I denne uge skal vi se på et hyppigt forekommende fænomen – en spiller glemmer en af de konventioner, parret spiller med, og det vildleder modparten.
Efter Vests 2♦‑indmelding spurgte Nord om betydningen og fik forklaringen “begge major”. Herefter sprang Nord til 3ut – majorholdene fejlede ikke noget!
Men Vest forklarede inden sit åbningsudspil, at forklaringen var forkert – 2♦ viste enten ruderfarve eller begge major. Herefter spillede han ♦D ud. Syd tog ♦K og sine 6 topstik, og kontrakten gik to ned.
Her var hele to lovbrud!
- Turneringslederen fandt frem til, at Vests forklaring var i overensstemmelse med Ø-V’s aftaler, og dermed var Østs forklaring forkert.
- Da Vest var i modspil, måtte han ikke rette makkers forklaring før spillets afslutning.
Vi diskuterer disse hver for sig nedenfor.
Skadet af forkert forklaring
Du ville måske have doblet på Nords kort i stedet for at melde 3ut. Men det er ikke en grund til at lade scoren stå ved magt! Vi skal først og fremmest vurdere, om forklaringen har påvirket meldingerne.
Ud fra den aktuelle forklaring kunne Vest sagtens have begge major, og på den baggrund kan vi forstå 3ut‑meldingen. Men med korrekt forklaring havde Nord nok gættet, at Vest havde ruder, hvorefter et hop til 3ut havde været utænkeligt.
Som forklaret i artiklen Skadet af forkert forklaring skal turneringslederen vurdere, hvad der ville være sket, hvis N-S havde fået korrekt forklaring. Nords hånd må være god nok til at kræve til game over for 15‑17 jævne, så på den ene eller anden måde var N-S nok endt i 4♥ eller 4♠. Øst ville næppe kunne undgå at vågne op i modspillet og spille ruder før eller siden, så begge disse kontrakter tager præcis 10 stik, uanset hvem der er spilfører.
Derfor justerede turneringslederen korrekt scoren til +620 til N-S. Hvis resultatet med korrekt forklaring var mindre oplagt, ville en vægtet score være på sin plads.
Flere overvejelser
Mange vil være tilbøjelige til at lade Nords 3ut “koste noget”, fordi de aldrig ville have meldt det selv. Men vi kan umuligt kalde 3ut for en ekstremt alvorlig fejl, og det er heller ikke et sats, der er begrundet i en forventning om at få justeret score bagefter. Derfor skal vi give samme score til begge sider – det skal man stort set altid i sager med en fejlende og en ikke‐fejlende side.
Den anden mulighed for at lade 3ut‑meldingen koste er, hvis den indikerer, at N-S ville have sværere ved at nå den rigtige kontrakt end andre par i samme situation. I så fald kunne vi give en vægtet score. Men det er der ingen grund til at tro her. Derfor er turneringslederens afgørelse korrekt.
Men hvad med Ø-V? Hvis Nord havde doblet, kunne de meget vel være endt i 2♠‑D til −1100. Har de ikke fortjent at få denne score? Jo, nok har de fortjent det, men sådan kan vi ikke dømme! Vi skal helt enkelt vurdere, hvad vi tror der ville være sket med korrekt forklaring. Der er ingen grund til at tro, at Nord ville have fundet en dobling frem i stedet for 3ut, hvis han havde fået fortalt, at Vest kunne have en ruderfarve.
Hvornår skal forklaringen rettes?
Det kan ikke repeteres tit nok, hvornår man skal rette en forkert forklaring:
- Egen forkerte forklaring kan rettes når som helst, og skal rettes senest ved meldeforløbets afslutning.
- Makkers forkerte forklaring skal rettes efter den afsluttende pas, når man selv køber spillet, men først efter spillets afslutning, når man kommer i modspil.
Hvis du tænker over baggrunden, er det ikke svært at forstå reglerne. Hovedideen er at minimere de ubeføjede oplysninger til makker.
Derfor er det aldrig et problem at rette egen forklaring – her er det kun de ubeføjede oplysninger fra den forkerte forklaring, der er et problem, og den skade er jo sket. Dog er det tilladt at vente med at rette forklaringen, til meldeforløbet er slut, fordi man ikke er forpligtet til at afsløre en meldemisforståelse over for modstanderne, før meldefoløbet er slut. Til gengæld risikerer man at forøge effekten af de ubeføjede oplysninger eller af den forkerte forklaring. Det er op til spilleren selv at vurdere.
Når man retter makkers forklaring, giver man ham ubeføjede oplysninger på stedet, og derfor må makkers forklaring først rettes, når oplysningen ikke længere kan hjælpe makker – og det afhænger af, hvem der får spillet.