Når makker er tvunget til at passe

I vores artikelserie om strafkort er vi nået til situationer, hvor der er flere strafkort på én gang – enten hos én modspiller eller fordelt mellem de to modspillere. Det kan du læse om i artiklen Eksotiske strafkortsituationer.

Nedenfor ser vi på følgerne af en anden “mekanisk” fejl. Når en spiller melder uden for tur eller afgiver et utilstrækkeligt bud, og dette ikke accepteres, vil konsekvensen i mange tilfælde være, at hans makker skal passe i sin næste tur eller i resten af meldeforløbet, og at han derfor er nødt til at skyde på en slutkontrakt.

Det stiller naturligvis spilleren dårligt i meldeforløbet, fordi han ikke kan få oplysninger om makkers hånd, og resultatet vil ofte være anderledes end ved de øvrige borde. Får spilleren et dårligt resultat, er dette prisen for at have begået en fejl.

Men spilleren kan også være heldig og få et bedre resultat, end han ville have fået ellers. Det er et tilfælde, hvor mange spillere og turneringsledere er i tvivl om, hvorvidt scoren skal justeres. Lad os se på følgende spil:

naar-makker-tvunget-passe-01
naar-makker-tvunget-passe-02

Syd åbner med en svag sans, men Nord overser dette og åbner selv 1ut, da det bliver hans tur. Øst tilkalder turneringslederen og meddeler straks, at han ikke vil acceptere Nords melding.

Turneringslederen udlægger de relevante dele af § 27 om utilstrækkeligt bud således:

  • N-S spiller med 1ut‑2ut som overføring til ruder. Derfor er 3ut fra Nord er laveste bud, der viser samme benævnelse som den ulovlige melding. Hvis Nord melder dette, fortsætter meldeforløbet uden yderligere berigtigelse (§ 27B1a).
  • Der findes ingen svarmelding fra Nord, der viser noget i retning af 12‑14 jævne, og dermed kommer § 27B1b ikke på tale.
  • § 27B2: Medmindre Nord melder 3ut, skal Syd passe resten af meldeforløbet, og spilfører kan forbyde en vilkårlig farve ud, som Nord ikke har meldt, første gang Syd er inde, hvis Ø-V køber spillet (§ 26B).

Under disse omstændigheder har Nord kun én fornuftig mulighed:

naar-makker-tvunget-passe-03

Efter hjerterudspil fra Vest vinder Syd første stik på K og tager 9 hurtige stik. Resten af feltet er i 4♠, der går bet på grund af den dårlige trumfsits. Øst tilkalder igen turneringslederen, da Ø-V er skadet af Nords utilstrækkelige bud. Uden uregelmæssigheden var N-S med stor sandsynlighed kommet i 4♠ som alle andre.

Skal scoren justeres?

Det er åbenlyst, at N-S har fået et fordelagtigt resultat på grund af Nords utilstrækkelige bud, og derfor er det en naturlig refleks for turneringslederen at overveje en justeret score. § 27 indeholder hele to referencer til justeret score:

  • § 72C siger, at scoren skal justeres, hvis Nord i forbindelse med sin 1ut‑melding kunne have været klar over, at det utilstrækkelige bud ville være tilbøjeligt til at skade den ikke‐fejlende side. Det er ikke tilfældet her – tværtimod: Nord ønsker makkers hjælp til at undersøge, om der skal spilles 3ut eller 4♠, men hans utilstrækkelige bud tvinger ham til at gætte selv.
  • § 27D siger, at scoren skal justeres, hvis § 27B1 har været anvendt, og oplysningerne fra det utilstrækkelige bud har påvirket resultatet. Det er heller ikke tilfældet her – Syd vil jo altid passe efter 1ut‑3ut.

Ingen af referencerne fra § 27 kan således benyttes til at justere scoren.

Det viste sig at være fordelagtigt for N-S, at Syd skulle passe resten af meldeforløbet. Men § 12B2 fortæller, at dette ikke kan benyttes som grundlag for at justere scoren:

Turneringslederen må ikke tildele en justeret score med den begrundelse, at den berigtigelse, som disse love foreskriver, er enten urimeligt hård eller fordelagtig for nogen af siderne.

Ved “berigtigelse” forstås den ændring af spillets gang, som turneringslederen fastsætter. I dette spil var berigtigelsen, at Nord skulle ændre sin melding til en lovlig melding, og at Syd skulle passe resten af meldeforløbet.

Baggrunden for § 72C og § 27D

Den formelle gennemgang i det foregående afsnit kunne få det til at se ud, som om Ø-V er blevet bortdømt på en teknikalitet. Men det er ikke et tilfælde, at § 72C og § 27D ser ud, som de gør.

§ 72C

Lad os først se på § 72C. I ovenstående spil skabte den tvungne pas en situation, hvor oddsene (set fra Nords side) er med Ø-V. Til gengæld bliver Ø-V ikke holdt skadesløse, hvis Nord har heldet med sig. § 72C er defineret for at beskytte Ø-V i situationer, hvor en snedig Nord kan forudse en fordel ved at begå en uregelmæssighed. Dette kan fx være tilfældet, hvis Nord kan se, at det vil være fordelagtigt at tvinge Syd til at passe, og sætter dette i værk med et utilstrækkeligt bud, der siden rettes i henhold til § 27B2.

Normalt er den tvungne pas meget generende for den fejlende side, og derfor benyttes § 72C i praksis meget sjældent. Konklusionen er, at hvis den fejlende side får et godt resultat på trods af den tvungne pas – og ikke ved udnyttelse af den tvungne pas – skal scoren stå ved magt.

§ 27D

Herefter ser vi på § 27D. Den første forudsætning for at justere scoren i henhold til denne paragraf er, at § 27B1 har været anvendt. Bemærk, at det netop er det tilfælde, hvor Syd ikke er tvunget til at passe resten af meldeforløbet. Her er oplysningerne fra det utilstrækkelige bud beføjede for Syd, hvad der naturligvis giver N-S en fordel.

Derfor kan der være behov for at holde Ø-V skadesløse. § 27D siger, at scoren justeres, hvis N-S har fået et fordelagtigt resultat, forudsat at dette skyldes oplysningerne fra det utilstrækkelige bud. Ideen er her, at man forsøger at spille almindelig bridge. Måske melder N-S på en måde, hvor det er klart, at oplysningerne ikke har hjulpet dem, hvorefter spilfører spiller kontrakten godt (eller heldigt). Dette resultat vil man ikke fratage N-S, fordi det ikke skyldes, at Syd har fået ekstra oplysninger fra Nords utilstrækkelige bud.

Konklusion

Det er vigtigt at forstå, hvorfor den fejlende side får lov at beholde sit resultat i de situationer, hvor en melding uden for tur eller et utilstrækkeligt bud har tvunget den fejlende til at skyde på en slutkontrakt, fordi makker skal passe resten af meldeforløbet.

Rationalet er, at man forsøger at spille en form for bridge, hvor den fejlende a priori er blevet stillet dårligere. Det regnes for at være en tilstrækkelig “straf” for fejlen, og lovene er omhyggeligt indrettet efter dette. Lovene indeholder dog samtidig en paragraf (§ 72C), der forhindrer spekulation.