De fleste sager med etableret kulørsvigt er lette at dømme. Hvis stikket med kulørsvigten tages på den hånd, hvor kulørsvigten begås, overføres 2 stik, ellers 1 stik. Dog kan der kun overføres stik, der blev vundet fra og med det stik, hvor kulørsvigten blev begået. Alt dette fremgår af § 64A i lovene.
I praksis forekommer overførsel af 2 stik kun, når man trumfer sig til et stik, hvor man kunne have bekendt. Hvis spilfører vinder på bordet og samtidig svigter kulør på hånden, overføres kun 1 stik – stikket er jo ikke vundet på den hånd, hvor kulørsvigten blev begået.
I dagens eksempel, der stammer fra en stor parturnering, begik Øst kulørsvigt to gange i spilførers farve, og det komplicerede sagen:
Syd er spilfører i 3ut med hjerterudspil. Han vinder første stik på bordet og går i gang med klørfarven. Øst svigter kulør to gange og kommer uventet ind på ♣9, hvorefter modspillet tager deres 4 hjerterstik – én ned.
Vi skal se, hvordan fire forskellige turneringsledere håndterer sagen – lad os kalde dem Anders, Børge, Carl og Daniel.
Overførsel af stik
Anders slår fast, at der skal overføres ét stik til spilfører, og derfor noterer han Syd for 9 stik. Selvom Øst har svigtet kulør to gange, skal der jf. § 64B2 kun overføres ét stik, da begge kulørsvigt var i samme farve, klør.
Syd protesterer straks og siger, at han jo har 10 topstik. Heldigvis har vi tre turneringsledere mere at gøre godt med.
Justeret score
Børge kender til § 64C, der siger, at turneringslederen skal justere scoren, hvis overførslen af stik ikke er tilstrækkelig til at holde den ikke‐fejlende side skadesløs.
Hvis Øst ikke havde svigtet kulør, havde Syd taget 10 eller 11 stik afhængigt af begivenhederne i spar. Børge giver 11 stik til Syd, for som han siger, skal al tvivl komme N-S til gode.
Det er Carl imidlertid ikke enig med ham i. Når scoren justeres, og der er tvivl om resultatet, skal man som udgangspunkt give en vægtet score og ikke bare give den ikke‐fejlende side alt, hvad der kunne have tilfaldt dem ved bordet.
Det er vanskeligt at vurdere de præcise sandsynligheder for hhv. 10 og 11 stik, så Carl vælger at kigge i resultaterne og se, hvordan de Syd‐spillere, der fik hjerter ud mod 3ut, har klaret sig. Denne metode er lige så god som enhver anden i denne situation.
Det viser sig, at 31 tog 11 stik, 19 tog 10 stik, og 2 nøjedes med 9 stik. Omsat direkte til procenter giver det 60, 36 og 4. Carl runder lidt op til fordel for den ikke‐fejlende side og giver 70% til 11 stik og 30% til 10 stik.
Gentagen kulørsvigt
Carl synes, at det er en interessant sag, og han fortæller om den til Daniel for at høre hans mening. Han vil også gerne være sikker på, at han ikke skal overføre et stik til Syd, når han justerer scoren.
Daniel bekræfter: “Det er et klassisk eksempel. Når Vest svigter kulør og tjener på sin kulørsvigt, selv når det overførte stik medregnes, skal du give justeret score i stedet for at overføre et stik. Den justerede score skal svare til det resultat, der sandsynligvis var fremkommet uden kulørsvigt. Så det er korrekt, at du ikke skal give et stik oveni.”
Carl: “OK, det var nu Øst, der fik hold i farven – sjovt at man kan få hold på ♣9x, ikke? Nå, men tak for hjælpen!”
Nu siger Daniel: “Hov, så må Øst jo have svigtet kulør to gange. Lad os lige se på sagen igen.”
Daniel ræsonnerer, at hvis Øst kun havde svigtet kulør én gang og havde bekendt med ♣9 til tredje runde klør, ville Syd have taget 10 eller 11 stik. Uanset om resultatet var blevet 10 eller 11 stik, ville turneringslederen derefter overføre et stik til Syd pga. den første kulørsvigt, og dermed ville Syd blive noteret for enten 11 eller 12 stik.
Derfor giver Daniel følgende justerede score:
- 70% af S 3ut 12 = +490
- 30% af S 3ut 11 = +460
Dette princip sikrer, at Øst ikke forbedrer sit resultat ved at svigte kulør to gange i stedet for én, og det er fremhævet i lovenes § 64C2a.
Bemærk, at det kun er muligt at kombinere overførsel af stik med justeret score for kulørsvigt, når der er tale om gentagen kulørsvigt. Og det er ikke noget, man kan gøre på rygraden – turneringslederen er nødt til at overveje nøje, hvad det endelige resultat ville have været, hvis der var blevet bekendt tidligere.