Vi vil vinde rigtigt

I dagens spil gjorde spilfører sig skyldig i en tanketorsk, men modspillerne var ikke meget for at drage fordel af situationen.


Vests tynde 1♠‑indmelding fjernede sparfarven fra N-S’s udsigt, så da Nord konkurrerede i 3♣, og Øst doblede, kunne Syd ikke med sikkerhed tage ud.

Dermed blev Syd spilfører på en skrøbelig 4‑2 i klør, doblet!

Spilforløbet

Vest spillede B ud til K, og Øst skiftede til en lille ruder, der gik til 10 og B. Syd fortsatte ruder fra bordet, og Øst stak med E og spillede en tredje runde til Syds K. Syd spillede en spar, dykket af Vest og trumfet af Øst, hvorefter følgende position fremkom:

Øst spillede E, Syd og Vest bekendte, og Syd bad om ♠9 fra bordet og umiddelbart derefter “nej, en trumf!”

Herefter tilkaldte Øst turneringslederen. Syd forklarede, at hans plan var at trumfe og derefter spille spar.

Hvad skal turneringslederen gøre?

Ikke en fortalelse

Spilfører kan ændre det tilspillede kort fra bordet, hvis der er tale om en fortalelse. Men det er ikke det, der er sket her! Syd ønskede at spille ♠9 – ganske vist i næste stik – og derfor kan tilspillet ikke ændres, uanset hvor stor en fejl der er tale om, og uanset hvor hurtigt rettelsen sker.

Situationen kan sammenlignes med, hvis Nord er spilfører og spiller ♠9, fordi han er et stik foran i tankerne, og umiddelbart efter tager kortet op for at trumfe i stedet. Her fanger bordet selvfølgelig, og derfor er det naturligt, at det samme gælder ved spil af kort fra bordet.

Frafald af fordel

Efter at turneringslederen havde fortalt, at Syds tilspil af ♠9 fra bordet stod ved magt, spurgte Vest, om det var muligt for modspillerne at acceptere, at Syd ændrede sit tilspil. Turneringslederen forklarede, at dette ikke var muligt – ♠9 var spillet.

Måske ønskede Vest ikke at vinde på noget, som han opfattede som en teknikalitet. Vest kan bede turneringslederen om, at Syd ikke “straffes” for sin fejl. Men Vest kan ikke forlange dette, og der skal være en god grund, for at turneringslederen må lade Syd tage ♠9 tilbage.

En god grund kunne være, at Ø-V har bidraget til Syds fejl ved at distrahere ham i et kritisk øjeblik. Men det er ikke en god grund, at Vest synes, at det er synd for Syd, eller at Vest helst vil vinde “rigtigt”. Derfor bestemte turneringslederen, at Syd skulle spille ♠9, trods Vests forslag.