Nu findes bridgeregler.dk også på spansk! Allan Jørgensen har oprettet reglasdebridge.es, hvor han løbende vil oversætte de artikler, du finder på bridgeregler.dk. Dermed kan spansktalende bridgespillere også læse om bridgereglerne ugentligt.
Må man spørge en modstander om betydningen af dennes egen melding, hvis man er skeptisk over for den forklaring, som modstanderens makker har givet?
Det skal vi se på i følgende spil, hvor København‐konventionen som så ofte før blev misforstået af den ene spiller i makkerparret:
Syd havde en fin offensiv hånd med 11 kort i de sorte farver og meldte 3♦ for at vise sine farver. Men det var den forkerte melding, og det blev Syd hurtigt klar over, da Nord på Vests forespørgsel forklarede det som begge major.
Vest var ikke overbevist om, at Nords forklaring var korrekt, og han foreslog, at Nord forlod bordet, så Syd kunne forklare meldingen.
Skal Syd forklare sin melding?
Det er fristende at lade Syd forklare sin melding selv for at undgå problemer med forkert forklaring. Men det er problematisk, fordi Vest får en uretmæssig fordel ved at høre begge spilleres opfattelse af meldingen.
Det relevante lovcitat findes i § 20F1:
Svaret bør gives af makkeren til den spiller, som afgav den melding, der spørges om, medmindre turneringslederen giver andre anvisninger.
Det løser kun problemet halvt for os. Vest må åbenbart tilkalde turneringslederen, hvis han vil have en forklaring fra Syd. Men hvad er kriteriet for, om turneringslederen skal “give andre anvisninger” og bede Syd forklare sin egen melding?
Det fremgår af et mødereferat fra WBF’s lovkommission, at turneringslederen kun skal gøre dette, hvis Nord siger noget i retning af “vi har en aftale, men jeg har glemt den”. I dette tilfælde sender turneringslederen Nord midlertidigt væk fra bordet, så Syd kan forklare meldingen.
Hvis Nord derimod siger “vi har ikke aftalt det” eller “det er ikke entydigt ud fra vores aftaler, om det er A eller B”, kan Vest ikke få yderligere forklaringer fra Syd. I dette tilfælde har Vest fået en gyldig forklaring om N-S’s makkeraftaler fra Nord, også selvom den ikke giver et billede af Syds hånd. Nords forklaring kan meget vel være korrekt, og så har Vest ikke krav på mere.
Uanset om Vest får en forklaring a la “ikke aftalt”, eller om Vest som i dagens spil bare ikke tror på Nords konkrete forklaring, må Vest således ikke bede Syd verificere forklaringen, og han må slet ikke bede Syd fortælle, hvad han har ment sin melding som.
Hvis Nords forklaring er forkert, skal Syd naturligvis rette Nords forklaring efter meldeforløbets afslutning, hvis N-S køber spillet – ellers efter spillets afslutning – og hvis Ø-V er skadet af en forkert forklaring, skal scoren justeres.
Ubeføjede oplysninger
Det havde ikke hjulpet at lade Vest høre Syds forklaring. Efter at have hørt Nords forklaring blev Syd klar over, at han havde meldt forkert, og Syd ville derfor også have forklaret 3♦ som mindst 5‑5 i major! Syd skal jo ikke forklare, hvad han troede, da han meldte, men hvad N-S’s makkeraftaler faktisk er (læs evt. mere om dette princip i artiklen Forkert forklaring og ubeføjede oplysninger).
Men i meldingerne er Nords forklaring naturligvis ubeføjet for Syd. Meldeforløbet fortsatte aktuelt således:
5♣‑D vandt problemfrit efter et par spartrumfninger, men Vest var stadig ikke tilfreds. Kunne Syd tillade sig at tage ud efter at have hørt Nords forklaring?
Havde det ikke været for Nords forhåndspas, ville det være aldeles forbudt for Syd at tage 4♥ ud. Uden Nords forklaring må Syd antage, at Nord har en god langfarve i hjerter, der ikke kræver hjælp, og det ligger lige for at passe. De ubeføjede oplysninger fra Nords uventede forklaring hjælper i den grad Syd til at tage ud, og enhver med kendskab til reglerne om ubeføjede oplysninger må indse, at Syd er nødt til at passe.
Men Nord har næppe overset en fed hjerterfarve i 1. hånd. Derfor kan Syd på basis af meldeforløbet alene sandsynligvis regne ud, at 4♥ ikke er baseret på en langfarve.
Det lyder overbevisende, men når folk ikke har fået nogen ubeføjede oplysninger, skal der efter min erfaring skal der ikke meget til, før nogle af dem vil gå ud fra, at makker har opfattet deres melding korrekt. Det vil give et logisk alternativ til en redning, og i så fald gør de ubeføjede oplysninger det ulovligt at redde meldemisforståelsen. Det forhåndenværende problem synes at være et grænsetilfælde. Jeg tror, at langt de fleste vil tage ud, så jeg ville lade scoren stå ved magt, men det er bestemt ikke en oplagt afgørelse.
Konklusion
Den vigtigste pointe i dagens artikel er, at man ikke må bede en modstander forklare sin egen melding, når det drejer sig om at verificere makkerens forklaring. Det kan kun tillades, hvis makkeren giver udtryk for, at der findes en aftale, men at denne desværre er glemt i farten.