I sidste uge så vi, hvordan et par var medvirkende til, at mappen blev lagt forkert op, og derved ødelagde holdmakkernes fine resultat på +1100 i et delspil. Scoren blev −3 imp til begge hold, fordi begge hold var fejlende.
Denne gang skal vi se, hvad der sker, når ingen eller kun den ene side er fejlende.
Ingen af siderne er fejlende
Hvis der ikke er spillet med samme fordeling ved de to borde, må vi regne begge sider som ikke‐fejlende, medmindre det ser ud til, at spillerne ved et af bordene er skyld i den forkerte fordeling – fx hvis mappen er lagt forkert op, eller kortene er lagt forkert tilbage efter spillet.
Tilfældet forekommer typisk, hvis der ikke spilles med samme fysiske mappe ved de to borde, og en af mapperne indeholder en duplikeringsfejl. I et sådant tilfælde anvender vi § 86B2a:
Hvis ingen af deltagerne er fejlende, skal turneringslederen annullere spillet (eller spillene) og tildele kunstig justeret score (§ 12C2). Hvis der er tid til det, kan turneringslederen i stedet lade deltagerne spille et eller flere erstatningsspil (se dog § 86A).
Med andre ord giver vi +3 imp til begge hold på spillet, igen uden at tage hensyn til resultatet på +1100. Omregningen til KP sker efter tilsvarende principper, som vi så i sidste uge, og det medfører, at der bliver mere end 20 KP til uddeling i kampen.
Hvis det er praktisk muligt, bør turneringslederen i stedet sørge for, at der afvikles erstatningsspil ved begge borde. Dette kan ofte lade sig gøre, hvis fejlen opdages under kampen. Og i modsætning til § 86B2c (begge sider er fejlende) nævner § 86B2a eksplicit denne mulighed, så det er ikke nødvendigt med en særlig bestemmelse i forbundets turneringsbestemmelser.
Når fejlen opdages efter kampen, skal vi dog stadig huske undtagelsen i § 86A – hvis der kun er ét spil, der skal gives om, er det en forudsætning for at give om, at kampen ikke er blevet gjort op.
Den ene side er fejlende, men ikke begge
Når den ene side er fejlende, og den anden er ikke‐fejlende, kan dette fx skyldes, at det ene par har haft så travlt med at diskutere spillet, at de måtte se alle 4 hænder og derefter ikke kunne finde ud af at lægge kortene korrekt tilbage.
Her anvender vi § 86B2b:
Hvis kun den ene af deltagerne er fejlende, skal turneringslederen for hvert enkelt spil justere scoren for den ikke‐fejlende side. For hvert enkelt spil tildeles enten middel plus som kunstig score (§ 12C2b) eller korrigeret score (§ 12C1), idet den mest fordelagtige mulighed vælges. Den fejlende side tildeles den modsvarende justerede score.
Som udgangspunkt giver spillet altså +3 imp til den ikke‐fejlende side og −3 til den fejlende side. Det er et princip, som de fleste kender.
Men lad os forestille os, at N-S fra hold nr. 19 kommer til at ødelægge fordelingen i mappen, inden den går videre til lukket rum. Hvis turneringslederen blot giver hold nr. 4 den sædvanlige gevinst på +3 imp, vil de utvivlsomt sige “jamen, vi havde +1100 i åbent rum!”
Reglerne tager højde for dette, idet § 86B2b siger, at der skal gives korrigeret score – dvs. en justeret score, som ikke er kunstig – hvis dette er bedre for den ikke‐fejlende side end de +3 imp. Det er klart tilfældet her, og vi skal se, hvordan vi fastlægger en fornuftig korrigeret score.
Fastlæggelse af den korrigerede score
Et godt forslag til en korrigeret score fås ved at beregne, hvad resultatet havde været værd mod samtlige andre borde i turneringen. Følgende tabel viser scoren ved de øvrige 28 borde i turneringen sammen med det antal imp, hold nr. 4 ville have fået for +1100 mod hvert af disse resultater:
Regner vi efter imps across the field, ville +1100 have indbragt 2×15 + 21×14 + 1×13 + 3×12 + 1×7 = 380 imp, hvilket svarer til 380/28 = 13,57 imp i en almindelig opgørelse. Da hold nr. 4 er ikke‐fejlende, runder vi gerne op til 14 imp. Resultatet på spillet bliver således, at hold nr. 4 vinder 14 imp på spillet, mens hold nr. 19 taber 14 imp.
Når vi som her har mange resultater at sammenligne med, kan vi tillade os at bruge den vægtede score, som frekvenstabellen lægger op til. Har vi relativt få resultater, fx 2 eller 4, er usikkerheden meget større, og det kan vi håndtere ved at justere frekvenserne en smule til fordel for den ikke‐fejlende side.
Afsluttende bemærkninger
Hvad hvis det i stedet var hold nr. 4, der var fejlende og havde ødelagt fordelingen efter at have glædet sig over deres +1100? Her giver § 86B2b helt enkelt +3 imp til hold nr. 19 og −3 til hold nr. 4! Dermed fordufter de +1100 som dug for solen! Det er en hård straf, men § 86B2b er klar på dette punkt, så hold nr. 4 må lære at være mere omhyggelige næste gang.
Og til sidst vil jeg minde om, at det fordelagtige resultat kun benyttes, hvis det er opnået af en ikke‐fejlende side mod en fejlende side. I alle andre tilfælde giver man kunstig score.