Det er altid en god ide at tro på sig selv ved bridgebordet! Denne artikel handler dog ikke om, hvordan man opbygger sin selvtillid, men om, hvorvidt en spiller er forpligtet til at melde i overensstemmelse med de forklaringer, han giver om sin makkers meldinger – altså om man som spiller skal tro på sig selv i denne forstand!
Mange spillere er i tvivl om, hvorvidt det er tilladt at melde, som om man ikke tror på sin egen forklaring. Som vi skal se, er svaret ganske enkelt at finde frem til, men situationen kan alligevel blive kompliceret. Lad os se på følgende spil:
Nord havde mindst én bet på egen hånd mod 6♣, men anede ugler i mosen. Derfor spurgte han om betydningen af 4ut, og Vest svarede, at det var RKCB med klør som trumf. Man bør normalt spørge om hele meldeforløbet, således at man undgår at give ubeføjede oplysninger om, hvilken melding man var mest interesseret i, men da Nord kendte Ø-V’s grundsystem samt svarene i RKCB, virkede yderligere spørgsmål overflødige.
Nord doblede, men fortsættelsen af meldeforløbet var uventet:
Vest gættede efter Nords dobling, at Øst med 4ut havde forsøgt at vise minorfarverne, og han flyttede derfor til 6♦.
Nord spillede hjerter ud, og med ruderne 2‑2 vandt kontrakten let. Herefter tilkaldte Nord turneringslederen – han mente ikke, at Vest måtte melde 6♦, når 4ut var blevet forklaret som esspørgsmål med klør som trumf.
Må Vest melde 6♦?
Som udgangspunkt må en spiller afgive enhver melding, så længe dens aftalte betydning overholder de systemregler, der gælder for turneringen. Dog bliver en melding ulovlig, hvis den er blevet nærliggende på grund af ubeføjede oplysninger, og der er logiske alternativer til meldingen.
Vi skal altså se på, hvilke ubeføjede oplysninger der findes.
- Nords spørgsmål om meldingerne samt doblingen af 6♣ har vakt Vests mistanke, men begge disse oplysninger er beføjede for Vest.
- Vests forklaring om 4ut er ubeføjet for Øst. Den kan dermed sætte begrænsninger for Øst, men ikke for Vest selv.
Altså har Vest ingen ubeføjede oplysninger. Derfor er det lovligt at melde 6♦ (vi går ud fra, at Øst ikke har afsløret sig ved at hoppe i stolen over makkers forklaring eller ved at tænke længe efter Nords dobling).
Vær sikker på, at du forstår dette princip! Måske synes du ikke om, at Vest “lugter” meldemisforståelsen – men så længe man ikke har ubeføjede oplysninger, er man fri til at gætte på, hvad makker har haft til hensigt med sine meldinger.
Vest skal naturligvis nøje overveje, om forklaringen “RKCB” nu også var udtømmende i forhold til makkeraftalerne. Hvis ikke, skal Vest rette forklaringen (og tilkalde turneringslederen), så snart han bliver opmærksom på sin fejl. Men dette er som sagt uden betydning for, hvorvidt Vest har lov at melde 6♦ – det har han!
Øst sidder med et tilsvarende problem. Er Vests forklaring forkert, eller har Øst bare opfundet en ny betydning af 4ut ved bordet? I førstnævnte fald skal Øst rette sin makkers forklaring – men hvornår? Dette har vi tidligere behandlet i artiklen Forkert forklaring. Da Ø-V har købt spillet, skal Øst gøre opmærksom på makkers forkerte forklaring efter den afsluttende pas (ellers først efter spillets afslutning). Turneringslederen skal tilkaldes, når forklaringen rettes.
Er der alligevel en sag?
Som vi netop har set, er Vests 6♦‑melding 100% lovlig, men Nord ville måske have passet 6♣ ud, hvis Vest havde forklaret 4ut som takeout til minor. Derfor skal turneringslederen undersøge, om N-S er skadet af en forkert forklaring. Nord vil sikkert selv forklare, at han ikke ville have doblet 6♣, hvis han havde vidst, hvad Øst havde.
Turneringslederen skal altså undersøge følgende spørgsmål:
- Hvad er den (evt. implicit) aftalte betydning af 4ut?
- Hvis betydningen ikke svarer til den afgivne forklaring, hvad havde i så fald været det sandsynlige resultat efter en korrekt forklaring?
Omkring fastlæggelsen af betydningen af 4ut kan du læse mere om turneringslederens fremgangsmåde i artiklen Forkert forklaring. Medmindre turneringslederen finder belæg for, at Vests forklaring var korrekt, skal scoren justeres, hvis forklaringen rimeligvis var skyld i, at Nord doblede 6♣ i stedet for at passe. Det er næppe oplagt for Nord at passe med korrekt forklaring, og derfor ender det sandsynligvis med en vægtet score mellem 6♣ (udoblet, 2 ned) og 6♦, hvis scoren skal justeres.
Som kortene sad, var det let for Vest at vinde 6♦ efter hjerterudspillet. Et sparudspil havde truet med at trumfmatte bordet, hvorefter kontrakten meget vel kunne være gået bet. Dette er dog uden betydning for, om scoren skal justeres. Nords hjerterudspil er på ingen måde en alvorlig fejl eller en gambling, og derfor kan Nord ikke miste sin justerede score.
Konklusion
En spiller er ikke tvunget til at melde ud fra de forklaringer, han giver om makkeraftalerne. Måske kan spilleren udlede ud af meldeforløbet og egne kort, at makker ikke har det, der er aftalt. Men spilleren må naturligvis ikke benytte ubeføjede oplysninger.
Vi har desuden set på, hvornår en forkert forklaring skal rettes – dette kan ikke gentages ofte nok: Egen forklaring skal rettes med det samme. Makkers forkerte forklaring skal rettes efter meldeforløbets afslutning eller efter spillets afslutning, alt efter om man køber spillet eller ej. Husk at tilkalde turneringslederen, når en forklaring rettes.
Endelig har vi set overfladisk på, hvordan turneringslederen skal gå frem, når han overvejer at justere scoren efter en forkert forklaring. Selve vurderingen i sagen er ikke oplagt, men som de skriver i matematikbøgerne, overlades denne vurdering som en øvelse til læseren.