Storeslem

I dagens spil blev en oplagt storeslem meldt ved begge borde. Men turneringslederen kom på arbejde, da vejen i begge tilfælde gik via en tænkepause i et usædvanligt meldeforløb.

Lukket rum

Vi starter i lukket rum:

Nord holdt en pause før afslaget i 6♣. Og pausen var ganske forståelig, eftersom singletonen samt den gode 3‑kortstøtte i klør må være rigeligt til at give det 13. stik!

Heldet var imidlertid med Nord, idet Syd gentog sin opfordring med 6♠, hvor der var plads til, at Nord kunne slå af i 6ut. Nu meldte Nord naturligvis 7♣, der var let vundet, så længe modspillet ikke havde en trumfning i udspillet.

Det var ingen overraskelse, at Ø-V tilkaldte turneringslederen efter spillet, når Syd ikke havde respekteret makkers afslag. Det er ofte ulovligt at gå videre på egen hånd, når makker har afslået efter en tænkepause, fordi de ubeføjede oplysninger fra tænkepausen forbedrer odds.

Kriteriet er, om det er et logisk alternativ at passe til 6♣. En rundspørge viste, at alle ville give Syds hånd et ekstra forsøg. Syd kan se 12 topstik, så Nord skal bare have en majordame for at gøre storeslem oplagt. Men det ville ikke være nok til at melde 7♣ oven på 5ut. Derfor er pas ikke et logisk alternativ, og turneringslederen lod scoren stå ved magt. Men Syds hånd skulle ikke have været meget dårligere, før scoren var blevet justeret.

Syd bør måske bare springe til 7♣ efter essvaret, idet kontrakten i værste fald hænger på en ruderknibning, og der er ekstra chancer, hvis Nord blot har en majorknægt.

Åbent rum

Vi bevæger os nu ind i åbent rum, hvor meldeforløbet gik således:

Her var det Nord, der spurgte om esser. Men han var i tvivl om, hvorvidt makkers 3ut var naturlig med langfarve i klør, eller om det viste 4‑kortstøtte i hjerter samt sparrenonce!

Efter nogen overvejelse valgte Nord at melde 6. Hvis makker havde hjerterstøtte, ville dette være den rigtige kontrakt, og makker ville passe. Hvis 3ut viste klørfarve, ville makker forhåbentlig tage ud i 7♣.

Syd meldte 7♣, og også her tilkaldte Ø-V turneringslederen. De mente ikke, at Syd kunne melde 7♣ efter Nords pause, for den måtte vise tvivl om systemet. Pas måtte være et logisk alternativ for Syd, for hvis Nord ikke var i tvivl om systemet, måtte 6 være baseret på langfarve.

Alligevel lod turneringslederen scoren stå ved magt. Lad os sige, at Nord havde meldt 6 hurtigt. Man ville dårligt kunne melde i hurtigt tempo, hvis ideen var at foreslå at spille 6, når klør var fastlagt som trumf. Det hurtige tempo ville snarere antyde, at Nord troede, at hjerter var fastlagt som trumf, og at Syd derfor var bedst tjent med at flytte til 7♣.

Men så kan vi ikke samtidig argumentere for, at en langsom 6 også giver Syd ubeføjede oplysninger om, at det er bedst at melde 7♣! Derfor må det være Syds egne kort og den overraskende 6‑melding, der fortæller Syd, at der skal meldes 7♣, så scoren skal stå ved magt.