Regelkendskab

I kvartfinalen mellem FCK og Randers blev et mål annulleret for offside. I den efterfølgende diskussion var det ikke klart, om spillere og trænere faktisk kendte de relevante detaljer i reglerne. Det gjorde dommeren utvivlsomt; til gengæld var hans vurdering også til debat.

Et tilsvarende forløb oplever vi ofte i bridge. Mange tror, at topspillerne kan alle reglerne, men det er slet ikke tilfældet – og det er heller ikke nødvendigt. Som spiller skal man først og fremmest vide, hvad der er lovligt og ulovligt, hvorefter man skal kunne forlade sig på turneringslederens regelkendskab. Hvad de efterfølgende vurderinger angår, kan turneringslederen eventuelt rådføre sig med neutrale spillere.

Når det drejer sig om en etableret kulørsvigt, er turneringslederens regelkendskab yderst vigtigt. Men måske skal der også foretages en bridgemæssig vurdering. Det kan du læse om i denne uges artikel, Overførsel af stik efter kulørsvigt.