Formålet med sidste uges indlæg var at aflive den misforståelse, at der altid skal overføres stik, når der har været en kulørsvigt. Som vi så, kan der kun overføres stik, når kulørsvigten er etableret. Det sker typisk, når den fejlende side spiller et kort i det efterfølgende stik.
Hovedreglerne for overførsel af stik efter kulørsvigt er ganske enkle:
- Hvis stikket med kulørsvigten tages på den hånd, hvor kulørsvigten blev begået, overføres 2 stik, ellers 1 stik.
- Der kan dog kun overføres stik fra og med det stik, hvor kulørsvigten blev begået.
I denne uge skal vi se på en anden udbredt misforståelse: Mange tror, at der skal overføres flere stik, når den fejlende senere tager stik på et kort, han kunne have bekendt med, da han begik kulørsvigt. Årsagen til misforståelsen er, at der tidligere har været en passus om dette i lovene, men den udgik allerede i 2007‐lovene, så på dette punkt er en god hukommelse ikke nødvendigvis en god ting.
Lad os tage følgende eksempel fra en klubaften:
Syd åbnede 1ut, og det blev slutkontrakten. Efter klør ud til ♣K og klør retur til ♣B fulgt af ♣E så det ud til, at modspillet ville tage de første 5 stik. Men Syd svigtede kulør ved at kaste en hjerter af i stik 3 og vandt klørfortsættelsen med ♣D i stik 4! Herefter gættede hun rigtigt i ruder og tog i alt 8 stik – 5 i ruder og ét i hver af de øvrige farver.
Turneringslederen blev tilkaldt, og han overførte et stik til Ø-V jf. de hovedregler, jeg nævnte i indledningen (aktuelt § 64A2), så scoren blev 7 stik.
Ø-V var ikke helt tilfredse, for Syd havde jo taget stik på et kort, som hun kunne have bekendt med, da hun begik kulørsvigt. Men dette kan ikke føre til, at der skal overføres et ekstra stik (hvad der skulle i 1997‐lovene), og tilfældet er slet ikke nævnt i lovene.
Alligevel skal turneringslederen være særlig opmærksom, når dette sker, som vi skal se i det følgende.
Skal scoren justeres?
Efter at turneringslederen har dømt, om der skal overføres 0, 1 eller 2 stik, skal han altid overveje, hvad der ville være sket, hvis kulørsvigten slet ikke var forekommet. Hvis den ikke‐fejlende side i så fald ville have fået et bedre resultat, skal scoren justeres.
Dette er særlig ofte tilfældet, når der tages stik på et kort, man kunne have bekendt med. Og her er det yderst relevant at overveje, hvad der var sket, hvis Syd havde bekendt med ♣D i stik 3:
Vest havde utvivlsomt taget de to sidste klør. Hvis Vest derefter skifter til spar, går spilfører hele 3 ned, hvis hun gætter forkert i ruder (Øst er nødt til at kaste en spar for at holde de røde farver). Gætter hun rigtigt i ruder, har hun 7 stik.
Når scoren skal justeres, og der er tvivl om, hvad der ville være sket uden lovbruddet, kommer en vægtet score på tale. Her kunne man således overveje en vægtet score med fx 50% til 7 stik og 50% til 4 stik.
Men i dette spil ser det ud til, at kulørsvigten ikke gjorde det lettere for Syd at gætte ruderne. Med andre ord bør vi gå ud fra, at Syd også havde gættet rigtigt, hvis hun havde bekendt i stik 3.
Dette betyder, at Ø-V ville have fået samme resultat, hvis kulørsvigten ikke var forekommet, som de aktuelt blev noteret for – 7 stik til Syd. Derfor skal scoren ikke justeres.
Ingen straf?
Man hører af og til spillere sige “jamen så er det jo helt gratis at begå kulørsvigt – der skal da være en straf!”
Men sådan er reglerne ikke. Turneringslederen skal overføre de stik, som § 64A siger, og derefter overveje, om modstanderne er skadet af kulørsvigten. Det medfører tit, at kulørsvigten koster stik for den fejlende, men ikke altid. Der er altså ingen automatisk straf. Reglerne om justeret score sikrer dog, at man ikke kan tjene noget på at begå kulørsvigt.