WBF‑LC har i denne uge udsendt den endelige udgave af 2017‐bridgelovene. Vi er i fuld gang med oversættelsen i DBf, men det er endnu ikke afklaret, hvornår lovene træder i kraft i de enkelte nationale forbund.
Som tidligere nævnt er en af de vigtigste ændringer, at vægtet score bliver obligatorisk i situationer, hvor turneringslederen justerer scoren efter et lovbrud og ikke med sikkerhed kan fastslå, hvilket resultat der ville være opnået uden lovbruddet.
Derfor fortsætter vi i denne uge med at behandle vægtet score. I sidste uges indlæg, Vægtet score for dummies, så vi på de generelle principper for vægtet score og gennemgik desuden, hvordan man beregner resultatet af en vægtet score i holdkamp.
Denne gang skal vi se, hvordan man beregner resultatet af en vægtet score i parturnering. For træningens skyld tager vi et nyt eksempel på tildeling af vægtet score.
Regneriet er mere komplekst i parturnering, fordi man skal sammenligne den vægtede score med alle andre borde – i modsætning til holdturnering, hvor man kun skal sammenligne med det andet bord i kampen. I praksis foretager regnskabsprogrammet de nødvendige beregninger, når man indtaster den vægtede score, og derfor er det ikke nødvendigt at kunne danne en frekvenstabel med vægtede scorer. Det er dog en fordel at kende teknikken, så man forstår resultaterne.
Efter Syds stærke indledning meldte Nord 3♦ som fornyet afslag. Syd troede imidlertid, at Nord viste en halvpositiv hånd med ruderfarve, og meldte 3ut for at beskytte hjerterne i udspillet.
Da Nord mente, at 3♦ skulle have været alertet, og N-S købte spillet, tilkaldte han turneringslederen efter den afsluttende pas og gjorde opmærksom på dette (artiklen Forkert forklaring beskriver nærmere, hvornår en forkert forklaring skal rettes).
Turneringslederen forklarede, at Øst måtte ændre sin afsluttende pas, hvis denne skyldtes den manglende alert (se artiklen Ændring af melding efter forkert forklaring), men hvis tidligere meldinger kunne henføres til den manglende alert, stod de ved magt, og scoren kunne eventuelt blive justeret efterfølgende.
Øst ville have doblet 3♦, hvis denne var blevet alertet, men det kunne ikke laves om nu, så han sagde intet – et udsagn herom ville være en ubeføjet oplysning til hans makker. I stedet nøjedes han med at sige, at han ikke ønskede at ændre sin afsluttende pas.
Vest spillede ♥6 ud, og Syd vandt kontrakten med et overstik efter lidt sløset modspil. Herefter tilkaldte Øst turneringslederen og fortalte, at han ville have doblet 3♦. Farven var ganske vist tynd, men da han ikke havde doblet 2♦, ville doblingen af 3♦ ikke love en stærk farve.
Turneringslederens fremgangsmåde
Da vi overvejer justeret score, går vi som sædvanlig frem på følgende måde:
- Identificer lovbruddet.
- Vurder, hvad der ville være sket, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted.
- Giv justeret score, hvis den ikke‐fejlende side er skadet (hhv. den fejlende side har fået et fordelagtigt resultat).
Identifikation af lovbruddet
For at afgøre, om der har været en forkert forklaring, er turneringslederen først nødt til at finde ud af, hvad N-S’s aftale er. N-S forklarede, at de kun havde spillet sammen få gange. Nord var gået ud fra den aftale, som han havde med andre makkere. Syd var usikker på, hvad 3♦ skulle opfattes som, og valgte derfor at gå ud fra den naturlige betydning.
Den korrekte forklaring var således, at det ikke var afklaret, om meldingen var naturlig eller fornyet afslag, og meldingen skulle derfor have været alertet.
Lovbruddet er således, at 3♦ ikke blev alertet.
Hypotetisk forløb uden lovbruddet
Hvad ville der være sket, hvis der ikke havde været et lovbrud? Øst lyder måske overbevisende, men doblingen af 3♦ er langtfra oplagt. I et sådant dilemma er det nødvendigt at sætte sandsynligheder på mulighederne. Situationen er ofte uklar efter en forkert forklaring, og derfor er vægtet score hyppigt konsekvensen af en forkert forklaring.
Her vurderede turneringslederen, at Øst havde doblet med 40% sandsynlighed, mens han havde passet i de øvrige 60% af tilfældene. Havde Øst passet, var resultatet naturligvis blevet 3ut med 10 stik som ved bordet, fordi Ø-V havde den korrekte forklaring under spillet af kortene.
Hvad ville der være sket efter en dobling? Sandsynligvis melder Syd pas, hvorefter Nord med sikkerhed vil melde 3♠, hævet til 4♠ af Syd (efter Østs dobling forstår Syd, at Nords 3♦ var ment kunstigt). Øst har et oplagt hjerterudspil, og kontrakten går 1 ned, medmindre Syd har kigget i kortene.
Men måske melder Syd 3ut oven på Østs dobling i stedet for at passe. Den kan Nord næppe flytte. Vest spiller ruder ud til Østs ♦E, og spilfører holdes relativt let i 9 stik efter en ruderretur fra Øst. Men i lyset af Syds 3ut‑melding er et hjerterskift fra Øst nærliggende, hvilket ser ud til at føre til 3 beter.
Der er således mange muligheder i de 40% af tilfældene, hvor Øst dobler 3♦: N 4♠ 9, S 3ut 9 og S 3ut 6. Lad os for eksemplets skyld fastsætte procenterne på følgende måde:
- S 3ut 10: 60% (Øst dobler ikke 3♦).
- S 3ut 9: 10% (Øst dobler, og Syd melder 3ut, men Øst finder ikke hjerterskiftet).
- N 4♠ 9: 20% (Øst dobler, og Syd passer, hvorefter N-S finder spartilpasningen).
- S 3ut 6: 10% (Øst dobler, og Syd melder 3ut; Øst finder siden hjerterskiftet).
Ø-V er tydeligvis skadet af den manglende alert, og turneringslederen giver en vægtet score baseret på ovenstående sandsynligheder.
Frekvenstabeller med vægtede scorer
Det er ikke svært at beregne konsekvensen af en vægtet score i holdkamp (se Vægtet score for dummies). I en parturnering vil der være en del regneteknisk besvær, og for de fleste vil det være tilstrækkeligt at stole på regnskabsprogrammets output.
Medmindre du er nysgerrig for at vide, hvordan vægtede scorer omsættes til et parturneringsresultat i praksis, kan du således trygt springe dette afsnit over! Men for dem, der besidder denne nysgerrighed, vil jeg forklare de nødvendige regneregler her.
Når vi skal indregne den vægtede score, kan vi bruge samme tænkemåde som i en holdkamp (se Vægtet score for dummies): Vi sammenligner med hvert af de øvrige borde og ganger vægtene på efterhånden. Men fordi vi ikke bare skal sammenligne med ét bord som i holdturnering, bliver udregningerne mere komplicerede.
Spillet forekom i en parturnering med 9 borde. Lad os først se frekvenstabellen, som den så ud, før turneringslederen justerede scoren, idet scoren ved “vores” bord er anført i kursiv:
Som sædvanlig kan man beregne scoren for N-S ved et bord som “antallet af scorer under minus antallet af scorer over”. Lad os prøve med S 3ut 9. Har man opnået dette resultat som N-S, vinder man over de 2 borde, der har −50, og taber til de 5 borde, der har +490, +430 eller +420 – altså 2−5=−3 points.
Nu justerer turneringslederen S 3ut 10 til den vægtede score, som vi fastlagde tidligere. Vi erstatter således resultatet S 3ut 10 med den vægtede score. Vi kan bruge præcis samme metode med en almindelig frekvenstabel, men fordi der er tale om en vægtet score, må vi bruge decimaltal. Den vægtede score betyder, at resultatet S 3ut 10 er forekommet 0,6 gange ved dette bord, S 3ut 9 er forekommet 0,1 gange osv.
Scoren for N-S for de enkelte resultater beregnes fortsat som “antallet af scorer under minus antallet af scorer over”, og den endelige frekvenstabel kommer til at se således ud:
I sig selv er der intet nyt i denne måde at tælle points på – man skal bare vænne sig til decimalerne.
Scoren for S 3ut 6 ser underlig ud. Da der er 9 borde i turneringen, er toppen +8. Men Ø-V scorer +8,9 for at sætte 3ut 3 gange, altså mere end en top! Dette er imidlertid intet problem, for Ø-V har kun scoret 10% af dette resultat, og deres samlede score vil aldrig være højere end en top. Vi ser i næste afsnit på, hvad de implicerede par faktisk scorede på spillet.
Konsekvensen for de implicerede par
Hvad får N-S ud af den vægtede score ved dette bord? Dette kan vi let beregne ved at gange vægtene på de points, der fremgår af frekvenstabellen for spillet, som vi beregnede ovenfor:
- 60% af +6,4 = +3,84.
- 10% af -2,3 = -0,23.
- 20% af -6,6 = -1,32.
- 10% af -8,9 = -0,89.
N-S’s score på spillet er lig summen af disse tal, dvs. +1,4, og Ø-V scorer derfor −1,4. Denne beregning vil også blive foretaget af regnskabsprogrammet.
Kontroller, om scoren skal justeres!
Det er vigtigt at beregne scoren ved det bord, hvor den justerede score er givet, og sammenligne den med det, der ville have været resultatet uden scorejusteringen. Scoren skal jo kun justeres, hvis den ikke‐fejlende side er skadet.
Her er det oplagt, at Ø-V er skadet, for i de 40% af tilfældene, hvor Øst dobler, bliver deres score forbedret.
Lad os i stedet som et hypotetisk eksempel antage, at scoren opnået ved bordet var S 3ut 9, og at turneringslederen derefter kommer frem til, at scoren skal justeres til den samme vægtede score som ovenfor (altså med 60% for S 3ut 10 – vi ser bort fra, at dette er urealistisk i den aktuelle sag).
Hvis scoren ikke justeres, ser frekvenstabellen således ud:
Ø-V har således scoret +2 på spillet ved bordet. Som tidligere beregnet giver den justerede score −1,4 til Ø-V. Scorejusteringen koster Ø-V points, og det svarer til, at Ø-V ikke er skadet af uregelmæssigheden – tværtimod – og dermed skal scoren ikke justeres. Turneringslederen ser således helt bort fra sin fine vægtede score og lader i stedet S 3ut 9 stå ved magt.
Af denne grund er det vigtigt, at turneringslederen kontrollerer effekten af den justerede score. Scoren skal kun justeres, når den ikke‐fejlende side er skadet!
Afsluttende bemærkninger
Resultatberegningen i parturnering i forbindelse med vægtede scorer giver en del besvær. Den letteste måde er at opbygge en frekvenstabel på sædvanlig vis, idet den vægtede score indgår med decimaltal i antallene. Dette fører også til decimaltal i de resulterende parpoints.
Hvis der bliver givet vægtet score ved flere borde, er teknikken den samme: Alle de vægtede scorer indsættes i frekvenstabellen som deres respektive decimaltal, og for de enkelte par beregnes resultatet ved at gange vægtene på de scorer, der fremgår af frekvenstabellen.
Selvom principperne er enkle, er konsekvenserne af vægtede scorer i parturnering noget af det sværeste for en turneringsleder at beregne. Til alt held kan man i praksis overlade alt regnearbejdet til sit regnskabsprogram, men det er nyttigt at vide, hvordan beregningerne foretages.
Bemærkning vedr. BridgeCentral: Den ovenstående procedure er endnu ikke implementeret i BridgeCentral, men forventes at være med i næste hovedversion. Indtil dette sker, benytter BridgeCentral en tilnærmet metode, hvor decimaler ikke benyttes i det endelige resultat.