Justeret score for dummies

I de kommende uger vil jeg fokusere på begrebet “justeret score”, som er et af de vigtigste lovtekniske emner, når man dømmer på distriktsniveau eller højere.

Vi tager i denne uge et grundlæggende eksempel, som jeg har fået tilsendt for nylig, hvor jeg dog har tilpasset historien til artiklen.

Du er meget velkommen til at skrive til os og fortælle, hvis der er noget i gennemgangen, du finder vanskeligt. Så vil det måske være muligt at tage hensyn til dette i de følgende ugers indlæg.


Nord holdt en markant tænkepause før afslaget i 3♠. Syd forstod dog, at Nord måtte have noget ekstra, og da han selv havde maximum, lagde han på til 4♠. Da ♠K sad blank, vandt kontrakten heldigt.

Men nu tilkaldte Ø-V turneringslederen. De mente ikke, at Syd kunne melde 4♠ efter Nords tænkepause.

De fleste vil have en fornemmelse af, at kontrakten skal dømmes tilbage til 3♠ med 10 stik. Men det vil ikke være usædvanligt at høre nogen argumentere med, at 4♠ jo var en dårlig kontrakt, og at Ø-V næppe ville have tilkaldt turneringslederen, hvis 4♠ var gået bet.

Dette er reelt en diskussion om, hvad der er retfærdigt. Det er naturligvis vigtigt at være retfærdig, men …

Det er nødvendigt, at vi går frem efter reglerne!

Hvad siger reglerne?

Lad os starte med at læse § 12B1:

Formålet med justeret score er at afhjælpe en skade, som en ikke‐fejlende side har lidt, og at fjerne en fordel, som en fejlende side har fået gennem et lovbrud. Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.

Disse kringlede formuleringer giver os tre opgaver:

  1. Identificer lovbruddet.
  2. Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
  3. Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).

Det er disse opgaver, vi skal udføre, hver eneste gang vi overvejer justeret score! Lad os prøve på den aktuelle sag.

Identifikation af lovbruddet

Man skal huske, at ubeføjede oplysninger til makker ikke er udtryk for et lovbrud. Nord kan på ingen måde kritiseres for at bruge tid på at overveje, om Syd kan dække 3 af Nords tabere – bridge er en tankesport.

De lovmæssige problemer omkring ubeføjede oplysninger vedrører således udelukkende Syds 4♠‑melding.

For at afgøre, om en melding udgør et lovbrud på grund af ubeføjede oplysninger fra makker, skal vi stille to spørgsmål:

  1. Er der et logisk alternativ?
  2. Gør de ubeføjede oplysninger det nærliggende at vælge den aktuelle melding?

Kan vi svare ja til begge spørgsmål, er der tale om et lovbrud.

Har Syd et logisk alternativ til at melde 4♠? I den grad! Hvis Nord ikke havde holdt en tænkepause, ville det være automatisk at passe til 3♠.

Har de ubeføjede oplysninger gjort det nærliggende at melde 4♠? Helt klart – Nords pause afslører, at der er tillæg.

Vi har dermed gennemført første skridt i vores fremgangsmåde: Syds 4♠ er identificeret som et lovbrud.

Hypotetisk forløb uden lovbruddet

Andet skridt i vores fremgangsmåde er at vurdere, hvad der ville være sket, hvis der ikke var sket et lovbrud. Det betyder her, at vi skal overveje, hvad der ville være sket, hvis Syd havde afgivet en lovlig melding i stedet for 4♠.

Syds eneste rimelige melding, der ikke drager fordel af Nords tænkepause, er pas. Havde Syd meldt pas, ville slutkontrakten være blevet 3♠, og resultatet ville også her være blevet 10 stik.

Bemærk, at vi i dette trin ikke stiller spørgsmålet “hvad ville der være sket, hvis Nord ikke havde holdt en tænkepause” – tænkepausen er jo ikke et lovbrud.

Justeret score

Vi kan nu afgøre sagen. Resultatet uden lovbruddet ville have været N 3♠ 10 = +170, og da Ø-V er skadet af N-S’s lovbrud, justeres scoren til dette resultat.

Det er også let at besvare, hvad vi skal gøre, hvis 4♠ går bet. Nu betyder lovbruddet, at scoren bliver N 4♠ 9 = −100 i stedet for N 3♠ 9 = +140. Ø-V er således ikke skadet af lovbruddet, og derfor skal scoren stå ved magt. Vi giver ikke justeret score, når den fejlende side skades af sit eget lovbrud. Argumenter som “de have jo ikke kaldt, hvis 4♠ var gået ned” er således helt værdiløse.

Konklusion

Man behøver absolut ikke tage den store turneringsledereksamen for at gennemføre de nødvendige ræsonnementer i forbindelse med en justeret score! I denne sag skulle vi vurdere følgende spørgsmål:

  1. Var Syds 4♠ ulovlig, dvs:
    • Havde Syd et logisk alternativ til 4♠?
    • Fortalte de ubeføjede oplysninger, at Syd hellere skulle melde 4♠?
  2. Hvad var resultatet blevet, hvis Syd ikke havde meldt 4♠?

Denne slags spørgsmål kan enhver bridgespiller besvare lige så godt som en turneringsleder. Og det gælder, nærmest hver gang der skal overvejes justeret score.

Det vigtige er at benytte den rigtige fremgangsmåde hver gang: Identificer lovbruddet, og vurder derefter, hvad der ville være sket uden lovbruddet.

I de kommende uger ser vi på mere komplicerede eksempler – men som du vil opdage, er de bridgemæssige vurderinger næsten altid det centrale. Dem kan man foretage, uafhængigt af om man har studeret bridgelovene.