I vores artikelserie er vi nået til et af de sidste store emner for klubturneringslederen, nemlig utilstrækkeligt bud. I denne artikel kan du læse om reglerne, når meldingen ikke kan accepteres, når den bliver accepteret, samt når den fejlende retter sin melding uden at afvente turneringslederens afgørelse.
De seneste ugers eksempler har omhandlet forkert forklaring, og i denne uge tager vi et eksempel med en ny krølle. Det bør allerede være klart for dig, at turneringslederen skal tilkaldes, når en forklaring rettes. Det undlod spillerne i eksemplet nedenfor, og det førte til en overraskende afgørelse på sagen.
Spillet foregik på klubniveau, hvad der kan forklare, at Nord ikke så sin hånd som en åbningshånd.
Øst alertede ikke Vests spærrende 3♠, og Vest gjorde opmærksom på fejlen efter den afsluttende pas og foreslog samtidig at tilkalde turneringslederen. Nord mente imidlertid ikke, at dette var nødvendigt.
Syd tog sine 11 topstik, og nu tilkaldte Nord turneringslederen. Havde hun vidst, at Vest havde en svag hånd og ikke inviterende styrke, ville hun have hævet til 5♦.
Skal 3♠ alertes?
De fleste alerter Vests 3♠ i dette meldeforløb for at signalere, at det ikke er en inviterende melding. Men på divisionsniveau spiller de fleste 3♠ som en spærrende melding, og da meldingen er naturlig, vil det ikke være nødvendigt at alerte.
På klubniveau vil mange uden videre forstå 3♠ som en inviterende melding, og derfor skal man alerte, når meldingen ikke viser dette.
Da spillet forekom på klubniveau, har Nord altså en sag.
Hvornår skal forklaringen rettes?
Som du utvivlsomt ved fra artiklen Forkert forklaring, må Vest først rette sin makkers forkerte forklaring (en manglende alert sidestilles med dette), når spillet er slut, fordi Vest kom i modspil.
Hvis Ø-V havde fået spillet, havde det været korrekt (og påkrævet) af Vest at tilkalde turneringslederen efter den afsluttende pas.
Baggrunden for disse regler er, at man skal rette makkers forklaring, når det ikke længere giver makker ubeføjede oplysninger, men ikke før.
Hvis turneringslederen var blevet tilkaldt
Som det også fremgår af artiklen Forkert forklaring, skal turneringslederen tilkaldes, når en forklaring rettes. Det gælder også, selvom forklaringen bliver rettet på et forkert tidspunkt.
En væsentlig grund til, at turneringslederen skal tilkaldes, er for at give den ikke‐fejlende side mulighed for at ændre deres sidst afgivne melding, hvis den skyldtes den forkerte forklaring. Var turneringslederen blevet tilkaldt, ville Nord således have fået tilbudt at ændre sin pas efter makkers 4♦.
Justeret score
Når turneringslederen ikke tilkaldes, og en spiller derfor ikke får mulighed for at ændre sin melding efter forkert forklaring, skal scoren justeres, hvis spilleren er skadet.
Vi kan godt følge, at Nord ville være mere tilbøjelig til at melde 5♦, hvis hun havde vidst, at Vests 3♠ var spærrende og ikke inviterende. Lad os for eksemplets skyld vurdere, at der havde været 50% sandsynlighed for, at Nord havde meldt 5♦, hvis 3♠ var blevet alertet. Det peger altså på en vægtet score:
- 50% af S 5♦ 11 = +400
- 50% af S 4♦ 11 = +150
Var det ikke Nords egen skyld?
Måske tænker du, at Nord selv var ude om det, når hun ikke ville have turneringslederen tilkaldt, selvom Vest foreslog dette.
Og det er helt korrekt tænkt! Lad os se på § 11A:
Retten til at få en uregelmæssighed berigtiget kan mistes, hvis en spiller fra den ikke‐fejlende side foretager sig noget som helst, før vedkommende tilkalder turneringslederen. Hvis den ene side har haft fordel af, at en modstander i uvidenhed om de relevante lovbestemmelser foretog sig noget efter uregelmæssigheden, fjerner turneringslederen den opnåede fordel ved at justere scoren, men kun for denne side; modstanderne beholder den score, som blev opnået ved bordet.
Her spillede Nord videre, fordi hun ikke var klar over, at turneringslederen ville kunne give hende lov at melde om. Ø-V fik fordel heraf, og dermed er betingelsen for at anvende § 11A opfyldt. Vi skal altså justere scoren for Ø-V’s vedkommende, men lade scoren stå ved magt for N-S’s vedkommende.
Afgørelsen ser herefter således ud:
- For N-S: S 4♦ 11 = +150
- For Ø-V: 50% af S 5♦ 11 = +400, 50% af S 4♦ 11 = +150
Med andre ord vil vi ikke lade Ø-V drage fordel af deres forkerte forklaring, bare fordi modstanderne ikke vil have turneringslederen til bordet. Men N-S er selv ude om det, og derfor giver vi dem ingenting.
Konklusion
Det er på sin plads at repetere, hvornår man skal rette makkers forkerte forklaring. Dette skal ske efter meldeforløbets afslutning, hvis ens egen side køber spillet, og efter spillets afslutning, hvis man kommer i modspil.
Når en forkert forklaring rettes, skal turneringslederen altid tilkaldes med det samme, bl.a. for at give den ikke‐fejlende side mulighed for at ændre deres sidst afgivne melding, hvis denne skyldes den forkerte forklaring.
Hvis et manglende tilkald af turneringslederen medfører, at en spiller ikke får mulighed for at ændre sin melding, og spilleren skades af dette, skal scoren justeres.
Normalt giver vi den fejlende side hele ansvaret for at tilkalde turneringslederen ved rettelse af forkert forklaring. I ovenstående eksempel var det dog fornuftigst at give den ikke‐fejlende side skylden. I et sådant tilfælde justeres scoren kun for den fejlende side.
Det er ikke indlysende, hvilke konsekvenser det har i regnskabet, når scoren kun justeres for den ene side. Det ser vi nærmere på i næste uge.