I sidste uge så vi et spil, hvor spilfører skulle afholde sig fra at spørge om modspillernes aftaler på et tidspunkt, hvor det ville virke vildledende, fordi han ikke havde noget at bruge svaret til – han havde ingen bridgemæssig grund til at spørge.
Denne gang skal vi se et spil, hvor hverken spilfører eller MTH har et bridgemæssigt problem i første stik. Alligevel er det korrekt at indlægge en tænkepause, for stik 1 er en undtagelse, og vi skal se hvorfor.
Vest spiller ♣5 ud mod 3ut – 4. højeste – og fra de øvrige hænder spilles hurtigt ♣2, ♣E og ♣3. Intet at tænke over indtil videre.
Men skal Øst returnere farven i stik 2 i håb om at rejse Vests klørfarve, eller skal hun hellere forsøge at rejse nogle sparstik? Det er ikke umiddelbart noget let valg, men efter moden overvejelse returnerer hun ♣9, som Syd dækker med ♣B.
Nu er det Vests tur til at have et problem. Hvis Øst er startet med ♣E98, skal Vest falde fra, hvorefter kontrakten automatisk er bet, medmindre Syd kan tage 9 stik fra toppen (hvis Syd har ♠EDxx ♥Dx ♦Bxxx ♣DBx, kan kontrakten dog vinde på en slutspilsskvis).
Men hvis Øst som her har ♣E9 blanke, har Syd dobbelthold i klør, og så er bedste chance at stikke med ♣K og skifte til spar.
Hvilken plan skal Vest vælge?
Vest har et reelt valg. Men Østs tænkepause før tilbagespillet i klør fortæller, at dette ikke var automatisk. Dermed kan Vest regne ud, at Øst ikke har 3‑farve i klør.
Men det er en ubeføjet oplysning! For ikke at udnytte denne oplysning valgte Vest i overensstemmelse med lovene at dykke klør. Syd kneb i hjerter og var dermed sikker på at vinde kontrakten, medmindre hjerterne sad 5‑1 bagpå, for hvis Øst havde flere klør tilbage, ville modspillet kun kunne tage 3 klørstik i alt. Syd vandt dermed sin kontrakt.
Tænkepauser i stik 1
Vest var utilfreds efter spillet, for spilfører bør normalt holde en tænkepause, når bordet er kommet til syne. Flere forbund, herunder DBf og NBF, har ligefrem en regel om, at spilfører bør holde en pause på mindst 10 sekunder før det første tilspil fra bordet (og det ville ikke have skadet, hvis reglen i stedet havde været 15‑20 sekunder).
Ved ikke at holde denne pause medvirkede Syd til, at Øst afslørede sin klørfordeling. Skal turneringslederen justere scoren til fordel for Syd, hvis Vest finder det korrekte modspil, og kontrakten derefter går ned?
En diskussion med andre turneringsledere har vist, at der ikke er enighed om dette. For mig er det afgørende, at Øst nemt kunne have undgået problemet ved i stedet at tænke før tilspillet af ♣E. Derefter ville ingen vide, om tænkepausen vedrørte problemet i stik 2 eller hele spillet som sådan – eller om Øst simpelthen sørgede for at holde neutralt tempo.
Derfor mener jeg, at Øst er skyld i, at Vest fik den ubeføjede oplysning om Østs klørbeholdning, og jeg ville justere scoren, også selvom Syd burde have gjort det lettere for Øst ved at holde en pause. Argumentet imod at justere scoren er, at vi ellers aldrig kan lære spilførerne at holde den ønskede pause før det første tilspil.
Konklusion
Uanset hvilket af de to synspunkter, du holder på, kan du under alle omstændigheder drage følgende lære af spillet:
Før det første tilspil fra bordet bør spilfører holde en pause på mindst 10 sekunder, gerne mere. Gør spilfører ikke dette, bør MTH holde en tilsvarende pause før sit første tilspil, uanset om han har et bridgemæssigt problem i stik 1, selv med en singleton! Dette er ikke at holde en vildledende pause, men at holde et neutralt tempo, for et neutralt tempo indebærer at bruge mindst 10‑20 sekunder i stik 1.