Sherlock Holmes melder udgang

The Diogenes Club havde arrangeret en parturnering, og Dr. Watson havde inviteret Sherlock Holmes til at spille turneringen med ham.

Lad os først høre Dr. Watson berette om et af spillene, hvorefter vi vil se på, hvad bridgelovene siger om det:


Da Holmes lagde sin hånd ned, undrede jeg mig over hans hårde melding, men det lønner sig sjældent at kritisere ham ved bridgebordet, eller for den sags skyld noget andet sted. I stedet koncentrerede jeg mig om spilføringen. Med ♣K i plads vandt jeg kontrakten, og vi fik et godt spil, da ikke alle havde meldt udgangen.

På hjemturen besluttede jeg mig dog for at spørge ham om meningen med hans melding.

“Det var et hårdt spring til 4♠. Det ligner dig ikke at tage sådan en chance. Det havde været klogere at nøjes med at invitere, og selv pas kunne forsvares, når din hånd var helt uden esser og konger. Du var heldig, at jeg havde gode kort, og at ♣K sad i plads.”

“Det var på ingen måde held. Tværtimod var jeg sikker på, at kontrakten ville vinde.”

“Du siger da ikke, at du havde hørt resultatet fra et af de andre borde og benyttede dig af det?”

“Naturligvis ikke. Efter anvendelse af logisk deduktion var det klart, at vi kunne vinde 4♠, selv med dig som spilfører.”

“Man kan da ikke bruge logisk deduktion til at afgøre, om en udgang vil vinde, mens man befinder sig i meldeforløbet.”

“I dette tilfælde kunne man. Da jeg tog kortene ud af mappen, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at de allerede var sorteret. Deraf sluttede jeg, at spillerne ved det foregående bord havde diskuteret spillet, før de lagde kortene i mappen. Medlemmerne af The Diogenes Club undgår som regel at tale sammen, både ved bridgebordet og alle andre steder, så spilleren med mine kort må have ærgret sig ekstraordinært, siden han alligevel vovede sig ud i en samtale. Da du meldte 2♠, var det klart for mig, at ærgrelsen måtte skyldes en brændt udgang. Elementært.”

Hvad siger lovene?

På Sherlock Holmes’ tid var problemerne med udefra kommende oplysninger ikke ordentligt forstået, og vægtet score var en by i grevskabet Kent. Men lad os se, hvordan sagen skal behandles ifølge de nugældende bridgelove.

Uvedkommende oplysninger er omtalt i § 16D. Først og fremmest bør Nord tilkalde turneringslederen, så snart han bliver opmærksom på, at han har fået en uvedkommende oplysning. Derved kan han få at vide, hvordan han skal forholde sig, samtidig med at turneringslederen har det bedst mulige udgangspunkt for at vurdere, hvad der skal ske med spillet.

Nord må naturligvis ikke basere sine meldinger på oplysninger, som han har fået fra et andet bord, men vi kan ikke anvende de sædvanlige regler om ubeføjede oplysninger og logiske alternativer. I så fald ville Nord være tvunget til at passe, da pas er et logisk alternativ, og det ville være urimeligt, når N-S er helt uskyldige.

I stedet skal Nord forsøge at melde det, han tror han ville have meldt uden den ekstra oplysning. Efter spillet vurderer turneringslederen, om oplysningen har haft indflydelse på spillet, og justerer i givet fald scoren.

Her er det klart, at oplysningen har haft indflydelse på meldeforløbet, men måske havde N-S meldt 4♠ alligevel. Derfor er vi forberedt på at give en vægtet score, og da begge sider er uden skyld i, at Nord fik den ekstra oplysning, bliver vægtene sandsynligvis forskellige for hhv. N-S og Ø-V.

Lad os se nærmere på, hvordan turneringslederen skal gå frem for at fastsætte en fornuftig justeret score på spillet.

Hvad melder Nord efter 2♠?

For at få en fornemmelse af, om N-S ville melde 4♠, har jeg givet Nords meldeproblem til 8 spillere. Jeg gav dem de relevante oplysninger om N-S’s system, herunder at 2ut ville være kunstigt udgangskrav og 3♠ spærrende efter Syds 2♠‑melding, mens 3♣// ville være langfarvetrialbid med “noget i farven”.

6 spillere ville passe, mens 2 ville invitere, hhv. med 3♣ og 3 som langfarvetrialbid. Ingen overvejede 4♠.

På denne baggrund forekommer det klart, at 4♠‑meldingen er baseret på de uvedkommende oplysninger, og dermed er den ulovlig. Men det er ikke udelukket, at N-S ville have meldt 4♠ alligevel, idet det var en reel mulighed at invitere, selvom de fleste passede.

Tager Syd imod en invitation?

Syd har gode kort, og det ser fornuftigt ud at acceptere en invitation. Men også her har jeg spurgt en række spillere, 6 i alt (som ikke kendte Nords kort, naturligvis).

Jeg gav dem de samme oplysninger om N-S’s system og spurgte, hvilke af de mulige invitationer – 3♣, 3 og 3 – de ville acceptere. 4 ville acceptere enhver invitation, og 1 ville kun acceptere 3. Den sidste ville acceptere 3 og ville reinvitere, hvis Nord meldte 3♣ eller 3.

For fuldstændighedens skyld kunne man undersøge sandsynligheden for, at Nord ville acceptere en reinvit, men til denne artikel har jeg valgt at lade det gå ind under den almindelige usikkerhed.

Hvad skal afgørelsen være?

På basis af rundspørgen om Nords problem er det rimeligt at sætte sandsynligheden for en invit fra Nord til cirka 20‑33%.

Rundspørgen om Syds problem efter en invit indikerer, at sandsynligheden for at nå 4♠ efter en invit i 3♣ eller 3 er cirka 60‑80%.

Herefter er vi klar til at bestemme den justerede score! Vi ser på N-S og Ø-V hver for sig.

Først N-S. I forhold til Nords meldeproblem er N-S ikke‐fejlende, og da vi skal lade tvivlen komme dem til gode, lader vi Nord invitere i 33% af tilfældene. Men Nords 4♠‑melding er ulovlig, og derfor er Nord skyld i, at vi ikke fik at se, om Syd ville acceptere efter 3♣/. Når vi lader tvivlen gå imod dem på dette punkt, lader vi dem kun komme i 4♠ i 60% af de tilfælde, hvor Nord inviterer. Alt i alt betyder dette, at vi lader N-S melde 4♠ i 60% af de 33%, dvs. 20% af tilfældene.

Herefter Ø-V. De er naturligvis ikke‐fejlende hele vejen igennem, så for at lade tvivlen komme dem til gode sætter vi sandsynligheden for en invit fra Syd i den anden ende af intervallet 20‑33%, altså 20%. Ergo ville N-S nå 4♠ i 60% af 20%, dvs. 12% af tilfældene. Lad os i stedet sige 12½% – 1 af 8 lyder mindre kunstigt end 12%.

Den justerede score bliver altså følgende:

  • For N-S: +620 i 1 af 5 tilfælde, +170 ellers.
  • For Ø-V: −620 i 1 af 8 tilfælde, −170 ellers.

Skal Nord ved det foregående bord straffes?

Nord ved det foregående bord kunne have afværget problemet ved at blande sine kort. Men kan vi straffe ham for det? Lad os se på § 7C:

Når spillet er forbi, bør hver spiller blande sine oprindelige 13 kort, hvorefter spilleren lægger dem tilbage i den lomme, der svarer til spillerens verdenshjørne.

Ordet “bør” fortæller, at Nord har overtrådt reglerne ved ikke at blande sine kort, før han lagde dem tilbage i mappen, men at vi normalt ikke straffer det.

Men her havde overtrædelsen direkte indflydelse på spillet ved det næste bord, og situationen burde have været undgået. Derfor ville jeg straffe det ved at fradrage 10% af scoren for en top.

Konklusion

Beskrivelsen af, hvordan turneringslederen skal arbejde sig igennem sagen, er lang og indebærer en del arbejde.

Mange vil måske mene, at det er meget kompliceret, men alle trin i processen er simple, og de enkelte udregninger ligeså. Hvis man arbejder sagligt og metodisk, kommer man frem til en fornuftig afgørelse. Elementært.

Sommerferie

Sæsonen i bridgeklubberne nærmer sig sin afslutning, og bridgeregler.dk går på sommerferie. Vi er tilbage med nye lovproblemer fredag den 14. september.