Ingen bridgemæssig grund

Ingen af de implicerede, måske undtagen Nord, var specielt stolte efter dette spil, der stammer fra en parturnering.

Vest spillede E ud, og Syd spurgte om Ø-V’s modspilsaftaler. Øst forklarede, at udspil af et es mod sans bad om kald eller afvisning.

Øst kaldte med 8, Syd bekendte med 7, og første stik blev vendt. Nu gentog Syd sit spørgsmål, og han fik ikke overraskende samme svar.

Vest havde svært ved at læse 8 som et kald, og Syds opfølgende spørgsmål tydede også på, at i hvert fald D sad hos Syd. Derfor skiftede Vest til K.

Syd stak med E og håbede at vinde kontrakten ved hjælp af den gående klørfarve og en sparknibning. Men efter to gange klør var det klart, at den plan ikke ville lykkes. I stedet spillede Syd ♠B fra bordet. Når Øst ikke dækkede, sikrede Syd sig 8 stik.

Vest følte sig narret af Syds optræden, der havde fået ham til at fejlbedømme rudersituationen helt, og derfor tilkaldte han turneringslederen.

Vildledende spørgsmål

Den almindelige reaktion på denne type problemer er, at Syds spørgsmål måske ikke var helt fint i kanten, men “man kan vel ikke gøre noget ved det”, og er der ikke også noget med, at man drager slutninger af modpartens gebærden på egen risiko? Og kan vi overhovedet bevise, at Syd gjorde det med vilje?

Lad os se på bridgelovenes § 73E2:

Hvis turneringslederen afgør, at en uskyldig spiller har draget en fejlagtig slutning ud fra et spørgsmål, en bemærkning, opførsel, tempo eller lignende fra en modstander, og denne modstander ikke har nogen påviselig bridgemæssig grund til sin handling, og denne på tidspunktet herfor kunne have vidst, at denne handling kunne falde ud til egen fordel, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).

Vi kan altså justere scoren, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Vest har draget en rimelig slutning på grundlag af Syds spørgsmål.
  • Der var ingen bridgemæssig grund til Syds spørgsmål.
  • Syd kunne have forudset, at spørgsmålet ville vildlede Vest.

Syds første spørgsmål havde ingen betydning, for det er almindeligt at spørge om åbningsudspillets betydning, umiddelbart efter at det er foretaget, uanset om man har akut brug for det.

Men når Syd spurgte igen, efter at første stik var vendt, kunne der næsten ikke være andre årsager, end at Syd havde brug for at placere ruderfarven. Dette var klart for både Syd og Vest, og Syd havde ikke brug for at kende ruderfarvens placering for at regne ud, hvordan han skulle forholde sig til den forventede ruderfortsættelse.

Derfor skal vi overveje en justeret score.

Bemærk den sidste betingelse – at Syd kunne have forudset, at spørgsmålet ville vildlede Vest, eller i formuleringen i § 73E2, at Syd “kunne have vidst, at spørgsmålet ville falde ud til egen fordel”. Vi behøver altså ikke fundere over, om Syd bevidst forsøgte at vildlede Vest.

Turneringslederens afgørelse

Vest blev narret af Syds spørgsmål, men sagen var aldrig opstået, hvis Øst havde lagt D i første stik. Det betyder dog ikke, at vi skal afvise sagen – at Øst spiller upræcist imod, giver ikke Syd carte blanche til at vildlede med sit spørgsmål.

Lad os se, hvad der sker, hvis Vest fortsætter i ruder. Ø-V vil tage de første 4 stik, men der er ikke noget, der tyder på, at Øst ville være mere tilbøjelig til at dække ♠B med ♠K, når den tid kommer. Derfor lod turneringslederen scoren stå ved magt.

Dette ræsonnement er i sig selv fornuftigt, men se, hvad der sker, hvis Øst skifter til hjerter i stik 5. Syd ser, at kontrakten er hjemme med klørene 3‑2 og en sparknibning, så han vil stikke med E. Derefter får han kun 7 stik, selvom Øst ikke dækker ♠B.

Hvis Syd i stedet gætter fordelingen og spiller 4 gange klør, må Øst give bordet indkomst på ♠B, og så har spilfører alligevel 8 stik – denne mulighed havde Syd ikke, som spillet faktisk gik.

Vi kan altså konkludere, at en ruderfortsættelse sandsynligvis havde ført til 2 beter – undtagelsen er, når Syd slutspiller Øst.

Men vi kan ikke bare justere scoren til dette. Som altid, når vi justerer scoren, skal vi vurdere, hvad der var sket uden uregelmæssigheden, altså hvis Syd ikke havde stillet sit vildledende spørgsmål.

Se problemet fra Vests side. 8 ligner virkelig en afvisning, specielt hvis Vest forventer, at Øst lægger D fra DB98. Selv uden spørgsmålet taler alt for, at Vest vil fortsætte med K.

Det korrekte er at overveje en vægtet score. Men for at holde kontrakten i 7 stik skal Vest finde ruderfortsættelsen, og Syd må ikke finde slutspillet. En fornuftig mulighed er følgende:

  • 5/6 af S 3ut 8 = −100
  • 1/6 af S 3ut 7 = −200

Men vi er nede i de små procenter, og hvis du mener, at sandsynligheden for en ruderfortsættelse fulgt af, at Syd ikke slutspiller Øst, er væsentligt mindre end 1/6, er det fornuftigt at lade scoren stå ved magt.

Derimod er det vigtigt at slå fast, at turneringslederen ikke må lade scoren stå ved magt, bare fordi Øst kunne have spillet bedre imod. Husk også, at hvis der er en bridgemæssig grund til Syds spørgsmål, gætter Vest altid på egen risiko.