Denne uges teoriartikel gennemgår utilstrækkeligt bud, som ikke accepteres. Det er regler, der er vanskelige at læse op og forstå ved bordet, og derfor anbefaler jeg generelt til turneringsledere, at de forsøger at lære reglerne hjemmefra, også selvom de er lidt vanskelige.
Her skal vi se på en sag med en kulørsvigt, der opstod i den danske 1. division i den forgangne weekend.
Som du ved fra artiklen Kulørsvigt, må modspillerne spørge hinanden om en mulig kulørsvigt, så længe ingen af dem har spillet et kort i det efterfølgende stik. Derved kan man undgå, at en kulørsvigt bliver etableret.
Dorthe Schaltz benyttede sig af denne ret i dagens spil, men det var hun tæt på at fortryde!
Adamsen havde en lovende hånd, men en vanskelig melding. Han valgte at melde 3ut med ♥Dx – måske havde makker hjælp, eller måske kunne Vest overtales til ikke at spille hjerter ud.
Men Dorthe fandt hjerterudspillet til makkers ♥E og fik hjerter tilbage til ♥K. Dermed stod farven, og hun fortsatte med hjerter. Peter Schaltz glemte at bekende og afviste i stedet med ♣9. “Ikke flere, makker?” Jo, Peter havde da en tredje hjerter, og det var nødvendigt at tilkalde turneringslederen.
Strafkort
Etableringen af kulørsvigten var afværget, men det gjorde kun tingene værre for modspillet. ♣9 var spillet bevidst og var dermed et stort strafkort.
Adamsen fik tilbuddet om at kræve eller forbyde klør ud, og han var ikke sen til at kræve klør ud. Peter måtte tage ♣9 op på hånden, hvilket dog var uden betydning for spillet her.
Nu var Dorthes hjerterfarve død! Og det kunne have ført til vundet kontrakt ved hjælp af 6 klørstik, 2 ruderstik og ♠E. Men Adamsen glemte, at strafkortet havde brudt forbindelsen til hjerterfarven, og han indkasserede klørfarven først. Da han havde kastet en ruder fra hånden i stik 3, kunne Peter holde kontrakten i 8 stik ved at falde fra en enkelt gang i ruder.
Retten til ikke at spørge
Strafkortet kunne være blevet en dyr fornøjelse for modspillet. Hvis Dorthe havde fortsat i hjerter uden at afsløre makkers kulørsvigt, havde modspillet taget mindst 6 stik. Overførsel af stik efter kulørsvigt ville give spilfører 1 stik, men kontrakten ville altid være bet.
Med andre ord ville det være fordelagtigt for modspillet at lade kulørsvigten blive etableret frem for at rette kulørsvigten og pådrage sig et strafkort.
Det rejser et interessant spørgsmål. Ved bordet var Dorthe ikke opmærksom på konsekvensen af at spørge om kulørsvigten, men ville hun have haft ret til at undlade at spørge om kulørsvigten, når det nu tjente modspillet bedst?
Lad os se på § 72B2:
I almindelighed har man ikke pligt til at gøre opmærksom på et lovbrud begået af ens egen side (men se dog § 20F (forkert forklaring), § 62A (rettelse af kulørsvigt) og § 79A2 (antal vundne stik)).
Man har altså ikke pligt til at fortælle, når man selv eller makker er kommet til at bryde reglerne, undtagen når der er afgivet forkert forklaring, eller man er blevet enige om et forkert antal stik (se nedenfor angående referencen til § 62A).
Dette betyder, at Dorthe ikke havde pligt til at gøre opmærksom på makkers kulørsvigt! Med andre ord ville det have været fuldt korrekt, hvis hun havde gennemskuet konsekvenserne og skyndt sig at trække en hjerter mere for i det mindste at sikre én bet, før Peter opdagede sin sidste hjerter.
Inden du får for snedige ideer …
Nu er det ikke meningen, at man som spiller skal sidde og spekulere i, hvornår en overtrædelse af reglerne kan gavne. § 72B1:
En spiller må ikke forsætligt overtræde en paragraf i disse love, selv ikke hvis der er foreskrevet en berigtigelse, som den pågældende er villig til at acceptere.
Det betyder, at hvis du fx opdager, at det ikke kan koste dig noget at begå kulørsvigt, er det i sig selv ulovligt at gøre det med vilje.
I teorien kan turneringslederen give strafpoints, hvis han mener, at en spiller har brudt reglerne med vilje, fordi prisen i form af overførte stik, tvungen pas, eller hvad det nu er, ikke overstiger gevinsten. Det sker dog yderst sjældent.
Budskabet i § 72B1 er det helt enkle, at du som spiller overhovedet ikke skal spekulere i at overtræde reglerne. Det overlader vi trygt til fodboldspillerne.
Men skulle uheldet være ude, er du ikke forpligtet til at gøre opmærksom på det.
Konklusion
Det er vigtigt at forstå, at det på ingen måde er uetisk at undlade at spørge makker om en kulørsvigt, hvis man mener, at det kan være til ens egen fordel. Det er uetisk at bryde reglerne med vilje, men skulle uheldet være ude, er man ikke forpligtet til at gøre opmærksom på det (og makker slet ikke).
Nogle vil mene, at reglerne burde sikre, at en etableret kulørsvigt aldrig er bedre for den fejlende side end en ikke‐etableret kulørsvigt. Men det gør de nu engang ikke, og det er heller ikke nødvendigt, for spilfører vil jo altid blive holdt skadesløs i forhold til, hvis kulørsvigten ikke havde fundet sted.
Referencen til § 62A
Referencen fra § 72B2 til § 62A er et efterladenskab fra 2007‐lovene, som ikke giver mening i 2017‐udgaven. Derfor er den ikke relevant, og man bør se helt bort fra den. WBF‑LC har tilsyneladende glemt at fjerne referencen, da de ændrede indholdet af § 62A i 2017‐lovene.