Helikopter

På teorifronten starter vi et nyt minitema, som omhandler spil af kort fra bordet. Denne uge handler det primært om, hvordan man behandler det, når spilfører ikke angiver kortet eksplicit, men fx bare siger “en klør” – hvad der vel at mærke er helt normalt. Det kan du læse om i artiklen Spil af bordets kort.

I dagens spil kom spilfører til at spille ud fra den forkerte hånd, men selvom næste hånd accepterede udspillet, var turneringslederens opgave ikke slut.


Vest spillede ♣9 ud, der gik til Østs ♣K. Øst skiftede til ruder, der gik til 9 og B, og Vest spillede sin sidste klør, vundet af Syd med ♣8.

Syd forventede 10 lette stik i form af 6 hjerterstik, 3 klørstik og ♠E. Han trak E, men Øst kastede uventet spar af. Syd trumfede en ruder og afblokerede bordets ♣E, hvor Vest trumfede og spillede ♠K til bordets ♠E. Herefter så positionen således ud:

Syd var blevet rundtosset af at regne positionen igennem og spillede ruder ud fra hånden. Øst sagde “hov” og ville tilkalde turneringslederen, men samtidig bekendte Vest i ruder.

Turneringslederen blev alligevel tilkaldt. Men som du utvivlsomt ved – og ellers kan repetere i artiklen Udspil uden for tur – har Vest accepteret Syds udspil ved at spille til (§ 53A). Syd trumfede på bordet, gik hjem på K, trumfede den sidste ruder, trumfede sig hjem i spar, trak Vests sidste trumf og tog sidste stik på ♣D – 10 stik.

Modspillet er skadet

Øst var ikke tilfreds. Hvis Syd havde spillet ud fra bordet i stik 8, som han skulle, var spillet gået således: hjerter til K, ruder til trumf, spar til trumf – ellers kan Syd ikke trumfe den sidste ruder – K til trumf, og nu kan Vest ikke forhindres i at få B hjem. Kontrakten var således gået bet.

Dermed havde Syd gennemført et såkaldt helikopterkup – der manglede en indkomst til hånden, og det krævede en helikopter.

Men hvad skal turneringslederen gøre ved det, når Vest accepterer udspillet? Du kender § 72C fra artiklen Skadet af tvungen pas, hvor den bliver anvendt i en helt anden situation, men den passer også her:

Hvis turneringslederen mener, at en fejlende på det tidspunkt, hvor den pågældende begik en uregelmæssighed, kunne have været klar over, at uregelmæssigheden ville være tilbøjelig til at skade den ikke‐fejlende side, skal turneringslederen kræve meldeforløbet og spillet fortsat (hvis spillet ikke er forbi). Efter spillet justerer turneringslederen scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en fordel ved uregelmæssigheden.

Hvis Vest har 4‑farve i ruder, kan Syd forholdsvis enkelt regne sig frem til, at han ikke kan vinde kontrakten. Et ruderudspil fra hånden løser derimod hans problem, hvis Vest accepterer, og ellers er ingen skade sket.

Der er altså tale om en uregelmæssighed, som han kan regne ud kun kan skade modparten, og dermed er betingelsen for at anvende § 72C opfyldt. Ø-V blev faktisk skadet, og hvis Syd havde spillet ud fra bordet, var han altid gået bet. Derfor justerede turneringslederen scoren til 4−1.

Skal scoren stå ved magt for Ø-V?

Vest kunne selvfølgelig bare have ladet være med at acceptere udspillet, men det ændrer ikke på, at Ø-V er skadet, og derfor skal scoren justeres for N-S.

Ø-V kan miste kompensation, hvis Vests tilspil er en ekstremt alvorlig fejl, et sats med turneringsledertilkaldet som sikkerhedsnet eller en handling foretaget i uvidenhed om lovene. Men det er ingen af delene – Vest var bare ikke opmærksom på, at udspillet var uden for tur, eller måske havde han bare ikke indset, at Syd var på vej til at gå bet ved normalt spil. Derfor skal resultatet 4−1 gælde for begge parter.

Kontrakten kunne vinde!

Bridgemæssigt kan vi bruge Syds udspil uden for tur til at indse, at kontrakten kunne have vundet med magt. Hvis Syd havde trumfet en ruder, før han trak den første trumf, havde han kunnet trumfe endnu en ruder, før han afblokerede bordets ♣E. Dermed havde han kun haft én ruder tilbage i slutpositionen, og kontrakten havde vundet.