Kort fra den forkerte mappe

N-S havde en gevaldig meldemisforståelse, idet de endte i 4 med denne fordeling:

Første melderunde gik 1♠‑pas‑2♣‑2, men resten af meldeforløbet er ikke kendt. Sandsynligvis har Syd på et tidspunkt afgivet et cuebid i 4, som Nord uheldigvis passede til.

Vest spillede 10 ud, og da Syd så makkers kort, studsede han over, at begge hænder indeholdt ♣K!

Nu opdagede han, at han sad med kortene fra det forrige spil, og turneringslederen blev tilkaldt. Denne var usikker på reglerne, og han bad Syd tage den korrekte hånd og spille kontrakten.

Den korrekte hånd mindede i forbløffende grad om den, Syd havde meldt to gange:

Heldigvis var Syds rigtige hånd lidt bedre udstyret i trumf end den foregående. Men det var en ringe trøst, for han gik én bet, mens der var 11‑12 lette stik i 4♠ afhængigt af modspillet. Ø-V var godt tilfredse med resultatet.

Hvad siger reglerne?

Som altid skal vi se, hvad reglerne siger om den givne situation. Når en spiller melder på basis af kort fra en forkert mappe, benyttes § 15A, hvor vi her skal se på § 15A1‑2:

1. Hvis en spiller tager kortene fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort, annulleres denne melding (og alle efterfølgende meldinger).
2. a. Hvis den fejlendes makker har meldt efter den annullerede melding, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).
   b. Ellers skal den fejlende afgive en ny melding efter at have set den korrekte hånd, og meldeforløbet fortsætter derefter normalt.
    c. § 16C (ubeføjede og beføjede oplysninger) gælder for alle tilbagetagne meldinger.

§ 15A1 fortæller os, at Syds 1♠‑åbning skal annulleres sammen med alle efterfølgende meldinger. Det betyder, at hele meldeforløbet annulleres!

§ 15A2b siger, at fejlen kunne have været rettet, hvis den var blevet opdaget, inden Nord svarede på Syds 1♠‑åbning. I så fald var meldeforløbet blevet rullet tilbage, og der havde ikke været andre problemer, end at oplysningerne fra Vests pas ville være beføjede for Øst og ubeføjede for N-S (jf. § 15A2c). Men når det nye meldeforløb også gik 1♠‑pas, ville alle problemer være gået helt over.

I de fleste tilfælde opdages fejlen først senere, fx efter åbningsudspillet, og så siger § 15A2, at der ikke er andet at gøre end at annullere spillet og justere scoren.

Hvad skal der justeres til?

Det er værd at bemærke, at § 15A2a ikke foreskriver kunstig score. Hvis det fx var Vest, der havde taget en forkert hånd, og både den korrekte og den forkerte hånd åbenlyst ville passe i hele meldeforløbet, er meldeforløbet ikke påvirket, og man kan give en justeret score på basis af, hvor mange stik spilfører forventedes at tage i slutkontrakten.

I den aktuelle sag er det klart, at Syd også ville have åbnet 1♠ med den korrekte hånd. Men derefter ved vi ikke, hvad der ville være sket, og det eneste fornuftige er at give kunstig score. N-S er fejlende, og i en parturnering betyder det 40% til N-S og 60% til Ø-V, som du utvivlsomt allerede ved.

Her var der tale om en holdturnering, og det betyder, at Ø-V skal noteres for en gevinst på 3 imp (medmindre resultatet ved det andet bord er mere fordelagtigt for det ikke‐fejlende hold).

Begge sider var utilfredse

Ingen af de to sider var tilfredse med denne afgørelse!

N-S fremførte, at det var let at melde 4♠, hvis Syd havde haft den korrekte hånd. Det er svært at være uenig i … men det burde jo være lige så let med de aktuelle kort, som var tæt på at være identiske. Derfor er −3 imp et rimeligt resultat.

Ø-V følte ikke, at det var rimeligt at fratage dem resultatet for 4 med en bet, for de var uskyldige i sagen og havde blot fulgt turneringslederens instruktioner, som de ikke havde grund til at betvivle.

Således var Ø-V i god tro, og i samfundet fungerer det generelt sådan, at hvis man er i god tro, når man får noget uretmæssigt, skal man have lov at beholde det.

Men reglerne i samfundet kan ikke overføres til bridgeverdenen! Hvis turneringslederen ved en fejl kommer til at give et par for mange points, må han justere resultatet til det rigtige. Ø-V er uskyldige, men det betyder blot, at tvivlen skal komme dem til gode i en vurdering – og ikke, at de må beholde, hvad de fejlagtigt har fået. Derfor kommer det ikke på tale at lade dem beholde beten i 4.

Den eneste konsekvens af, at spillerne gennemførte spillet i 4, er således, at spillerne brugte 5 minutter til ingen verdens nytte. Hvis vi havde haft brug for resultatet i 4, havde det jo været godt, at de fik lov at spille. Så når turneringslederen var i tvivl om reglerne, var det en udmærket løsning at bede dem spille færdig – det kostede ikke noget.