Når der spilles med skærme, foreskriver reglerne, at alle forklaringer afgives skriftligt. Det sker langtfra altid, men det er ikke noget problem, så længe spillerne forstår hinanden.
Men i denne uges spil gik det galt:
Inden åbningsudspillet bad Vest om en forklaring af 2♠, og Syd skrev “5-farve, inviterende”.
For en sikkerheds skyld spurgte Vest mundtligt, om der også var 4‑farve i hjerter hos Nord. Syd opfattede det imidlertid som et spørgsmål om, hvorvidt der kunne være 4‑farve i hjerter, så hun svarede ja.
Med en formodet 4‑farve i hjerter på bordet valgte Vest at spille klør ud. Syd trak alle sine sparstik og kneb i ruder, hvorefter Vest skiftede til hjerter. Det gav 11 stik til Syd.
Turneringslederen tilkaldes
Vest tilkaldte turneringslederen efter spillet på grund af den forkerte forklaring, hvorefter det stod klart, at Syd og Vest simpelthen havde misforstået hinanden.
Men hvem skal vi give skylden, når spillerne var enige om at kommunikere mundtligt? På den ene side har Syd givet en forkert oplysning, og på den anden side kunne Vest bare have bedt om en skriftlig forklaring.
Løsningen er beskrevet i § 125F5 i DBf’s Spillerhåndbog:
Hvis en misforståelse opstår mellem spillerne, fordi kommunikationen foregår på anden måde end skriftlig, og en spiller handler på grundlag af, hvad spilleren fejlagtigt har opfattet, skal turneringslederen dømme, at handlingen er sket på grundlag af egen misforståelse (§ 21A).
Og da § 21A siger, at der ikke sker nogen berigtigelse, når en spiller handler på grundlag af egen misforståelse, skal scoren stå ved magt.
Moralen er klar: Få det skriftligt!