Tabt kort

Da spillerne tog kortene ud af mappen til dagens spil, tabte Syd E på gulvet, hvor det landede med billedsiden opad. Fordelingen var følgende:

Før meldeforløbets påbegyndelse forlod Nord bordet for at henvende sig til turneringslederen. Han fortalte om det tabte kort, og at han desværre havde set det. Da Nord vendte tilbage til bordet, rejste Øst sig for at fortælle turneringslederen samme historie.

Ib Axelsen skriver i Dansk Bridge om “ABC‐spilføringer”, hvor han viser et spil med 3 forskellige spilføringer i stigende orden efter kvalitet. Inspireret af denne model skal du her se et eksempel på ABCDE‐turneringsledelse!

Tvungen pas?

Abrahamsen havde været på turneringslederkursus for 5‑10 år siden og kunne huske § 24 om vist kort under meldeforløbet.

Da Syd havde vist et honnørkort, dømte Abrahamsen, at Nord skulle passe i sin første tur. Desuden ville E blive et stort strafkort, hvis N-S kom i modspil.

Alt dette havde været rigtigt ifølge 2007‐lovene. Men i 2017‐lovene kan § 24 kun bruges, hvis et kort vises, efter at meldeforløbet er påbegyndt. Det var det ikke her, og derfor er Abrahamsens afgørelse forkert.

Ubeføjede oplysninger?

Brødsgaard brød sig ikke om paragrafryttere, og han havde aldrig interesseret sig for § 24. Og det var jo heldigt nok, når paragraffen ikke gjaldt her.

I stedet anvendte han sin sunde fornuft og fortalte spillerne, at oplysningen var ubeføjet for Nord. Hvis Nord på et tidspunkt havde logiske alternativer, måtte han således ikke vælge en melding (eller et modspil), som han havde fået hjælp til ved at se E.

Sund fornuft er ofte et godt udgangspunkt. Men § 16, som omhandler ubeføjede oplysninger, siger eksplicit, at reglerne om logiske alternativer ikke gælder, når oplysningerne er fremkommet før meldeforløbets begyndelse. Derfor er Brødsgaard afgørelse også forkert.

Kunstig score?

Cort gjorde kort proces. Han sagde, at spillet ikke kunne spilles, når Nord havde set Syds E. Derfor annullerede han spillet og gav kunstig score. Dette betød, at Ø-V vandt 3 imp på spillet.

Afgørelsen er lovlig, men det er ikke en god afgørelse. Vi ved jo ikke, om oplysningen havde indflydelse på spillet. Måske ville Nord blive spilfører efter et neutralt meldeforløb, hvorefter Øst måske havde et naturligt udspil. Når Syd herefter lagde sine kort ned, ville der ikke være flere problemer.

Af denne grund bør man ikke straks give kunstig score, selvom et es er blevet vist før meldeforløbet. Intet havde forhindret Cort i at justere scoren efter spillet, hvis oplysningen alligevel havde indflydelse på resultatet. Og det ville i så fald ikke behøve at være en kunstig score, hvis forløbet ved bordet havde givet en indikation af, hvad der kunne være sket uden den ekstra oplysning om E.

Lad dem spille?

Duschek forklarede Nord og Øst, at de skulle forsøge at spille, som de ville have gjort, hvis de ikke havde set kortet. De måtte ikke benytte oplysningen, men de var heller ikke begrænset af de sædvanlige regler om ubeføjede oplysninger og logiske alternativer. Efter spillet kunne man justere scoren, hvis oplysningen havde haft indflydelse på spillet.

Meldeforløbet gik i gang, og Nords meldinger var stort set automatiske med en minimal 1‑indmelding og en makker, der blev ved med at kræve, mens Øst ikke havde noget at byde ind med.

Syd vandt sin kontrakt, og Duschek spurgte herefter spillerne, om oplysningen havde haft indflydelse på resultatet. Øst svarede, at oplysningen havde været uden betydning, så Duschek lod scoren stå ved magt.

Giv om, hvis det er muligt!

Eriksen fra eliten var vågen. Han bad spillerne lægge kortene tilbage i mappen og i stedet gå i gang med næste spil.

Imens undersøgte han, om vores problemspil var gået i gang ved det andet bord. I så fald ville han have dømt som Duschek.

Men ved det andet bord var man endnu ikke nået til dette spil, da spillene ikke blev spillet i samme rækkefølge ved de to borde. Derfor bestemte Eriksen, at spillet skulle gives om i denne kamp, og derved sikrede han en perfekt afvikling af spillet.

Afsluttende bemærkninger

Reglerne omkring oplysninger, der er fremkommet før meldeforløbets påbegyndelse, fremgår af § 16D i lovene. Disse regler gælder også, hvis spillerne får oplysninger om spillet fra et andet bord, hvor der måske tales lidt for højt.

Den ekstra krølle med at give om er naturligvis ikke mulig i parturnering, men i holdturnering bør man undersøge, om det kan lade sig gøre.

Er spillet påbegyndt ved det andet bord, må man dog bide i det sure æble og gennemføre spillet ved begge borde. Husk i denne forbindelse, at spillet gennemføres uden særlige begrænsninger, bortset fra at spillerne ikke må anvende de ekstra oplysninger. Efter spillet justeres scoren, hvis det vurderes, at oplysningerne havde indflydelse på resultatet – og ikke nødvendigvis til en kunstig score.

Hvis kun én spiller havde set kortet, kunne man give den pågældende hånd til denne spiller. Hvis det betyder, at spillet må roteres 90 grader (men ikke 180), kræver dette naturligvis, at spillet endnu ikke er påbegyndt ved det andet bord (eller at det er parturnering). Men denne gang havde tre spillere set kortet, så denne løsning var ikke mulig.