Det er holdkamp, en mappe bliver lagt forkert op på bordet, og Øst tager Nords kort op på hånden og ser dem. Derefter opdager spillerne fejlen. Turneringsleder!
Hvad skal turneringslederen gøre ved dette? Vi ser først på lovene, og derefter på anvendelsen af dem.
Vi har tidligere beskrevet, hvad turneringslederen skal gøre, når spillerne har siddet forkert i parturnering.
Lovene
Vi skal se på § 16D, der desværre er temmelig ordrig. Først de indledende bemærkninger i § 16D1:
Hvis en spiller ved et tilfælde modtager uvedkommende oplysninger om et spil, som den pågældende er i færd med at spille eller endnu ikke har spillet, bør turneringslederen straks have meddelelse herom og helst fra den spiller, der har fået oplysningerne. De uvedkommende oplysninger kan fx være opnået ved at se en forkert hånd, ved at komme til at høre meldinger, resultater eller bemærkninger, ved at se kort fra et andet bord eller ved at se kort, der tilhører en anden spiller ved ens eget bord, før meldeforløbet begynder (se også § 13A).
Anden halvdel af § 16D1 fortæller, at vi har fat i den rigtige paragraf. Andre anvendelser af § 16D kan forekomme, hvis et kort ligger synligt i mappen, eller hvis spillerne taler lidt for højt om spillet ved nabobordet, eller hvis en spiller ser sin hånd og derefter opdager, at han har 14 kort.
Første halvdel fortæller, at turneringslederen bør tilkaldes straks. Turneringslederens fremgangsmåde er beskrevet i § 16D2:
Hvis turneringslederen mener, at oplysningerne sandsynligvis ville have betydning for spillets normale gennemførelse, og ingen har afgivet en melding, kan turneringslederen vælge mellem følgende:
a. Hvis turneringsformen og udregningsmetoden tillader det, kan turneringslederen bytte om på spillernes placering ved bordet, så den spiller, som har fået oplysninger om en hånd, spiller denne hånd.
b. Hvis turneringsformen tillader det, kan turneringslederen kræve, at kortene gives om (§ 6D1).
c. Turneringslederen kan tillade, at spillet bliver spillet færdigt, idet turneringslederen har mulighed for at justere scoren (§ 12C1), hvis turneringslederen skønner, at de uvedkommende oplysninger havde indflydelse på resultatet.
d. Turneringslederen kan justere scoren (§ 12C1) (se § 86B ved holdkampe).
Vi skal se, hvordan disse muligheder fungerer i praksis, når en mappe er blevet vendt ved et uheld.
Spillet ikke påbegyndt ved det andet bord
Turneringslederens første opgave at undersøge, om spillet er påbegyndt (og evt. afsluttet) ved det andet bord.
Hvis ikke dette er tilfældet, beder turneringslederen helt enkelt spillerne ved begge borde om at sidde omvendt i dette spil. Det er den mulighed, der er beskrevet i § 16D2a. Derved får vi to sammenlignelige resultater, som vi skal. Turneringslederen skal naturligvis huske at vende spillet i regnskabet også, så en eventuel imp‐gevinst tilfalder det hold, der har spillet sig til den.
I denne forbindelse bør turneringslederen gøre, hvad han kan for at sikre, at spillerne husker at vende spillet, fx ved at holde sig i nærheden af bordet, indtil problemet er løst.
Spillet allerede påbegyndt ved det andet bord
Når spillet allerede er påbegyndt ved det andet bord, giver det ikke mening at anvende § 16D2a.
De fleste vil nok automatisk annullere spillet og give en kunstig score, dvs. normalt en gevinst på 3 imp til N-S, som er den uskyldige part. Denne mulighed fremgår af § 16D2d. Men så hurtigt behøver det ikke gå! Det er ikke sikkert, at det overhovedet betyder noget, at Øst kender alle Nords kort.
I stedet bør turneringslederen som nævnt i § 16D2c instruere spillerne i at forsøge at afvikle spillet så normalt som muligt. Efter spillet kan turneringslederen vurdere, om oplysningerne havde indflydelse på spillet og give justeret score, evt. kunstig score.
Bemærk, at de sædvanlige regler for ubeføjede oplysninger med logiske alternativer osv. ikke gælder her. De benyttes kun, når oplysningerne kommer fra makker, fx i form af en tænkepause eller en uventet forklaring.
Eksempel
Lad os se på følgende eksempel fra praktisk spil:
Øst kendte Nords kort, men man forsøgte alligevel at afvikle spillet normalt.
Øst spærrede med 2♠ over Nords 1♦‑åbning, og Nord genåbnede med en dobling. Syd forventede en bedre hånd hos Nord og drev kortene i 3ut.
Vest spillede spar ud gennem bordets ♠D, og da røgen var lettet, noterede Ø-V hele 5 zonebeter.
Skal scoren justeres?
Det er klart, at Østs forhåndskendskab til Nords hånd ikke havde nogen betydning i spillet af kortene, eftersom Nord lagde sin hånd ned, før Øst spillede sit første kort.
I meldingerne har oplysningerne kun kunnet betyde noget for Østs første melding, 2♠. Derefter havde Øst automatiske pasmeldinger.
Havde det nogen betydning for Østs melding, at han kendte Nords kort? Det er svært at sige. Med ♠Dx og en skæv hånd hos Nord er risikoen for at blive strafdoblet i 2♠ begrænset. På den anden side skal Vest ikke have meget for at gøre 4♠ god, og det taler for at melde 1♠.
På baggrund heraf vurderede turneringslederen, at det ikke havde nogen indflydelse på spillet, at Øst kendte hele Nords hånd fra starten. Derfor lod han scoren stå ved magt.
Måske synes du, at det er urimeligt, at N-S ender med −500, når Øst er skyld i problemerne. Men vi vurderer jo netop, at Østs forseelse ikke påvirkede forløbet. Resultatet skyldtes helt enkelt, at Nord og Syd opfattede meldingerne forskelligt, og at kortene sad skidt.
Flere overvejelser
Hvis turneringslederen havde vurderet, at oplysningerne havde indflydelse på Østs melding, ville det være passende med en vægtet score baseret på, hvad der ville være sket, hvis Øst ikke havde kendt Nords kort.
Måske vurderer turneringslederen, at 1♠ og 2♠ havde været cirka lige sandsynlige uden de ekstra oplysninger, men at oplysningerne påvirkede Øst. Tvivlen kommer N-S til gode, da de er ikke‐fejlende side, og vi sætter sandsynligheden for en 1♠‑melding til 60% (og 2♠ til 40%).
Hvad var der sket, hvis Øst havde meldt 1♠? Svært at sige. Det ser naturligt ud, at Ø-V ender i 3♠ med 9 stik. Andre muligheder er 4♠ med 9 stik, eller 4♦ af Nord med 10 stik. Vi kunne give følgende vægtede score:
- 15% af N 4♦ 10 = +130.
- 15% af Ø 4♠ 9 = +100.
- 30% af Ø 3♠ 9 = -140.
- 40% af S 3ut 4 = -500.
Vi behøver ikke teoretisere over, hvad der ville være sket, hvis Øst havde meldt 2♠ uden at kende Nords kort. Det ved vi allerede – Syd ville havne i 3ut og gå 5 ned. Det viser fordelen ved at færdiggøre spillet, selvom scoren skal justeres: Vi får flere oplysninger til en eventuel justeret score.
Hvad forløbet efter 1♦‑1♠ angår, kan turneringslederen overveje at undersøge, hvilke borde i turneringen der havde denne indledning i meldeforløbet, og benytte resultatet ved disse borde som rettesnor for, hvordan de 60% for 1♠‑meldingen skal fordeles i den vægtede score.
Resten af § 16D2
Til slut vil jeg kort fortælle om de øvrige muligheder, som er nævnt i § 16D2.
Omgivning (jf. § 16D2b) kan forekomme, hvis spillerne har fået oplysninger om spillet ved det ene bord, før det er påbegyndt ved det andet bord. Det kan fx være, at nabobordet fortæller, at 3ut vinder, eller at nogle kort ligger med billedsiden opad i mappen.
I teorien kan man også give spillet om, hvis mappen er vendt, men det er der ingen grund til. Spillerne vil sikkert hellere spille de duplikerede kort, og det er også lettere for turneringslederen at rette i regnskabet end at sørge for at blande et nyt spil kort og holde rede på, hvilket borde der skal have hvilke mapper.
Justeret score uden forsøg på at spille spillet (jf. § 16D2d) forekommer typisk, hvis spillerne allerede kender det optimale resultat pga. snak fra nabobordet, og det ikke er muligt at foretage omgivning. Men som udgangspunkt skal man forsøge at spille spillet. Måske har spillerne automatiske meldinger, og så er der ingen grund til at justere scoren.
Og ellers er der intet, der forhindrer turneringslederen i at sadle om og give kunstig score, hvis oplysningerne betød noget på et meget tidligt tidspunkt, eller en vægtet score, hvis indflydelsen fra oplysningerne først gjorde sig gældende senere.