Det forekommer jævnligt, at spillerne sætter sig på den forkerte led. Vi skal se på, hvordan turneringslederen håndterer det i en parturnering. Her er et eksempel fra en barometerturnering med 24 par, alle mod alle i 2‑spilsrunder:
Med en overvægt af honnørpoint og uden en brugbar trumffarve vil de fleste komme i 1ut på N-S’s kort. Men der er mange varianter i spillet af kortene, og resultatet er bestemt ikke givet.
Efter rundens afslutning blev følgende resultater slået op på væggen:
Par nr. 10 var godt tilfreds med at holde kontrakten i 7 stik og forventede at forbedre deres placering efter runde 13. I stedet rykkede de nogle pladser ned, og derfor nærstuderede de rundens resultater. Nu opdagede de, at de ved en fejl havde siddet Ø-V ved bord 4 i dette spil, og de tilkaldte straks turneringslederen for at fortælle, hvad der var sket.
Turneringslederen spurgte dem først, om de også havde siddet forkert i spil 25. De så på fordelingen og konstaterede, at de kun havde siddet forkert i spil 26. Derefter kontaktede turneringslederen par nr. 16, som bekræftede historien.
Det er meget enkelt for turneringslederen at rette fejlen: Han bytter simpelthen om på parnumrene og genberegner stillingen. Det oprindelige regnskab gav 4 point til par nr. 10 og 18 point til par nr. 16. Efter rettelsen bliver der 4 point til par nr. 16 og 18 point til par nr. 10.
Regnskabsprogrammet bør gøre det let for turneringslederen at foretage en sådan rettelse. I BridgeCentral trykker turneringslederen på knappen “Skift placering” og angiver derefter, om parret har siddet forkert i hele runden eller kun i dette spil. Derefter klarer BridgeCentral resten.
Der bør ikke gives strafpoint for at sætte sig forkert i parturnering. Det er en harmløs fejl, der ikke har betydning for afviklingen af turneringen. Ved gentagne fejl i samme turnering kan man eventuelt give strafpoint.
Det hænder, at spillerne opdager fejlen allerede i løbet af runden. I dette tilfælde skal de spille det igangværende spil færdig, så snart en eller flere af spillerne har set en af hænderne. Spillerne indtaster resultatet svarende til, hvordan de faktisk sad, hvorefter turneringslederen bytter om på parnumrene i regnskabsprogrammet. Hvis der er flere spil i runden efter dette, bør turneringslederen bestemme, at spillerne sidder korrekt i de resterende spil.
Almindelige turneringslederfejl
Jeg modtager jævnligt spørgsmål om, hvad turneringslederen skal gøre, når spillerne har siddet forkert, typisk fra det par, der har mistet point på grund af fejlen og ikke har kunnet få turneringslederens hjælp til at få dem tilbage. På klubniveau er der tre turneringslederfejl, der går igen.
Nogle turneringsledere nægter helt at rette regnskabsfejlen, måske fordi de mener, at det dårlige resultat er en passende straf for at have siddet forkert. Men denne straf fungerer samtidig som en gave til modstanderparret, der jo er lige så skyldige i at have siddet forkert. I vores eksempel giver det oprindelige regnskab 18 point til par nr. 16 i stedet for 4 point. Det er en meget stor præmie at give par nr. 16 for at have begået en fejl! Og for den sags skyld en alt for stor straf til par nr. 10. Men som sagt bør hverken par nr. 10 eller 16 straffes, undtagen i gentagelsestilfælde i samme turnering.
Andre turneringsledere bytter ikke rundt på parnumrene, men skriver blot scoren i den modsatte kolonne. I vores eksempel scorede par nr. 16 +90 på spillet, og disse turneringsledere ville derfor notere +90 i Ø-V’s kolonne, der oprindeligt var par nr. 16’s kolonne. Det er tydeligvis også forkert – derved ville par nr. 16 få en næsttop for at tage 7 stik i et spil, hvor de fleste tager 8‑9 stik.
Den tredje og sidste fejltype er mere forståelig: Nogle turneringsledere annullerer spillet og giver 40% til begge par. Denne praksis giver i modsætning til de to foregående mening. Men da parrene har opnået et resultat på samme måde som de øvrige 11 borde, skal det opnåede resultat tælle, når det kan lade sig gøre – og det kan det jo sagtens her.
Rettelsesfrister
Bridgelovene giver vide rammer for, at turneringsarrangøren kan fastsætte en passende frist for rettelse af regnskabsfejl. Lad os først se på § 79C:
1. En fejl i indføring eller udregning af den score, som man er blevet enige om, hvad enten fejlen er begået af en spiller eller en official, kan rettes inden for de(n) rettelsesperiode(r), turneringsarrangøren har fastsat. Medmindre turneringsarrangøren fastsætter en længere*) frist, udløber denne rettelsesperiode, 30 minutter efter at den officielle score er fremlagt til eftersyn.
2. Med turneringsarrangørens godkendelse er det tilladt at rette en fejl i scoren efter rettelsesperiodens udløb, forudsat at turneringslederen anser det hævet over rimelig tvivl, at regnskabets oplysninger er forkerte.
*) En kortere frist kan komme på tale, hvis det er nødvendigt på grund af særlige forhold ved turneringen.
I vores eksempel har parrene ikke indført den score, som de blev enige om. De blev jo enige om, at par nr. 16 havde vundet 1ut som N-S, og det var ikke, hvad de skrev. Derfor kan vi benytte § 79C.
§ 79C1 giver en frist på 30 minutter til at rette fejlen, medmindre der er fastsat en anden frist. I DBf er det normalt at forkorte fristen til 5‑10 minutter, når der skal foretages præmieoverrækkelse, både på forbunds‑, distrikts‑ og klubniveau. Denne frist er derfor overskredet, når præmierne er overrakt.
Men § 79C2 giver mulighed for en udvidet frist. Her stilles lidt større krav, nemlig at turneringslederen “finder det hævet over rimelig tvivl”, at der er sket en fejl. Det vil dog ofte være tilfældet i praksis, især i dette tilfælde, hvor spillerne fortæller, at de har siddet forkert. I DBf godkender turneringsarrangøren en sådan rettelse inden for en frist på 1 uge.
Når rettelsen indføres i regnskabet, bliver mesterpoint og handicaptal genberegnet ud fra den nye stilling. Hvis præmierne allerede er blevet overrakt, er det normalt at lade folk beholde, hvad de allerede har fået overrakt i form af penge, flasker og lignende. I mesterskabsturneringer bør man dog omfordele medaljer og pokaler svarende til det nye resultat.