Rettelse af egen forklaring

Det er en evig kilde til forvirring, hvornår man skal rette en forkert forklaring. I denne uges spil, som stammer fra en holdkamp på BBO, glemte Syd sit system, men blev opmærksom på fejlen, da makker afgav en overraskende melding.

Hvornår skal han rette fejlen? Det er jo godt at vide som spiller, så man ikke dummer sig mere end højst nødvendigt. Men også i forhold til turneringslederens afgørelse spillede dette spørgsmål en rolle.

Efter Nords sunde støttemelding valgte Syd at vise et kortfarvetrialbid i klør, hvilket han mente 2ut‑meldingen som. Makkers 3♠ gav ikke meget mening, og nu gik fejlen op for Syd – hans 2ut‑melding var ifølge systemet gamekrav med sidefarve i spar, og makker viste simpelthen støtte til den viste sparfarve!

Syd ville fortælle modstanderne, at han havde forklaret forkert, men Øst nåede at doble, inden Syd kom så langt. Derefter tog Syd naturligvis ud i 4 og fik lov at spille denne kontrakt, hvor han havde 10 lette stik.

Efter spillet tilkaldte Øst turneringslederen og forklarede, at hun ikke ville have doblet 3♠, hvis hun havde vidst, at 2ut viste sparfarve. Havde hun passet, ville det være sværere for Nord at gennemskue, at Syd ikke havde sparfarve.

Ville Øst have passet?

Vores første opgave er at undersøge, hvorvidt Østs dobling er påvirket af den forkerte forklaring.

Da kontrakten efter al sandsynlighed bliver 4 spillet af Syd, er en udspilsdirigerende dobling af 3♠ tilsyneladende lige fristende, uanset hvad meldingerne viser.

Alligevel er det klart, at Øst ikke ville have doblet, hvis hun havde fået den korrekte forklaring. I så fald ville hun have antaget, at N-S havde 4‑4 i spar. Når de samtidig var i en kravsituation, ville det være meningsløst at doble 3♠.

Vi skal derfor undersøge, hvad der ville være sket, hvis Øst havde meldt pas i stedet.

Hvornår skal forklaringen rettes?

Hvis Øst havde passet, ville meldingerne være fortsat således:

Da vi skal vurdere, hvad der ville være sket med korrekt forklaring, skal vi overveje en vægtet score baseret på, hvor sandsynligt Nord ville kunne finde ud af at passe i denne situation.

Men stop en halv! Hvis Syd havde rettet sin forklaring og tilkaldt turneringslederen, og Øst havde ændret sin melding, ville Nord have haft ubeføjede oplysninger fra Østs tilbagetagne dobling. Dermed kunne det meget vel være ulovligt for Nord at passe 4 ud.

Syd har altså fået en fordel ved, at forklaringen ikke blev rettet i tide, for nu kan resultatet i 4 få lov at tælle med, selvom det er et logisk alternativ for Nord at melde 4♠. Er det rimeligt?

Her skal vi se på, hvornår forklaringen skal rettes, og når der er tale om rettelse af egen forklaring, skal vi se på § 20F4 i lovene:

Hvis en spiller under meldeforløbet bliver klar over, at dennes egen forklaring var fejlagtig eller ufuldstændig, skal spilleren tilkalde turneringslederen, inden afklaringsperioden er forbi, og rette forklaringen. Spilleren kan vælge at tilkalde turneringslederen tidligere, men er ikke forpligtet til det. (Se § 75B2 angående rettelser under spilleperioden).

Som du ved, skal man rette makkers forkerte forklaring ved meldeforløbets afslutning, hvis man selv køber spillet, men vente til efter spillets afslutning, hvis man kommer i modspil.

Men når man retter egen fejl, kan man gøre det med det samme. Derved undgår man, at modstanderne får to heste at spille på, hvis den forkerte forklaring kunne få indflydelse på resultatet. Til gengæld risikerer man, at modstanderne finder en spekulativ strafdobling frem, fordi de ved, at man har haft en midlertidig meldemisforståelse. Under alle omstændigheder skal Syd gøre opmærksom på fejlen (og tilkalde turneringslederen) senest ved meldeforløbets afslutning.

Det lyder måske mærkeligt. Men det ville være svært at håndhæve en regel om, at Syd skal gøre opmærksom på fejlen med det samme, for normalt kan vi jo ikke vide, hvornår Syd bliver opmærksom på sin fejl.

Konklusionen er altså, at vi ikke vil betragte det hypotetiske tilfælde, at Nord skulle træffe sit valg under de begrænsninger, som de ubeføjede oplysninger ville have givet ham, for selvom Syd har undgået dette ved ikke at rette fejlen og tilkalde turneringslederen med det samme, var dette ikke et lovbrud i sig selv.

Turneringslederens afgørelse

Vi mangler nu blot at vurdere, hvor sandsynligt Nord ville flytte til 4♠ i vores hypotetiske meldeforløb. Det ville utvivlsomt have ført til 5 med én bet til følge, så det peger på en vægtet score mellem 4 og 5.

Men kig på meldeforløbet med Østs pas og Syds 4‑melding igen. Hvad kan Syd have til disse meldinger, hvis 2ut er gamekrav med sidefarve i spar?

Hvis Syd har sleminteresse, vil han afgive et cuebid i 4♣ eller 4. Har han ikke sleminteresse, melder han 4♠. Hvis vi skal tage Syds meldinger alvorligt, må han have 4‑6 i major uden sleminteresse, men så må 4 være en bedre kontrakt end 4♠.

Derfor er det usandsynligt, at Nord ville have flyttet 4 til 4♠. Med andre ord har den forkerte forklaring ikke påvirket spillets resultat, så scoren skal stå ved magt.