Fortrydelse efter krav og afkald

I artiklen Vurdering af krav så vi på, hvordan turneringslederen skal behandle en protest mod en spillers krav på et givet antal af de resterende stik.

Men hvad gør en spiller, der opdager fejl i et krav eller et afkald på et senere tidspunkt? Det er emnet for denne artikel.

Reglerne er forskellige, alt efter om man fortryder, at man selv (eller makker) har krævet eller givet afkald, eller om man fortryder, at man ikke protesterede mod modstandernes krav. Derfor behandler vi de to tilfælde hver for sig.

Protest mod eget afkald (eller makkers)

Som vi så i artiklen Krav og afkald, gælder et krav eller et afkald, så snart det er fremsat. En spiller kan således ikke fortryde og i stedet forlange, at der spilles videre.

Kun i ét tilfælde kan man protestere mod makker, som nævnt i artiklen Krav og afkald: Det drejer sig om § 68B2, der tillader en modspiller at protestere mod makkers afkald på mindst ét stik, forudsat at dette sker øjeblikkeligt.

Derimod kan den blinde aldrig protestere mod spilførers afkald på stik og kræve spillet fortsat. Ligeledes kan en modspiller ikke protestere mod sin makkers krav på rest (fx fordi den angivne spilleplan ikke er tilstrækkelig, eller fordi det vil etablere en kulørsvigt af modspillet).

Fortrydelse af eget afkald (eller makkers)

Som udgangspunkt har man mistet de stik, man frivilligt har givet afkald på (med undtagelse for den beskrevne situation i modspillet). Men det betyder ikke, at alt håb er tabt, hvis man gerne vil have nogle af stikkene tilbage. Hvis man tilkalder turneringslederen og forklarer, at man kunne have fået flere stik, hvis spillet var fortsat, skal turneringslederen benytte § 71:

Et afkald gælder med det samme, men det kan annulleres inden for den rettelsesfrist, som fremgår af § 79C, hvis en af disse to betingelser er opfyldt:
A. En spiller har givet afkald på et stik, som spillerens side faktisk havde vundet.
B. En spiller har givet afkald på et stik, som spillerens side ikke kunne tabe ved noget som helst normalt*) spil af resten af kortene.
Et sådant stik tildeles den side, der fejlagtigt havde givet afkald på det, og spillets score udregnes på ny på dette grundlag.
*) I forbindelse med anvendelse af § 70 og § 71 omfatter begrebet “normal” spil, der ville være skødesløst eller dårligt af spillere af samme spillestyrke som den pågældende.

§ 71A er indlysende. Hvis spilfører allerede har taget 8 stik i 1ut og giver afkald på de sidste stik med ordene “7 stik”, kan han ikke miste de stik, han har taget. Det kan spillerne normalt finde ud af uden en turneringsleder – men hvis ikke, er reglen klar!

I praksis er det derfor oftest § 71B, der kommer i anvendelse i denne paragraf. Du genkender fodnoten til § 71 fra Vurdering af krav, og som du ser, skal situationen behandles ud fra de samme principper: Spilleren får de stik, som han nærmest ikke kan undgå at få, men ikke flere. Lad os se to eksempler:

Eksempel 1: Spilfører spiller sans og skal kun have ét stik mere for at vinde sin kontrakt; modstanderne har rejst en sidefarve og kan tage resten, hvis de kommer ind. Spilfører siger nu “jeg tager E, og så får I resten”. Ved opgørelsen opdager han, at K helt uventet sad blank, så hvis han havde spillet videre, havde han også fået D hjem. Når K falder, er det ikke “normalt spil” at give modparten resten, så turneringslederen skal tildele spilfører stik på D.

Eksempel 2: Spilfører har ikke tal på trumferne og siger “I kan få jeres trumfstik, når I vil”. Men der er slet ingen trumf ude. Spilfører skal derfor tildeles resten af stikkene, hvis han har rest i sidefarverne.

Men husk, at der ikke må være den mindste tvivl om, at spilleren ville have fået de pågældende stik i praksis – der er samme lave tolerancetærskel som ved vurdering af krav.

Bemærk i øvrigt, at det er protestfristen for regnskabsfejl (§ 79C), der er gældende som frist for at fortryde et afkald, og ikke appelfristen (§ 92B), som ellers gælder for turneringsledertilkald. I de fleste turneringer er de to frister sammenfaldende, men fx i forbundsturneringer under DBf er der visse situationer, hvor protestfristen for regnskabsfejl er længere end appelfristen.

Protest mod modstandernes krav

Hvis det er relevant at protestere mod en modstanders krav, sker dette normalt øjeblikkeligt. Herefter tilkaldes turneringslederen, som benytter principperne fra artiklen Vurdering af krav.

Men hvad stiller man op, hvis den ene spiller accepterer modstanderens krav, og makkeren derefter protesterer? Eller hvis begge spillere har accepteret kravet og bliver klogere senere?

Vi skal se først og fremmest se på § 69A, som definerer, hvad det vil sige at acceptere modstandernes krav:

Der foreligger accept, når en side godkender en modstanders krav eller afkald og ikke protesterer herimod, før en spiller fra denne side afgiver en melding i et efterfølgende spil – ved sidste spil i en runde dog før rundens afslutning. Spillets score fastsættes, som om de stik, der er krævet eller givet afkald på, blev vundet eller tabt ved normalt spil.

Dette betyder, at begrebet “en spiller har accepteret modstandernes krav” ikke eksisterer. Det er kun parret som helhed, der kan acceptere modstandernes krav, og dette sker, når en af spillerne i parret melder i næste spil, eller når runden er slut (og hvornår runden præcis regnes som afsluttet, bør turneringslederen altid slå op i § 8B, når dette er relevant for afgørelsen).

Er alt håb så tabt, når man opdager, at man ikke burde have accepteret modstandernes krav? Her skal vi se på § 69B, der til forveksling minder om § 71 – men det er vigtigt ikke at forveksle dem!

Accept af en modstanders krav eller afkald (se § 69A) kan trækkes tilbage inden for den rettelsesfrist, som fremgår af § 79C, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
1. En spiller har accepteret at tabe et stik, som spillerens side faktisk havde vundet; eller
2. En spiller har accepteret at tabe et stik, som spillerens side sandsynligvis ville have vundet, hvis spillet var fortsat.
Et sådant stik tildeles den side, der trækker sin accept tilbage, og spillets score udregnes på ny på dette grundlag.

I punkt 1 ser vi igen, at man altid kan få sine faktisk vundne stik tilbage, når blot man gør opmærksom på fejlen inden for den almindelige protestfrist for regnskabsfejl.

Punkt 2 er derfor det interessante. Men kriteriet er ikke det samme som i § 71. Hvor man i § 71 kun får sit stik tilbage, hvis man nærmest ikke kunne undgå at få det, skal turneringslederen i § 69B2 vurdere, hvem der mest sandsynligt ville have fået stikket. Denne forskel betyder, at det er vigtigt at skelne mellem, om man fortryder sit eget afkald på stik, eller om man fortryder sin accept af modstandernes krav.

Hvis vi som eksempel går ud fra, at spilfører har krævet rest, og modspillerne oprindeligt har accepteret, betyder “mest sandsynligt” helt enkelt, at hvis det blot kræver almindeligt sundt modspil at sikre sig et stik, bliver det tildelt til modspillet. Men hvis en god spilfører ville få rest med en sandsynlig spilleplan, får modspillet ikke stikket, heller ikke selvom turneringslederen åbenlyst skulle have givet dem stikket, hvis de ikke havde accepteret kravet til at begynde med. Her benyttes begrebet “normalt spil” således ikke for nogen af parterne.

Husk i øvrigt, at det aldrig er tilladt at tildele vægtet score i forbindelse med krav og afkald, heller ikke når en accept trækkes tilbage. Dette er fremhævet af formuleringen “et sådant stik tildeles den side …”, hvor man tildeler “hele stikket” – vægtning forekommer kun i forbindelse med justeret score, og det er der ikke tale om her.

Konklusion

Når et krav eller et afkald er fremsat, gælder det øjeblikkeligt og skal herefter vurderes af turneringslederen. Den eneste undtagelse er i modspillet, hvor en spiller kan protestere mod makkers afkald på mindst ét stik, såfremt dette sker øjeblikkeligt.

Det er vigtigt at skelne mellem, om man fortryder sit eget afkald på stik, eller om man fortryder sin accept af modstandernes krav på stik.

  • Når der er tale om et afkald, kan man kun få sine stik tilbage, hvis man med sikkerhed ville have fået dem i praktisk spil (dvs. ved enhver “normal” spilleplan).
  • Når der er tale om en accept af modstandernes krav, som man fortryder, kan man få stik tilbage, som man sandsynligvis havde taget i praktisk spil. Her skal turneringslederen foretage en neutral vurdering for begge sider.

I begge tilfælde benyttes den almindelige protestfrist for regnskabsfejl som frist for at tilkalde turneringslederen – og altså ikke appelfristen, som ellers gælder for turneringsledertilkald (men i praksis er de to frister ofte sammenfaldende).

Et krav skal dog vurderes ifølge den hårde § 70 om “normalt spil”, hvis protesten sker, inden kravet regnes for accepteret: Et par har først accepteret et krav, når en af spillerne i parret har afgivet en melding i næste spil, eller når runden er slut. Et afkald skal altid vurderes efter “normalt spil”, uanset om man fortryder det øjeblikkeligt eller senere (på nær en modspillers øjeblikkelige protest mod makkers afkald).