Et af de råd, jeg giver oftest til turneringsledere, er at læse op fra lovbogen ved bordet, så snart der er den mindste usikkerhed om reglerne, enten hos turneringslederen selv eller hos en eller flere af spillerne.
Mange tror, at en turneringsleder har størst autoritet ved bordet, når han eller hun kan afgøre sagen uden hjælpemidler – en god turneringsleder kan alle love og regler udenad, synes teorien at være. Om nødvendigt skrues der op for den selvsikre mine, så spillerne ikke opdager en eventuel usikkerhed hos turneringslederen.
Min erfaring er en helt anden: Når du læser den relevante paragraf op, ved spillerne, at de får den korrekte afgørelse, og derfor vil de føle sig godt behandlet. Du behøver slet ikke foregive, at du er den klogeste i verden – lad teksten i lovbogen gøre arbejdet!
Den skråsikre turneringsleder, der fokuserer på at afvise alle protester ved bordet, risikerer derimod, at en skeptisk spiller går hjem og fremlægger sagen for en ekspert. Af og til viser det sig desværre, at afgørelsen var skrupforkert, og det høster turneringslederen ingen respekt for.
Når du læser op, er det vigtigt at lyde som en bridgespiller, der er nysgerrig for at vide, hvordan dette problem nu skal løses, og ikke som en af Scherfigs kontorfuldmægtige, der finder en særlig æstetik i de mange referencer mellem paragrafferne. Det øger chancen for, at spillerne gider lytte til dig.