte.

Punkt (ii) er det, som populært kaldes at lade scoren stå ved magt for den ikke‐fejlende side. Her skal man dog huske at tage højde for, at det måske ikke er hele skaden, der er selvforskyldt. Det er det her – hvis Syd ikke havde spillet E ud, havde han stået i omtrent samme situation som med korrekt forklaring – valg mellem minorfarverne.

Det er nærliggende at lade scoren stå ved magt for N-S’s side med den begrundelse, at udspillet af E er et sats, og Syd har grund til at håbe på justeret score, hvis udspillet skulle slå fejl.

Men prøv at betragte Syds udspilsproblem. Med de forklaringer, han har fået, er det i sandhed et udspil i det blinde. Udspil fra en tynd 4‑farve er ikke særlig attraktivt og kan uden videre forære et vitalt stik, mens udspillet af E giver forskellige chancer. Måske rammer man makker med 5‑farve, og ellers kan man måske stadig nå at sætte kontrakten ved at finde det rigtige skift.

Udspillet er således ikke helt ude i hampen, og Syd ved jo heller ikke, om den korrekte forklaring er af en karakter, der gør, at han kan betegne sig som skadet af den manglende forklaring. Derfor lod turneringslederen den vægtede score gælde for begge sider.