Må man tænke i bridge?

Velkommen tilbage til en ny bridgesæson! Jeg håber, at du får en masse spændende problemer at tænke over, men må man altid tænke i bridge? Det skal vi se på i dagens spil, som er fra DM‑finalen for åbent par.

Vest spiller ♠3 ud, 3./5.‑højeste. Med denne udspilsmetode er det fra 3 små i makkers farve bedst at spille laveste ud, når du ikke har støttet, så makker ikke tror, at du har doubleton. Har du støttet (og ikke blot præfereret), er det bedst at spille højeste, så makker ved, at du ikke har en honnør – makker ved fra meldingerne, at du ikke har doubleton.

Øst vinder med ♠D og skifter til 6. Syd tænker en 10 sekunders tid og stikker med E. Herefter spiller Syd B, som holder stikket, fulgt af endnu en ruder til Østs E.

Øst tænker, at Syd må have EKB pga. tænkepausen i stik 2. I så fald kan Syd om et øjeblik trække trumf og ende på bordet, hvorefter bordets ruderfarve giver en byge af stik, og spilfører får 11 stik i alt. Derfor trækker Øst ♠E for at korte bordet i trumf og holde kontrakten i 10 stik.

Men aktuelt er det ikke det vindende modspil, for dermed får Syd to spartrumfninger og vinder sin kontrakt. Havde Øst fortsat i trumf, var han gået bet. Øst tilkalder nu TL, fordi tænkepausen har vildledt hende.

Hvad skal turneringslederen gøre?

Østs argument er overbevisende, for det er temmelig sandsynligt, at Syd har EKB til sin tænkepause. Med den aktuelle hånd virker det oplagt at stikke, hvad Syd jo også endte med at gøre.

Når turneringslederen skal vurdere en sag om en ubeføjet oplysning fra en tænkepause, er det centralt, hvad tænkepausen indikerer. Men det er ikke det vigtigste spørgsmål, når det drejer sig om vildledning fra en tænkepause. Her skal turneringslederen først og fremmest vurdere, om spilleren havde et bridgemæssigt problem, dvs. om han “havde noget at tænke over”.

Det har Syd helt klart! Det ser måske fjollet ud at lægge lavt fra hånden, men det ville være den vindende plan, hvis Øst havde skiftet til trumf fra DBx. Det må Syd naturligvis gerne vurdere.

Når dette er tilfældet, spiller det ingen rolle, at Øst drager en i øvrigt yderst rimelig slutning på grundlag af tænkepausen. Så længe Syd har et bridgemæssigt problem, er enhver slutning af Øst på egen risiko, og scoren skal derfor stå ved magt.

Det er således tilladt at tænke i bridge – når blot man har noget reelt at tænke over!