I vores teoretiske tema om krav og afgivelse er vi nået til den vigtigste artikel, Vurdering af krav, hvor du kan læse om, hvordan turneringslederen skal gå frem, når en spiller kræver et antal stik, men en modstander erklærer sig uenig. Som bekendt koster det ofte stik, som spilleren sandsynligvis ville have vundet i praktisk spil, men som du vil kunne se, er der dog grænser for galskaben.
Her fortsætter vi med vores “for dummies”‐serie om justeret score! I denne uge handler det om kunstig score – 60‑40, 60‑60 og den slags.
Kunstig score forekommer ganske hyppigt … men i praksis også alt for hyppigt! Hvis meldeforløbet først er påbegyndt, er det sjældent korrekt at give kunstig score, og det vil altid kræve en nøjere overvejelse.
Der er kun tre sagstyper, hvor turneringslederen må benytte kunstig score:
- Når meldeforløbet slet ikke blev påbegyndt, fx pga. udeblivelse eller tidsoverskridelse.
- Når lovene foreskriver kunstig score.
- Når turneringslederen vil give vægtet score, men det ikke kan lade sig gøre at sætte fornuftige sandsynligheder på de mulige udfald.
Lad os se to eksempler. Det første eksempel tjener som en advarsel for dem, der tror, at kunstig score er en almindelig løsning!
Uspilleligt spil
Fordelingen i følgende spil var usædvanlig:
Efter et naturligt meldeforløb, hvor nogen måske ville have passet første gang på Nords hånd, spillede Vest ♣B ud. Nord lagde sine kort ned, hvorefter Syd bemærkede, at udspillet var løjerligt, når Nord også havde ♣B.
Vest opdagede nu, at han var kommet til at tage kortene fra det næste spil. Turneringsleder!
Hvad siger lovene?
Tilfældet er behandlet i § 15A. Lad os se på § 15A1 og § 15A2a:
1. Hvis en spiller tager kortene fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort, annulleres denne melding (og alle efterfølgende meldinger).
2a. Hvis den fejlendes makker har meldt efter den annullerede melding, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C1).
Dette er en lidt kringlet måde at sige, at spillet kan reddes, hvis Vest når at opdage fejlen, inden Øst har meldt efterfølgende. Hvis Vest ikke når dette, skal scoren justeres, dvs. spillet skal stoppes på dette tidspunkt.
Her nåede Øst at melde flere gange efter Vests første, forkerte melding, og vi skal derfor justere scoren.
Er spillet påvirket af Vests fejl?
Aktuelt havde Vest ♠EK95 ♥8542 ♦E ♣K1043. For de fleste spillere er dette en automatisk pas, og det er derfor rimeligt at mene, at Vests fejl ikke påvirkede meldeforløbet. N-S har meldt 3♥ ved egen kraft på de rigtige kort.
Hvis du tænker på denne måde, har du forstået en masse om justeret score! Vests forseelse har ikke påvirket meldeforløbet, og det er retfærdigt at give justeret score på basis af det sandsynlige resultat i 3♥ spillet af Syd, hvor vi naturligvis udstyrer Vest med de rigtige kort. Her skal der altså ikke gives kunstig score!
Men er det nu så sikkert, at Vest melder pas? Mange har den filosofi, at man bør melde ind med en åbningshånd, en rimelig 4‑farve at melde på 1‑trinet samt længde uden lavhonnører i åbningsfarven. Intet problem – turneringslederen fastlægger en sandsynlighed for en 1♠‑indmelding, fx 30%, vurderer sandsynlige resultater herefter (3♠ med én bet ser sandsynligt ud), og blander dette ind i en vægtet score.
Hvad med næste spil?
§ 15A3 fortæller, hvad vi skal gøre med næste spil:
3. Hvis det forkerte spil senere spilles af den fejlende, og denne gentager sin annullerede melding, kan turneringslederen tillade, at spillet spilles normalt, men turneringslederen skal justere scoren (§ 12C1), hvis den fejlendes melding afviger*) fra den annullerede melding.
*) Den nye melding afviger fra den annullerede melding, hvis den har en væsentlig anderledes betydning eller er bluff.
Det er også lidt kryptisk – hvad forstår vi ved “den” annullerede melding, når Vest har afgivet flere meldinger? Dette skal ses i sammenhæng med den mulighed, som § 15A2a giver for at redde spillet, når Vest kun har afgivet én melding, og Øst ikke har meldt efterfølgende. Her kan vi ofte redde begge spil, hvis Vest afgiver samme melding igen i det nye spil.
Hvis Vest har nået at afgive flere meldinger, og/eller hvis Vest som i vores eksempel ovenfor har foretaget et åbningsudspil, er det tvivlsomt, om vi kan gennemføre næste spil, men det fremgår ikke klart af § 15A3. Måske har Vest passet hele vejen og gør det også i næste spil – i så fald er der ikke sket den store skade.
Hvorom alting er: Konsekvensen vil ofte være, at næste spil må annulleres med kunstig score, 60‑40, fordi spillet bliver afbrudt på et tidligt tidspunkt.
Kunstig score: Et specialtilfælde af justeret score
Lad os nu se på følgende spil fra junior‑EM.
N-S var et polsk par, der ikke tidligere havde spillet uden for Polen. Derfor var de ikke vant til at alerte 1♣ og 1♦, men det er naturligvis nødvendigt i EM – først og fremmest er meldingerne jo kunstige. Vest anede ikke uråd og satte 11+ HP til venstre og 5+ HP til højre. Så var der ikke meget tilbage til makker, og med jævn fordeling valgte han at følge sin dobling op med en konservativ 2♥.
Vest tog 11 stik, og når Syd hverken havde ruderfarve eller honnørstyrke, tilkaldte han turneringslederen.
Hvad skal turneringslederen gøre ved denne sag? Forkert forklaring, mulig skade … frem med standardmetoden, som du kender fra Justeret score for dummies og Vægtet score for dummies!
- Identificer lovbruddet.
- Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
- Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).
Identifikation af lovbruddet
Lovbruddet er let at identificere – både 1♣ og 1♦ skulle have været alertet, og dette er skyld i, at Vest ikke fik den rigtige forklaring om meldingerne.
Hypotetisk forløb uden lovbruddet
Overfladisk betragtet kommer Vest nok i 3ut, men om den tager 9, 10 eller 11 stik, er ret uklart. Det peger på en vægtet score.
Men er det så oplagt, at Vest ville komme i 3ut? Øst har en skæv, svag hånd med en fornuftig sparfarve. Kunne han finde på at drive kortene i 4♠ i stedet? Det kunne han vel, men hvor mange stik tager den mon? Det er ikke klart – hvis der ikke kommer klør ud, kan Øst kaste sin klørtaber på hjerter før trumftrækningen.
Der er også muligheden for, at Vest bliver spilfører i 4♥, fordi Øst har ganske god støtte til Vests primære farve. Eller måske standser Ø-V i en delkontrakt – kortene er svære at melde, fordi Vest ikke har nogen farve at overmelde i.
Det var analysen. Du er turneringsleder – værsgo at sætte sandsynligheder på, så vi kan give en retfærdig vægtet score!
Denne opgave giver ikke mening. Der er uden videre 6‑8 plausible resultater spredt ud over spektret, og det er vanskeligt at estimere sandsynlighederne med rimelighed. Umiddelbart efter § 12C1c om vægtet score finder vi § 12C1d:
Hvis der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå, kan turneringslederen tildele en kunstig score (se § 12C2).
Det passer fint til vores situation. Vi har forsøgt at lave en vægtet score, men der er alt for mange muligheder. I en sådan situation har vi altså lov at give kunstig score.
Grundprincipperne for en kunstig score fremgår af § 12C2a:
Hvis der på grund af en uregelmæssighed ikke kan opnås et resultat på spillet, tildeler turneringslederen en kunstig score, hvis størrelse afhænger af, hvem der har ansvaret for uregelmæssigheden:
- Middel minus (i parturneringer højst 40% af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som var direkte skyld i uregelmæssigheden.
- Middel (i parturneringer 50% af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som kun var delvist skyld i uregelmæssigheden.
- Middel plus (i parturneringer mindst 60% af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som på ingen måde var skyld i uregelmæssigheden.
Turneringslederens afgørelse er altså at give 60‑40 til Ø-V, da N-S var skyld i uregelmæssigheden.
Bemærk, at fordi de mulige resultater er så spredte, kan et forsøg på at give en vægtet score meget vel give tæt på 60% til Ø-V, når vi lader tvivlen komme dem til gode i forbindelse med fastsættelse af sandsynlighederne for de forskellige resultater. Derfor kan vi opfatte en kunstig score som en tilnærmelse til en vægtet score i netop de tilfælde, som § 12C1d beskriver.
Justeret score
Turneringslederen vil altså give 60% til Ø-V. Men først skal han kontrollere, at Ø-V er skadet, dvs. at Ø-V får under 60%, hvis scoren ikke justeres. Aktuelt gav en delkontrakt langt under middel, så turneringslederen skal justere scoren til 60‑40 til Ø-V.
Nogle advarende bemærkninger
Kunstig score er en løsning, som turneringsledere ofte tyr til, fx i følgende situationer:
- En spiller har begået et lovbrud under spillet, fx udnyttet ubeføjede oplysninger fra makker.
- Spillerne har i fællesskab ødelagt spillet ved bordet, men turneringslederen kan ikke afgøre, hvilken handling der udgør et lovbrud.
- Turneringslederen kan ikke afgøre, om der har været et lovbrud.
- Turneringslederen kan ikke finde en god afgørelse og vælger en salomonisk løsning.
- Turneringslederen ønsker at straffe en af parterne.
- Der har været givet en forkert afgørelse ved bordet, enten af turneringslederen eller af spillerne selv.
Efter at du nu (forhåbentlig) har læst 4 artikler i “for dummies”‐serien om justeret score, vil du være klar over, at det vil være helt forkert af turneringslederen at gå direkte til kunstig score i ovenstående situationer.
I stedet skal turneringslederen gå frem efter vores sædvanlige fremgangsmåde: Identificer lovbruddet; vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted; og juster scoren, hvis den ikke‑fejlende side er skadet hhv. den fejlende side har fået en fordel.
Det er muligt, at der faktisk vil blive tale om en kunstig score, men det er kun tilladt, når turneringslederen har forsøgt at give en vægtet score og derefter kommer frem til, at den vægtede score kommer til at indeholde mange forskellige resultater.
Som en tommelfingerregel kan man gå ud fra, at hvis lovbruddet forekommer senere end første melderunde, skal der næsten aldrig gives kunstig score. Og selv hvis lovbruddet forekommer i første melderunde, er kunstig score ikke nødvendigvis den rigtige løsning.
Konklusion
Mange turneringsledere giver gerne kunstig score i vanskelige sager, men det er kun tilladt i følgende tre situationer:
- Når meldeforløbet slet ikke blev påbegyndt, fx pga. udeblivelse eller tidsoverskridelse.
- Når lovene foreskriver kunstig score.
- Når turneringslederen vil give vægtet score, men det ikke kan lade sig gøre at sætte fornuftige sandsynligheder på de mulige udfald.
Med andre ord: Hvis meldeforløbet har været påbegyndt, og lovene ikke direkte kræver kunstig score, skal turneringslederen forsøge at give en vægtet score (eller måske endda en almindelig justeret score).
Først hvis det nødvendige analysearbejde viser, at der ville være mange forskellige sandsynlige resultater, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted, kan turneringslederen give kunstig score.
En kunstig score er således ikke en standardløsning på turneringslederens problemer, men en nøje valgt løsning, når alternativet ville være en vægtet score med uoverskueligt mange vægte.