Fejlgreb, som ikke rettes

I denne uge afslutter vi efterårets tema, som har handlet om de paragraffer, der er relateret til begrebet “tilsvarende melding”.

Der har undervejs i artiklerne været flere eksempler, hvor en spiller har afgivet en tilsvarende melding og derved givet makker brugbare oplysninger. Når dette sker, er oplysningerne beføjede for den fejlendes makker, og det kan give den fejlende side en urimelig fordel, når modstanderne er skadet efter en tilsvarende melding.

Årets sidste spileksempel stammer fra en klubaften, hvor en spiller spørger, hvad der skal ske, hvis man bliver skadet af, at en modstander begår et fejlgreb, der ikke rettes.


Vest greb forkert i meldekassen og meldte 2 i stedet for 1. Han blev straks klar over fejlen, da makker alertede og forklarede det som begge major. Men han var usikker på, om han måtte rette meldingen på dette tidspunkt, så han lod som ingenting.

Der er to vigtige principper om fejlgreb, der skal anvendes her.

Det første princip er, at en utilsigtet melding må rettes, så længe makker ikke har meldt efterfølgende (§ 25A1). Det er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt meldingskortet er sluppet – fristen for at rette et fejlgreb er meget længere.

Det andet princip er, at selvom makkers alerter og forklaringer er ubeføjede oplysninger, må disse oplysninger gerne bruges til at opdage et fejlgreb (§ 25A3).

Er der tale om et fejlgreb?

Når en spiller ikke opdager fejlen med det samme, kan der ofte opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om et fejlgreb.

I vores tilfælde kunne der være tale om, at Vest faktisk ønskede at vise sin hånd som en svag 2‑åbning. Med et es og to konger samt en hullet ruderfarve er det dog mindre sandsynligt.

Denne gang vil der være en klar indikation af, hvad Vest havde tænkt sig: 2 var jo en springmelding, så hvis Vest har lagt et stopskilt op først, er det åbenlyst, at hensigten var at åbne 2, og så vil der ikke være tale om et fejlgreb – meldingen kan ikke ændres.

Ellers er det sandsynligt, at Vest faktisk ønskede at åbne 1, og at 2 derfor var et fejlgreb.

Når et fejlgreb ikke rettes

Det havde altså været korrekt af Vest at rette sit fejlgreb. Men det gjorde han ikke!

Nu skete noget uventet for Vest, nemlig at Syd meldte 3, efter at Øst havde præfereret.

De fleste ville have konkurreret videre som Øst, og mange ville sikkert have drevet meldingerne til 4‑trinet hurtigst muligt, men denne Øst var en forsigtig spiller. Og det gav pote, da 3 naturligvis var chanceløs og måtte 3 ned.

Skulle Vest ikke have rettet sit fejlgreb, når han blev opmærksom på det?

Der er ingen tvivl om, at det i det lange løb ville være klogt for Vest at rette sin melding. Men det er ikke noget, Vest har pligt til at gøre. Vi kan således ikke justere scoren på dette grundlag.

Årsagen til resultatet var, at Syd ikke havde fået korrekte oplysninger om, hvad Vest havde. Men det er en del af spillet, når Syd har fået en korrekt oplysning om, hvad Ø-V har aftalt om meldingerne.

Normalt ville Ø-V være kommet galt af sted efter Vests fejl, men denne gang var de heldige og fik et godt resultat. Og det kan vi ikke lave om på, når de på ingen måde foretog sig noget ulovligt, fortjent eller ej.

Juleferie

Hermed går bridgeregler.dk på juleferie for i år. Alle læsere ønskes en god jul og et godt nytår! Vi er tilbage med mere lovstof fredag den 19. januar 2018.